En dyrlæge, der ønsker at være anonym, har spurgt mig til min holdning til at han og en landmænd er hængt ud på grund af en fejlindberetning fra et apotek. Det er et meget vigtigt spørgsmål. Derfor lægger jeg mit svar ud, så alle kan se det.
Dyrlægen skrev til mig:
Undertegnede dyrlæge er blevet opmærksom på, at jeg samt en landmand er nævnt vedr. høringsbreve om gul kort på hjemmesiden Sick pigs. Om offentliggørelsen er en anprisning eller det modsatte, fremgår jo ikke direkte, – men efter temperament og hjemmesidens navn kan man jo ønske at være på listen eller ej?
Jeg kan dog oplyse at årsagen til høringsbrevet i dette tilfælde skyldes en fejlindberetning lavet egenhændigt af apoteket og derfor uden for indflydelse af hverken dyrlæge eller landmand.
Det har fra vetstat-systemets start været et problem at fejl slet ikke kunne rettes, derfor var udtræk ubrugelige. Vedrørende mit eget autorisationnummer så blev det i systemets start forvekslet med et praksisnummer fra en anden lægepraksis, hvor et for mig ukendt apotek har indberettet medicin over en længere periode.
Da du selv har fejret denne aktindsigt som en journalistisk sejr og som underviser i journalistik vil jeg da gerne vide om disse oplysninger giver anledning til nogen form for refleksion?
Svar
Det er et vigtigt spørgsmål, du rejser.
I næsten alle tilfælde er der fejl i data og oplysninger fra offentlige myndigheder. Større eller mindre. Selv har jeg fået data med alvorlige fejl fra Rigspolitiet, Justitsministeriet, Danmarks Statistik og Finansministeriet – og mange andre. Jeg nævner blot disse myndigheder for at signalere, at fejl er udbredt, selv hos myndigheder vi normalt forbinder med høj troværdighed.
Myndigheder har ikke tradition for at teste deres egne data for fejl på samme måde som forskere gør. Heller ikke når myndigheder offentliggør data er der denne tradition for at kvalitetssikre dem først.
I medierne forsøger vi at finde og fjerne disse fejl før offentliggørelse. Vi har en lang række teknikker til det, og normalt burde der derfor være en væsentlig højere kvalitet på mediernes data end på myndighedernes. Desværre gælder dette ikke for alle medier.
Der er dog også nuancer i, hvor meget medierne garderer sig, selv når de gør det så godt som muligt.
Fejl i landbrugsstøtte
Når jeg for eksempel medvirker til at offentliggøre data over modtagere af landbrugsstøtte i hele Europa, er der millionvis af modtagere. Selv om vi får rettet nogle fejl, vil der stadig være fejl i disse data, og vi oplyser derfor, at det er de data, som myndighederne har indberettet til EU-kommissionen eller offentliggjort på deres egen hjemmeside. Hvis en modtager opdager en fejl, anbefaler vi, at vedkommende henvender sig til myndigheden for at få den rettet.
Organisationen bag offentliggørelse af landbrugsstøttedata er lille og kan ikke være mellemled for en dialog mellem en modtager og betalingsmyndigheden. Samtidig er oplysningen jo rigtig, nemlig at vedkommende er indberettet til EU eller optræder på myndighedens liste. Vi påstår ikke, at beløbet faktisk er betalt til vedkommende.
Endelig skal det vurderes i lyset af, at en skadevirkning for den enkelte af at være på listen med et fejlagtigt beløb ikke er stor i forhold til værdien af at de samlede oplysninger kommer ud. Netop fordi de vil dreje sig om ganske få personer.
Risikovirksomheder
I en anden sag om risikovirksomheder i Danmark, som der er omkring 150 styk af, offentliggjorde vi på Åbenhedstingets hjemmeside oplysninger om de forskellige ud fra mistanker og myndigheders oplysninger. Når nogle virksomheder efterfølgende var frikendt, lod vi det fremgå i en periode på hjemmesiden (aabenhedstinget.dk), hvorefter vi fjernede oplysningerne. Her var den eneste samlede liste over risikovirksomheder den, som vi lagde ud på Åbenhedstinget, og her var det vores ansvar, at det var rigtigt, og at virksomheder blev renset, hvis de ikke var en risikovirksomhed.
I en tredje undersøgelse så vi på gødningsregnskaber og lavede en liste over de største brugere af gødning. Vi tjekkede herefter i praksis ved at ringe til hver enkel landmand i toppen af listen, og vi kunne konstatere, at der var noget helt galt med data, hvorefter vi ikke lagde dem ud, selv om myndighederne lægger disse data i excel-ark på deres hjemmeside.
Uskyldige blev hængt ud
Ud fra disse overordnede retningslinier kan vi se på sagen om gult kort og VETstat.
