Trods den seneste tids omtale af de voksende problemer med MRSA-inficerede agrovirksomheder insisterer Sundhedsstyrelsen fortsat på hemmeligholdelse som hovedstrategi i bekæmpelsen.
Ledende embedslæge, kontorchef i Sundhedsstyrelsen Henrik L. Hansen, har i en mail til Åbenhedstinget 27. oktober i år henstillet, at alle helbredsoplysninger fjernes fra artiklen ”Børn i Løgstør fik bylder og sår i otte år”. Den blev offentliggjort af Åbenhedstinget 21. oktober.
Embedslægerne i de fem regioner er de eneste, der sidder med overblik og handlemuligheder, når det gælder om at dæmme op for MRSA-smittens fortsatte udbredelse. Alle diagnostificerede tilfælde af MRSA-smitte indrapporteres af de praktiserende læger til embedslægerne, som derefter skulle igangsætte de nødvendige foranstaltninger.
Det sker imidlertid ikke.
Smitterapporter arkiveres
Som Åbenhedstinget kunne beskrive i artiklen 21. oktober, så arkiverer embedslægerne blot disse smitterapporter, uden at de journaliseres. De læses knap nok, og oplysninger digitaliseres end ikke, hvilket gør det noget nær umuligt at drage nytte af lægernes rapportpligt.
Disse forhold er bekræftet af flere ansatte ved embedslægeinstitutionerne, men man frygter at stå åbent frem med kritikken.
I artiklen bekræftede embedslæge Elli Lund fra Region Sjælland, at der ”sker […] ingen registrering i journalsystemer af virksomheder o.lign., hvor de pågældende personer arbejder”, til trods for at netop den oplysning fremgår som punkt på rapportarkene.
Anmeldeblanketterne kommer med posten som papirark, men journaliseres ikke. Den vagthavende embedslæge arkiverer dem i en samlemappe, der stilles væk, når den er fuld.
Ingen kontrol med smitten
På to afgørende områder spænder Sundhedsstyrelsens hemmelighedstrang ben for MRSA-bekæmpelsen: arbejdsmiljø og smittekontrol.
Alle agrovirksomheder skal producere en såkaldt Arbejdspladsvurdering (APV), som jobsøgere skal præsenteres for. Heraf skal alle væsentlige sygdomsforhold fremgå, og altså også forekomst af MRSA. I forhold til offentligheden er det dog et afgørende problem, at disse APV’er ikke samles centralt og ej heller er omfattet af offentlighedsloven.
Det er altså ikke muligt at dokumentere den manglende eksistens eller ufuldstændige indhold, hvis en agroindustrialist blot afviser at udlevere sin APV.
Det fremgik af P1 DR Dokumentar-udsendelsen 21. oktober, at Arbejdstilsynet intet kendskab har til MRSA-problematikken. Det samme har Åbenhedstinget dokumenteret inden for det kommunale miljøtilsyn, jf. artiklen fra 21. oktober.
Embedslægerne har som den eneste offentlige instans muligheden for at sammensætte det overblik, som kunne bruges til at opdatere Arbejdstilsynet og advare de kommunale tilsynsfolk om nødvendigheden af værnemidler.
Jobsøgende ladt i stikken
Selv med en aktiv indsats fra embedslægerne på disse to punkter, så eksisterer der stadig en helt central og potentielt fatal mangel ved systemet: Hensynet til de jobsøgende.
Unge mænd og kvinder, der søger job i en agroindustri med fremstilling af svin, er fortsat fuldstændig prisgivet driftslederens oplysninger og kvaliteten af virksomhedens APV. Især er dette problematisk for de mange udlændinge fra en bred vifte af lande som Ukraine, Rumænien, Letland, Litauen, Schweiz, Tyskland og Brasilien, bl.a. fordi der ikke foreligger noget krav om flersprogede APV-versioner.
Industrien kan intet gøre selv
Hvad angår agroindustriens egen indsats for at bremse udbredelsen af MRSA-inficerede svin, så umuliggøres den også af hemmelighedskræmmeriet og Sundhedsstyrelsens manglende indsats på området.
Denne kritik blev rejst i P1 DR Dokumentar-udsendelsen 21. oktober af den fynske svineproducent Niels Jacobsen, der personligt selv er smittet.
