Indtil for nyligt havde vi i princippet ret til at se navne på dem, der arbejder for os i EU samt på lobbyister, der prøver at påvirke dem. Men tirsdag den 29. juni afsagde EF domstolen en dom, hvor databeskyttelsesreglerne får altafgørende vægt for offentliggørelse af navne, mens offentlighedens interesse bliver underordnet. En skidt dag for åbenheden i Europa: ”Det vender bevisbyrden på hovedet,” siger en ekspert på området. Og en nøglepolitiker kalder dommen ”deprimerende.” I sidste ende kan dommen påvirke dansk og nordisk åbenhed.
Andrew Ronnan fra Nordengland kan godt lide bajerske øl. Derfor begyndte han at importere dem engang i 1990ernes. Men mange af de engelske pub’er havde eksklusiv-aftaler med britiske bryggerier – og det var i strid med det frie marked i EU, mente han. EU-Kommissionen tog da også hul på sagen og undersøgte sagen, målet skulle være, at også mindre importører kunne komme til. I den forbindelse holdt Kommissionen i 1996 et møde med den engelske regering og den europæiske bryggeriforening. Ronnan vil gerne med til mødet – men fik ikke lov. Derfor søgte han om aktindsigt i mødereferatet. Inklusive en deltagerliste. Det var sådan det hele begyndte.
I denne uge sluttede sagen med en dom fra EU’s øverste domstol. Ganske kort så bliver det fremover sådan, at ansøgeren skal bevise, at det er nødvendigt at offentliggøre et givent navn.
”Offentligt ansatte vil fremover kun kunne holdes ansvarlige, hvis de selv ønsker det,” vurderer Scott Crosby efter en første gennemgang af dommen. Crosby er advokat for firmaet Kemmler Rapp Böhlke & Crosby i Bruxelles og aktindsigtsekspert.
Den egentlige fejl i dommen er – ifølge Crosby – at alene det at nævne en medarbejder, der deltager i et møde som del af sit job, ville true personens privatliv og integritet. ”At nævne navnet på en person, der gør sin pligt, truer ikke denne persons privatsfære,” mener Crosby og påpeger, at det jo hverken drejer sig om at nævne personens seksuelle orientering eller bankkonto.
”Det vender bevisbyrden på hovedet,” siger Crosby. Fremover skal ansøgeren bevise, at det er nødvendigt at offentliggøre et navn, mens det hidtil var myndigheden, der skulle forklare, hvorfor navnet skulle beskyttes.
Andrew Ronnan er ikke begejstrest over dommen. ”I takt med at EU vokser, bliver det vigtigere og vigtigere, at der er åbenhed om kommercielle debatter. Vi taler jo ikke om opskrifter til at bygge atomvåben her. Det handler om simple forretninger. Hvis de vil have de store selskabers organisationer gemt under et slør af hemmelighed, så er det ikke i de 460 millioner europæiske borgeres interesse,” kommenter han.
Bavarian Lager sagen blev kæmpet igennem af advokaterne James Webber og Matthew Readings fra Shearman & Sterling i London. James Webber er skuffet. ”Det er en konservativ dom, som giver juridisk klarhed, men som ikke støtter åbenheden,” siger han.
Set fra hans vinkel besluttede domstolen, at aktindsigt som sådan blot skal ses som en anden form for databehandling, og at dommerne ikke gik ind i en egentlig analyse af kravet om åbenhed. Fremover kan ”folk, som lobbyier Kommissionen som del af deres job tilbageholde deres navne under henvisning til privatlivets fred,” siger han.
For at få styr på spørgsmålet om privatlivets fred, indfører dommen derfor den pligt, at ansøgeren skal bevise, at det er nødvendigt at få navnet ud. Men denne nødvendighed vil være ”meget vanskelig” at bevise, vurderer Webber. ”Det tager ikke hensyn til det princip (i aktindsigtsforordningen) at man ikke behøver at angive en årsag,” siger han.