Den gang daværende fødevareminister Henrik Høegh i Folketinget offentliggjorde listen over modtagere af høringsbrevet om potentielt gult kort skrev Kjeld Hansen og jeg på Åbenhedstingets hjemmeside, at den formentlig indeholdt en række af synderne, men også hængte mange uskyldige ud – fordi der netop var foretaget en udelukkende automatisk udsortering fra CHR og VETstat. Se artiklen her.
Myndighederne burde have arbejdet med at sortere de helt små fra og også tjekket CHR-data bedre.
Mht. VETstat har jeg selv op til udleveringen været i tvivl om kvaliteten af data, men da vi endelig fik dem udleveret lød det, at fejlprocenten var nede under 0,3 %. Jeg ved det ikke – jeg har ikke selv set på data endnu.
Når du som her på Sickpigs side optræder på en liste over dyrlæger, der har udskrevet medicin til landmænd med modtagere af gult kort, er det vigtigt for mediet og for dig at forholde sig til, hvor alvorligt det er at være der. Er det ligesom landbrugsstøtte, hvor det ikke betyder noget for ens omdømme og kunder/leverandører, er der jo ikke grund til at være helt så krakilsk.
Er det som gødningsdata, hvor man vil finde de store syndere og pege på dem, men ikke kan det ud fra data, og derfor vælger ikke at publicere.
Du er i VETstat med dit autorisationsnummer registreret som at have udskrevet medicin til en landmand med gult kort. Din optræden i VETstat på dette punkt er en fejl (apotekets), og ikke Sickpigs skyld.
Betyder det noget for dig og andre, bør mediet forsøge at få hjælp til at sikre data mod den slags fejl på forhånd – eller at rette fejl, når man bliver gjort opmærksom på det. I det mindste bør mediet rette, når og hvis det bliver opmærksom på fejlen.
De virkelige syndere
For offentligheden er der et helt andet problem, eller rettere en serie af spørgsmål om de brådne kar blandt landmænd og dyrlæger:
- Kan vi udpege de dyrlæger, der er de store syndere, og som har udskrevet meget medicin, og specielt som fortsætter med det?
- Kan vi udpege de landmand, der har brugt særlig meget medicin for at optimere produktionen?
- Kan vi se, i hvilket omfang medicinalfirmaerne eventuelt fremmer eller dækker over misbruget?
- Kan vi se, i hvilket omfang brancheorganisationer kender til misbrug uden at gøre noget ved det?
- Kan vi se, i hvilket omfang misbruget er med til at øge spredningen af svinebakterierne MRSA 398?
- Kan vi se, hvad databasen VETstat har kostet, og om man nu er så langt med at anvende databasen, at den faktisk spiller en rolle i identifikationen af synderne?
- Hvordan har myndighederne fastlagt Gul-kort grænsen?
- Hvilke mangler har der været i den eksisterende lovgivning, siden det blev nødvendigt at indføre Gul-kort grænsen?
Åbenhedstinget har fået aktindsigt i VETstat og arbejder på at få indsigt i de MRSA-inficerede svinefarme. Vi sætter fokus på disse spørgsmål.
Har du input, hører vi gerne fra dig.
I stedet for at gå efter dem der offentliggører de fejlbefængte data, kunne man bruge krudtet bedre på dem der udarbejder de fejlbefængte data.
Og med den store trussel mod folkesundheden, som den alt for store medicinering af primært svin medfører, så må alle midler tages i brug for at nedkæmpe det alt for store medicinbrug i den danske husdyrprodukton primært svin.
Så kære dyrlæge, tag fat i nældens rod i stedet for.
Kære anonyme dyrlæge
Jeg hart set på Åbenhedstinget, at du ønsker at vide, om det giver anledning til reflektioner hos en af Åbenhedstingets redaktører, Nils Mulvad, at du på grund af nogle indberetningsfejl står i http://www.sickpigs.dk‘s database over gult-kort modtagere.
Jamen dog, det er da synd for dig, at du bliver uretmæssigt udhængt, men alle modtagere af gult kort fik mulighed for at gøre indsigelse, således også din kunde, den landmand, som altså står på sickpigs.dk’s liste.
Det undrer mig meget, at du stiller tågede spørgsmål til Nils Mulvad (…Da du selv har fejret denne aktindsigt som en journalistisk sejr og som underviser i journalistik vil jeg da gerne vide om disse oplysninger giver anledning til nogen form for refleksion? …) i stedet for at henvende dig til undertegnede, der er redaktør for sickpigs.dk. Det virker ikke som om, at dit problem er ligefrem presserende, men snarere som om, at du vil give Nils Mulvad dårlig samvittighed.
Helt ærligt, så er det vejen frem, at få mest mulig åbenhed omkring landmændenes overforbrug af antibiotika og dyrlægernes somme tider meget rundhåndende udskrivninger. Du har ret i, at der forekommer fejl i datamaterialet, men det er et helt andet problem, som du skal adressere til fødevareministeriet og måske også EU. Vetstat er nemlig oprettet i henhold til en EU beslutning