Niels Jacobsen påpegede, at det kan få alvorlig betydning for konkurrenceforholdene indbyrdes mellem producenterne, hvis der ikke snart bliver skabt åbenhed om MRSA-situationen.
På samme måde som med salmonella og andre kendte zoonoser bør der indføres en lovpligtig ordning, der oplyser MRSA-status for hver enkelt af de ca. 9.500 svinevirksomheder i landet.
Når man ikke kan få overblik over, hvilke besætninger der er ”rene”, så umuliggøres erhvervets eventuelle bestræbelser på at sanere smittede besætninger ved at købe smittefri grise.
Uenig
Åbenhedstinget har valgt at anonymisere personoplysninger efter anmodning fra ledende embedslæge Henrik L. Hansen, Sundhedsstyrelsen, men fortsætter med at offentliggøre navnene på agrovirksomhederne, se nedenfor, selv om det måske betyder, at nogle kan gætte sig til, hvem de inficerede er.
Oplysning til befolkningen om de inficerede virksomheder er væsentlig for at presse en eliminering og forebyggelse igennem.
Se brevet fra Sundhedsstyrelsen.
Udvalgte MRSA-inficerede agrovirksomheder
[table “23” not found /]
De 12 sager er eksempler på typiske forløb af MRSA-smitten i agrovirksomheder. Åbenhedstinget lægger navnene frem på dem og de andre oplysninger i denne artikel for at være med til at bryde hemmelighedskræmmeriet og fortielsesstrategien i MRSA. Alle cases stammer fra 2009-2010.
Jamen hvad bilder myndighederne sig dog ind, er man lige ved at spørge sig selv. Et sundhedsproblem af livstruende dimensioner spreder sig over det danske land -og man gør intet !!! Det er simpelthen for sølle, når data findes og let kunne fremlægges. Er det mon for at “skåne” svineindustrien for kritik, så er det virkelig malplaceret.Hvor mange mennesker skal dø eller langtidsbehandles på sygehuse med konstant fare for hele omgangskredsen. Og de svineproducenter, der gerne vil sanere deres besætninger, kan ikke. Hu hej , hvor det går.
Læger kræver EU-plan for antibiotika
Landbrugsavisen.dk
Mandag 28. marts 2011 14:32Annonce
Lægeforeningen og Den Danske Dyrlægeforening opfordrer til, at der bliver lavet en handlingsplan for antibiotika-resistens på EU-plan.
Lægeforeningen og Den Danske Dyrlægeforening opfordrer til, at regeringen i forbindelse med Danmarks EU-formandskab i 2012 tager initiativ til en EU-handlingsplan, som sikrer en koordineret og fremadrettet indsats for at forhindre en yderligere vækst i antibiotika-resistente bakterier i Europa.
Forekomsten af resistente bakterier kan betyde, at forholdsvis banale sygdomme ikke kan behandles, og det kan være livstruende for de berørte patienter.
“Den høje forekomst af antibiotika-resistente bakterier i Europa er virkelig noget, som vi skal tage alvorligt. Vi har både i Danmark – men også generelt i Norden – været tidligt opmærksomme på problemet og været gode til at kontrollere og overvåge området. Men de resistente bakterier kender ikke til landegrænser med øget rejseaktivitet og samhandel, så derfor er vi nødt til at gøre noget ved det her problem samlet i EU,” siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.
Samlet indsats
Arne Skjoldager, formand for Den Danske Dyrlægeforening, peger på nødvendigheden af en samlet indsats, der, udover at være internationalt koordineret, også rettes mod både det humane og animalske område – samtidigt.
“Og så har vi brug for de rigtige værktøjer. Hvis dyrlægerne for deres del skal kunne bidrage til at nedbringe landbrugets forbrug af antibiotika, så må myndighederne give os mulighed for atter at agere som dyrlæger. Det vil sige sikre den korrekte diagnose – hver gang. I dag er en stor del af diagnosearbejdet overladt til landmanden”, siger Arne Skjoldager.
Konkret forestiller Lægeforeningen og Den Danske Dyrlægeforening sig, at EU-handlingsplanen tager udgangspunkt i den danske antibiotika- og resistensbehandlingsplan, som regeringen offentliggjorde i maj 2010. Samtidigt vil de to foreninger sikre, at emnet rykkes op på dagsordenen i de respektive internationale læge- og dyrlægeorganisationer.
