Ytringsfrihed har begrænset værdi, når mange ikke tør udtale sig om de forhold i samfundet, de har størst kendskab til. Offentligt ansatte har formelt set ytringsfrihed, men reelt står det skidt til, på grund af udbredt frygt for at kritiske udtalelser vil skade karrieren. Der er brug for ansattes ytringer til at kvalificere den offentlige debat om mange forhold.
Lovgivning kan måske sikre større gennemslagskraft, og implementering af EU-direktivet om whistleblowing, der netop er vedtaget, kan give muligheder, men også risici.
Retsprincipper for ytringsfriheden
Tavshedspligt er begrænset til visse oplysninger, som offentligt ansatte får kendskab til i arbejdet – typisk om borgernes private forhold eller virksomheders forretningshemmeligheder.
Ansatte er underlagt retningslinjer fra ledelsen, når de udtaler sig på vegne af myndigheden, men på egne vegne kan offentligt ansatte kritisere forhold på den offentlige institution eller myndighed, hvor de er ansat. Dog må ytringer om forhold på arbejdspladsen ikke have en urimelig grov form eller indeholde åbenbart urigtige oplysninger.
Disse principper for offentligt ansattes ytringsfrihed fremgår af talrige udtalelser fra ombudsmanden og en vejledning fra Justitsministeriet. Ytringsfriheden er ikke sikret i lovregler, men det kan der blive ændret på, når EU-direktivet om whistleblowing, der blev endeligt vedtaget 23. oktober, skal implementeres i dansk lov i løbet af de næste to år.
Ledelser må finde sig i offentlig kritik
Den seneste udtalelse fra ombudsmanden om offentligt ansattes ytringsfrihed illustrerer retsprincipperne. En lærer på en folkeskole kritiserede forhold på den folkeskole, hvor han er ansat. I et opslag på Facebook skrev han bl.a.: ”Ledelsen overvåger og forfølger folk”. Han blev indkaldt til samtale på skolelederens kontor dagen efter og kort efter til en tjenstlig samtale, hvor han fik en advarsel. Den blev fulgt op af en skriftlig advarsel fra kommunen, der blev begrundet med, at beskyldningerne om forfølgning og overvågning var urimeligt grove og åbenbart usande.
Folketingets ombudsmand konkluderer, at kritikken hverken har en urimelig grov form eller er åbenbar urigtig. Ombudsmanden tager ikke stilling til, om lærerens kritik var berettiget eller ej, men lægger til grund, at lærerens brug af ordene ”overvåger” og ”forfølger” udtrykker, hvordan han selv har opfattet skoleledelsens dispositioner i forbindelse med en undersøgelse af forældretilfredshed. FO 23. oktober 2019
Lærersagen er på linje med en sag fra 2018, hvor en ansat i en kommunal hjemmepleje i et opslag på Facebook kritiserede sin leder for at have overfuset hende uberettiget. Kommunen gav en skriftlig advarsel, men ombudsmanden udtalte, at den ansattes kritik lå klart inden for ytringsfrihedens grænser (FOB 2018-12).
Det kan gå for vidt
En sag fra 2017 handlede om en kommunalt ansat, der på Facebook kritiserede, at kommunaldirektøren i kommunen, der var ansat på åremål, fik fratrædelsesgodtgørelse, selv om han fortsatte i stillingen. Den ansatte skrev bl.a.: ”nu må idiotien da snart stoppe. 547.481 til en person, der måske ikke har sandhed som sin største spidskompetence … Og så genansætte ham”. Det er klart berettiget at kritisere kommunaldirektørens gode lønforhold, men den ansatte gik over stregen med tilføjelsen, at sandhed ikke var direktørens spidskompetence. Den kunne nemt forstås som en grov beskyldning mod kommunaldirektøren (FOB 2017-1).
I en sag fra 2018 kritiserede en medarbejder ved DR på Facebook et DR-program som ”den mest nosseløse, uprofessionelle, kiksede omgang lorte journalistik i dansk fjernsyn. Ever!”. Denne svada førte til en advarsel fra ledelsen. Ombudsmanden kritiserede DR for at henvise til loyalitetspligt, men var enig i, at udtalelsen var urimelig grov, og advarslen fik ikke kritik (FOB 2018-8).
Skarp men ikke urimelig grov form
I en sag fra 2016 udtalte ombudsmanden, at en gymnasielærer, der arbejdede under Campus Bornholm, havde ret til at kritisere ledelsens økonomiske dispositioner og anbefalede, at den øverste ledelse blev udskiftet. Den hårde kritik, hvor institutionen blev betegnet som ”en synkende skude”, blev sendt i en email til Folketingets Finansudvalg, der skulle tage stilling til en bevilling til byggeri. Gymnasielæreren blev afskediget, men genansat efter ombudsmandens udtalelse i sagen (FOB 2016-37).