Kommissionen er ikke skuffet. ”Vi er glade for den juridiske klarhed,” siger Michael Mann, der er talskmand for kommissær Maros Sefcovic, der er ansvarlig for inter-institutionelle forhold og forvaltning. Kommissionen har endnu ikke grundigt analyseret dommen og vil derfor ikke kommentere yderligere.
EU’s databeskyttelses ombudsman Peter Hustinx kommenterede dommen allerede en dag efter den blev offentliggjort. At domstolens første og anden instans kom til diametralt modsatte vurderinger af samme sag mener han må give anledning til, at lovgiveren tager sagen op igen, og at det bliver inkluderet i den igangværende reform.
Michael Cashman, den britiske EU-parlamentariker, der er ansvarlig for at bære reformen igennem, betegner dommen som ”deprimerende” og lover, at tage overvejelsen med i debatten.
Domstolens restriktive tolkning af beskyttelse af privatlivets fred følger en kontinental tradition for at holde offentlige dokumenter og alskens andre oplysninger hemmelige. Dermed er der lagt op til problemer med den nordiske åbenhed. Og selv om dommen vedrører EU’s aktindsigtslov, så kan den danne præcedens for sager fra alle EU-lande. Eksempelvis skal EU’s domstol for tiden en sag om EU’s landbrugsstøtte, hvor tyske landmænd, der forvalter EU-penge, kræver deres navne hemmeligholdt.
Bavarian Lager kronologi
Juni 2001
15 EU lande under svensk formandskab vedtager EUs aktindsigtsforordning 1049/01, som træder i kraft samme år i december. Blandt undtagelserne hedder det at ”Institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for (…)privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold til Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af personoplysninger.” Kompromis’et lader altså være at fortolke forholdet mellem krav om åbenhed og databeskyttelse.
Marts 2003
EU Kommissionen afviser Bavarian Lagers begæring om at se det fulde referatet fra et bestemt møde i oktober 1996. Inden afslaget har Kommissionen personligt kontaktet deltagerne i mødet og spurgt, om de gav deres tilladelse til at navnet blev udleveret. Her fulgte Kommissionen altså en logik fra databeskyttelses-verdenen.
Mai 2004
Andrew Ronnan og Bavarian Lager klager til EF Domstolen.
December 2004 og februar 2006
Finland og EUs databeskyttelsesombudsmand går ind i sagen for at støtte Bavarian Lager.
November 2007
Første instans af EF Domstolen når til den konklusion, at offentliggørelsen af navne “does not affect the private life of the persons in question, given that they participated in the meeting as representatives of the bodies to which they belonged. Moreover, as noted above, the minutes do not contain any individual opinions attributable to those persons, but positions attributable to the bodies which those persons represented.”
Derefter fik Andrew Ronnan alle dokumenter af Kommissionen, oplyser han selv.
Januar 2008
Kommissionen appellerer beslutningen, og bliver støttet fra Storbritannien og EUs ministerråd. Bavarian Lager får støtte af Danmark, Finland, Sverige og EU’s databeskyttelsesombudsmand.
Oktober 2009
Generaladvokat Eleanor Sharpston foreslår en meget klar definition af, hvad persondata er. Formålet er at finde en afvejning mellem retten til aktindsigt og retten til personbeskyttelse, som begge er EU-love. Meget passende også for ikke-juridiske læsere arbejder hun med klare eksempler, læs derfor afsnittet The modus operandi of this interpretation: three examples
Juni 2010
Den højeste Domstol i EU fejer Sharpstons forsøg til side og beslutter, at hver gang et navn bliver nævnt, skal det betragtes som personlige data og skal beskyttes af data-beskyttelsesreglerne.
Links
EUs aktindisigts forordning 1049/01
Bavarian Lager ved EF-Domstolens første instans T-194/04, 2007
Bavarian Lager, anbefaling af generaladvokat Eleanor Sharpston C-28/08, 2009
Bavarian Lager, dom af EU Domstolen C28/08, 2010
Bavarian Lager, kommentar af EUs databeskyttelses ombudsmand, 2010
Skriv et svar