Farlig bakterie fundet i Danmark
Jyllandsposten, 03.06.11
En ny variant af den frygtede MRSA-bakterie er fundet i Danmark. Landbruget er i søgelyset.
En ny variant af den såkaldte MRSA-bakterie er blevet fundet i komælk og i mennesker i Danmark og Storbritannien, og forskere kalder det et “potentielt sundhedsproblem for offentligheden”.
MRSA er en flerfoldig betegnelse for en multiresistent bakterie, der kan give store kødsår, skader på vitale organer og i sidste ende føre til døden. De fleste typer antibiotika preller af på den frygtede bakterie.
Den nye variant af MRSA omtales torsdag i medicintidsskriftet Lancet Infecious Diseases.
Muteret stafylokok
Forskere fra blandt andet Cambridge University har fundet den muterede stafylokok i 13 ud af 940 prøver, der er taget på 450 husdyrlandbrug i det sydvestlige England.
I Skotland og England er varianten fundet i 27 mennesker, der er under behandling for MRSA, mens der i Danmark alene er fundet 24 mennesker med den muterede bakterie.
Mejeriprodukter som pasteuriseret mælk og ost udgør ikke nogen risiko for befolkningen, men folk, der arbejder med husdyr i landbruget, kan være i risikozonen, hedder det.
– Skønt der er indicier på, at malkekøer er et reservoir for infektionen, så vides det stadig ikke med sikkerhed, om køerne smitter folk, eller det er folk, der smitter køerne. Det er en af de ting, vi skal se på som det næste, siger Mark Holmes, der er underviser og forsker på Cambridge University i forebyggende veterinær medicin.
Forskere: Måske for meget penicillin
Den muterede bakterie kan ved genetisk screening snyde og forlede til at tro, at den reagerer på visse typer antibiotika. Det kan forsinke en livsnødvendig behandling.
I Danmark rapporteres der med jævne mellemrum om tilfælde af MRSA. Det rammer typisk ansatte i landbruget og patienter på hospitaler.
Nogle forskere mener, det er den overdrevne brug af penicillin i landbruget, der er skyld i MRSA.
Pressemeddelelse fra Fødevareministeriet
06-06-2011
Fund af resistente bakterier i dansk fjerkræproduktion
Godt en fjerdedel af ca. 200 afføringsprøver fra danske slagtekyllingflokke og lidt under hver tiende prøve af dansk kyllingekød indeholder resistente ESBL-bakterier. Det viser nye undersøgelser fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.
ESBL-bakterier er resistente overfor antibiotika, der er vigtige i behandlingen af infektionssygdomme hos mennesker.
Resultaterne
En særlig målrettet laboratorieundersøgelse af ca. 200 prøver fra 2010 viser, at ca. 27 % af afføringsprøverne fra danske slagtekyllingeflokke og 8,6 % af prøver af dansk kyllingekød indeholder ESBL-colibakterier. Undersøgelsen kan imidlertid ikke give tal for, hvor mange resistente bakterier, der er i hver prøve, hvilket er afgørende, når den fødevaresikkerhedsmæssige betydning af resultatet skal vurderes. Fødevarestyrelsen vil i fortsatte studier undersøge mængden af ESBL bakterier i dyrene for at afklare den fødevaresikkerhedsmæssige betydning for forbrugerne.
Den løbende overvågning af E. coli-bakterier i dansk kyllingekød har kun fundet ESBL-bakterier i få prøver. Det tyder på, at selvom ESBL-bakterien ved hjælp af den særlig følsomme metode kan påvises i flere besætninger og i et vist omfang i det ferske kød, så er mængden af bakterier i det ferske kød fortsat lav, herunder som følge af effektive slagteprocesser og hygiejneforanstaltninger på slagteriet.