Loyalitetspligten for ansatte gælder udførelsen af arbejdet, men begrænser ikke offentligt ansattes ret til som borgere i samfundet at kritisere forhold på arbejdspladsen. Sagerne viser, at retsprincipperne giver gode muligheder. Ledelser må finde sig i kritik i en skarp form, men ansatte skal undgå en urimelig grov form især ved personkritik.
Oplysninger om faktiske forhold må ikke være åbenlyst urigtige, men ansatte har ret til at give udtryk for deres subjektive opfattelser af ledelsens dispositioner. Ledelsen har naturligvis ret til at tage til genmæle og forklare, hvordan den opfatter forløbet, men det må ikke få karakter af kritik af ansattes brug af ytringsfriheden.
Praksis
Folketingets Ombudsmand har i mere end tredive år fastslået, at offentligt ansatte har ret til at kritisere forhold på arbejdspladsen. Det har hjulpet i den enkelte sag, men ikke generelt og nye eksempler på begrænsninger dukker hele tiden op.
Gentagne undersøgelser viser, at frygten for at skade karrieren ved kritiske ytringer, faktisk har været stigende. I 2006, 2010 og 2012 oplevede mellem 51 pct. og 54 pct. af de offentlige ansatte, at offentlige udtalelser kunne føre til negative konsekvenser. I 2016 var andelen steget til 59 pct. FTF dokumentation nr. 5 – 2018
EU-direktivet om whistleblowing
EU-direktivet om whistleblowing er endeligt vedtaget med undertegnelsen 23. oktober efter godkendelse af EU-Parlamentet 16. april og Ministerrådet 8. oktober. Se whistleblowerdirektivet
Direktivet omfatter whistleblowing på en række vigtige områder, hvor EU har kompetence bl.a. offentlige indkøb, konkurrence- og støtteregler, produktsikkerhed og miljøbeskyttelse. Direktivet fastsætter minimumskrav, og medlemsstaterne kan opretholde og indføre regler, der sikrer bedre beskyttelse. Medlemsstaterne bestemmer bl.a., om beskyttelsen også skal omfatte områder, der reguleres nationalt.
Whistlebloweren kan vælge, om indberetning skal ske internt eller til et eksternt tilsynsorgan. Offentliggørelse er beskyttet i visse tilfælde bl.a. når indberetning giver risiko for repressalier, eller der ikke er udsigt til effektiv håndtering ved indberetning f.eks. fordi bevismateriale kan skjules eller destrueres.
Både lovbrud og omgåelser er omfattet af direktivet, der kræver beskyttelse mod alle former for repressalier. Direktivet kræver, at medlemsstaterne indfører effektive og afskrækkende sanktioner mod ledelser og andre, der hindrer eller forsøger at hindre whistleblowing eller udfører repressalier.
Direktivet omfatter både den private og den offentlige sektor, og for ansatte i den private sektor vil det give en markant styrkelse af beskyttelsen af whistleblowere. Offentligt ansatte har formelt set allerede en væsentlig beskyttelse, der giver en videre adgang end direktivet til direkte offentliggørelse.
Risici og muligheder
Direktivets krav om lovgivning, der giver en ansættelsesretlig beskyttelse, kan på den ene side betyde, at den formelle ytringsfrihed for offentligt ansatte får større gennemslag i praksis. På den anden side er der risiko for forringelser, hvis beskyttelsen begrænses til overtrædelser og omgåelser af lovgivning. Ytringsfriheden om andre forhold f.eks. økonomiske dispositioner, forslag om nedprioritering af opgaver, ledelsesstil, spinpræget præsentation af forslag uden faglig dokumentation, møder med lobbyister må opretholdes og sikres.
Justitsministeriet har altid været skeptisk ved regler, der kan styrke offentlighed. Før direktivet blev vedtaget, gav Justitsministeriet på vegne af den tidligere regering udtryk for, at EU-forslaget var for vidtgående. Ifølge Justitsministeriet er det forkert at sikre en ansættelsesretlig beskyttelse af ytringsfriheden. Se notat fra Justitsministeriet
Justitsministeriet prøvede at få gennemført en væsentlig svækkelse af offentligt ansattes ytringsfrihed ved at koble ytringsfriheden sammen med offentlighedslovens vidtgående undtagelser. Efter massive protester fra fagbevægelsen er ministeriets forslag til ændring af vejledningen vist blevet forhindret i denne omgang. Se tidligere artikel herom.
Når Justitsministeriet fremlægger forslag til implementering af EU-direktivet – formentlig om et års tid – bliver det igen vigtigt at nærlæse. Der er risiko for forringelser af offentligt ansattes ytringsfrihed, men også mulighed for forbedringer, hvis den nye regering og Folketinget vil.
Skriv et svar