Fødevarestyrelsen har ikke svaret inden for miljøoplysningslovens frist på to måneder, efter at ombudsmanden har afvist alle tidligere argumenter for at afvise indsigt i dyrlægernes udskrivninger af medicin til husdyr.
Åbenhedstinget har nu bedt ombudsmanden hastebehandle denne overtrædelse, ligesom vi har bedt fødevareministeren og statsministeren gribe ind og ikke fortsætte den tidligere regerings lukkethed og beskyttelse af landbruget.
Ombudsmanden gav i en helt klar afgørelse den 7. november 2011 medhold i aktindsigt i VETstat, der er en database over dyrlægers udskrivning af medicin til husdyr.
Den 29. november 2011 holdt jeg et møde med Fødevarestyrelsens medarbejdere for at aftale det praktiske omkring udlevering af data. To dage efter bekræftede jeg aftalen, men så skete der ikke noget på trods af rykkere.
Landbruget kræver lukkethed
Det viste sig så, at landbruget var gået ind i sagen for at få bevaret lukketheden. Fødevarestyrelsen og ministeriet turde åbenbart ikke skære igennem og afvise argumenterne.
Se disse tre indlæg:
Brev fra Horten af 16/12-2011 om deres bekymringer over aktindsigt
Danske svineproducenters argumenter mod aktindsigt 31/12-2011
Advokatresponsum til støtte for svineproducenternes synspunkt 30/12-2011
Der er intet nyt i landbrugets argumenter i forhold til det, der har været fremført i sagen, der har kørt i otte år.
Alligevel har Fødevarestyrelsen ikke overholdt fristen på to måneder for at svare på aktindsigt i miljødata. Den frist gælder uanset om, der skal ske høringer af kammeradvokat eller andre.
Penicillin i svin
Gennem mange år har der været en kamp om landbrugets brug af penicillin til svin og risiko for, at der overføres farlige og resistente bakterier til mennesker. Åbenhedstinget og en række andre har ønsket både åbenhed om sundhedsrisici og også, at der skulle ske en opprioritering af kontrolindsatsen mod spredningen af de resistente bakterier.
Åbenhedstinget har tidligere skrevet om, hvordan fødevaremyndighederne ikke har opsporet smittespredningen til mennesker, fordi man mente, at det var sundhedsmyndighedernes opgaver. Og på samme måde har sundhedsmyndighederne heller ikke kontrolleret spredningen. Her var argumentet blot, at det var fødevaremyndighedernes opgave.
Det skal data bruges til
Får vi oplysninger om dyrlægernes udskrivninger af medicin, kan vi sammenligne med den enkelte landmænds antal svin, og vi kan få et grundlag for at se, hvor der kan være øget risiko for at opstå resistente bakterier. Vi vil samtidig kunne sammenligne med oplysninger om, hvor der har været tilfælde af den særlige bakterie MRSA, der forårsager bylder og sår.
Over for Fødevarestyrelsen har vi argumenteret med, at beskyttelsesinteresserne skal anvendes restriktivt under hensyn til samfundets interesse i, at oplysninger offentliggøres jfr. Miljøoplysningsloven § 2, stk.3, at miljømæssige og sundhedsmæssige interesser taler klart for offentlighed, og at miljøoplysningsloven § 4, stk.3 indeholder en absolut tidsfrist på højest to måneder fra anmodning om aktindsigt. Denne frist ikke kan forlænges.
Schecke-dommen
Advokaten, der går ind for lukketheden, refererer bl.a. til Schecke-afgørelsen fra Bruxelles. Den vedrører dog kun den aktive offentliggørelse af data fra myndighedernes side.
Den har på den måde ikke direkte indflydelse på aktindsigt, hvilket en række lande med aktindsigtslove jo også har taget til efterretning. De giver aktindsigt, selv om de holder sig til Schecke-dommens delvise forbud mod at bruge åbenhedsreglerne om aktiv offentliggørelse af landbrugsstøtten. Det gælder bl.a. Danmark.
Mette Gjerskov tør ikke gå ud
Konkret viser sagen, at landbruget nu stikker en kæp i hjulet på offentlighed i dyrlægernes medicinudskrivning. Ombudsmanden er kommet med en klar afgørelse, der giver os medhold. Men landbruget forsøger at forhindre offentliggørelsen, og indtil nu har det haft held til det. Fødevareminister Mette Gjerskov tør åbenbart ikke gå ud med disse oplysninger.
Vi har nu kørt sagen i otte år, og igen er den udskudt. Det er rumænske tilstande, hvor journalister vinder sager, men ikke får oplysningerne alligevel.
Landmænd mister indtægter
Landmændene fremhæver, at den enkelte landmand kan risikere, at få mindre indtægter, hvis medicinforbruget bliver kendt. Det er sagen i en nøddeskal.
Offentlighed skal derimod sikre, at forretninger og forbrugere kan få kendskab til medicinforbruget, så de får mulighed for at tage sig i agt for sundhedsrisici.
Lukketheden betyder, at landmænds muligheder for indtjening uanset medicinforbrug får afgørende vægt.
Åbenhed vil give forbrugerne mulighed for at tage hensyn risici for sundhed.
Det kraftige medicinforbrug øger risikoen for at sprede MRSA med bylder og sår i Danmark.
Regering beskytter landmænd
Det tyder på, at denne regering i lige så høj grad som den tidligere hellere beskytter landmændene end tilgodeser offentlighedens ret til at kende miljøets tilstand. Sagen viser også hulheden i miljøoplysningsloven og ombudsmandsinstitutionen.
For medierne og befolkningen er det helt galt, at en sådan sag skal køre i årevis og være helt forældet, hvis og når vi en gang får oplysningerne.
Det er pinligt, at ministeriet ikke skærer igennem, når det juridiske grundlag er så klart.
Skriv et svar