”Det giver naturligvis anledning til bekymring, at ESBL-bakterierne tilsyneladende findes flere steder, selv om det ikke har været på et niveau, der kan måles i vores løbende overvågning. Vi går derfor snarest i gang med nye undersøgelser for at belyse risikoen for forbrugerne. Normalt regner vi forbrug af antibiotika af typen cefalosporiner som hovedårsagen til ESBL-resistens. Men den danske kyllingeproduktion har ikke brugt cefalosporiner i de sidste ti år, så her er forklaringen formodentlig ikke. Der er fundet tilsvarende resultater i andre europæiske lande, så det er åbenlyst, at der er behov for en international indsats. Et styrket indsats mod antibiotikaresistens i EU er derfor også en af prioriteterne under det kommende danske EU-formandskab i foråret 2012.” udtaler veterinærdirektør Per S Henriksen.
ESBL bakterier
ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. ESBL-bakterier er resistente overfor de bredspektrede antibiotika, cefalosporiner, der er vigtige til behandling af infektionssygdomme hos mennesker. Det er baggrunden for, at Fødevarestyrelsen sidste år satte undersøgelser i gang for at afklare, hvor udbredt problemet er. Undersøgelserne er baseret på en særlig metode, der gør det muligt at påvise én eller meget få ESBL-bakterier i en prøve, men siger ikke noget om mængden af bakterier.
Råd til forbrugerne
Forbrugerne bør følge de gængse køkkenråd om altid at gennemstege kyllingekød og holde det rå kød adskilt fra den færdige mad.
ESBL-colibakterier er ikke VTEC-colibakterier
Selvom ESBL-bakterierne er E. coli bakterier, er der ikke tale om den bakterietype, som netop har været årsag til sygdomsudbrud i Nordtyskland og også har gjort nogle danskere syge. ESBL-colibakterier kan dog give sygdom hos mennesker, og infektionerne kan være svære at behandle på grund af bakteriens resistensegenskaber.
Tilfælde med resistente bakterier fordoblet
Danmarks Radio, Nyhederne
07. jun. 2011 08.17 København
Hvert år stiger antallet af mennesker i Region Hovedstaden, der bliver inficeret af bakterier, som lægerne har svært ved at få gjort kål på.
Tal fra de infektionsmedicinske afdelinger i Hillerød, Hvidovre og på Rigshospitalet viser, at antallet af tilfælde med de multi-resistente bakterier er mere end fordoblet siden 2004.
Helt præcis fra 158 til 357 tilfælde.
Bekymrende udvikling
Bakterierne kommer efter udlandsrejser, fra vores madvarer og fra landbruget.
Og udviklingen bekymrer Henrik Westh, der er læge og afdelingsleder på videnscenter for MRSA i Region Hovedstaden:
– År efter år bliver man mere og mere resistent. Der bliver ikke udviklet flere antibiotika. Vi har stadig nogle antibiotika, vi kan bruge, men de er ikke lige så gode, som dem vi plejede at bruge, så det giver ofte lidt flere bivirkninger, når vi behandler.
For meget antibiotika i dyreproduktion
Og ifølge Henrik Westh, er der kun en vej ud af problemet:
– Vi ville kunne gøre bakterierne meget mindre resistente, hvis vi ikke brugte så meget antibiotika i dyreproduktionen.
Landbrugselever testes for resistens
DR, 12. okt. 2011 09.29 Aarhus
Det giver stof til eftertanke og færre skud penicillin i stalden, når landbrugselever selv bliver testet for smitte med multiresistente bakterier.
På Jordbrugets Uddannelsescenter i Vejlby bliver eleverne testet i forbindelse med undervisningen i brug af medicin i stalden, og det er en øjenåbner for landmandsspirerne.
– Jeg tror, at det er en rigtig god måde at gøre dem opmærksomme på, at deres omgang med medicin skal være rigtig god, siger Andreas Weber, der underviser de kommende landmænd.
Nogle på hvert hold
– Og så kan de være med til at tage det med ud på deres arbejdspladser, så der kan komme mere fokus på det.
Oftest er der et par af eleverne på hvert hold, hvor prøverne viser, at de er bærere af de multiresistente bakterier.
Vil have testen optaget
Prøverne på eleverne tages som en del af et kursus, hvor de også lærer om korrekt brug af antibiotika.
– Blandt eleverne er der faktisk flere, der ønsker at få testen gentaget efter noget tid, så de kan se, om de skulle være sluppet af med de frygtede bakterier igen, siger Andreas Weber.