Regeringen har ikke sat revision af offentlighedsloven på lovprogrammet for dette folketingsår. Det betyder bl.a., at loven fortsat vil lukke for indsigt i faglige vurderinger, der indgår i ministeriers sager om politiske initiativer. Spin fra ministerier vil dermed fortsat have gode vilkår.
Det betyder ikke, at regeringen freder alle former for spin. Den vil i november fremsætte et lovforslag, der kriminaliserer ytringer, som en fremmed efterretningstjeneste kan bruge til at påvirke meninger eller beslutninger.
Forbrydelse mod statens sikkerhed
Justitsministeriet har sendt lovudkastet i høring indtil 11. oktober. Lovudkastet vil ændre på § 108 i straffelovens kapitel om forbrydelser mod statens sikkerhed. Den nuværende bestemmelse omfatter indsamling og sammenstilling af oplysninger til brug for fremmed efterretningstjeneste. Spionage mod forhold, der skal holdes hemmelige, er omfattet af § 107, mens § 108 omfatter information om forhold, der ikke er hemmelige.
Med den foreslåede ændring vil det også blive strafbart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark med henblik på at påvirke beslutninger eller den almene meningsdannelse. Strafferammen vil gå op til 6 års fængsel, og hvis påvirkningen sker i forbindelse med et valg op til 12 års fængsel. Se lovudkastet med bemærkninger
Påvirkningsoperationer
Lovudkastet sigter bl.a. mod påvirkning via sociale medier og andre digitale platforme ved spredning af programmerede indlæg med falske identiteter (“trolls”). Det er dog ikke begrænset til hemmelig og systematisk påvirkning, men kan også omfatte enkeltstående informationer.
Justitsministeriet nævner i bemærkningerne som eksempel, at en borger, kan straffes, hvis han lægger NATO-kritiske synspunkter fra et analyseinstitut på Facebook. Straf forudsætter, at det kan bevises, at borgeren anså det for sandsynligt, at informationen sætter en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke inden for den danske stats område med henblik på at påvirke beslutninger eller den almene meningsdannelse.
Justitsministeriet nævner, at det fortsat vil være lovligt for en journalist som led i sædvanlig journalistisk virksomhed at bringe historier om fremmede lande eller fremmede efterretningstjenester, selv om disse historier principielt kan siges at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste med at udøve påvirkningsvirksomhed.
Informations- og ytringsfrihed
Justitsministeriet mener, at lovændringen er nødvendig for at varetage hensynet til statens sikkerhed og derfor ikke er i strid med informations- og ytringsfriheden i Den Europæiske Menneskeretskonvention art. 10.
Justitsministeriet definerer ikke begrebet “statens sikkerhed” og kender tilsyneladende ikke Tshwaneprincipperne for balancen mellem hensyn til statens sikkerhed og offentlighed. Principperne er udarbejdet i et samarbejde mellem mange organisationer og eksperter, og det afsluttende møde blev holdt i Tshwane i Sydafrika i juni 2013. Europarådets parlamentariske forsamling vedtog i oktober 2013 en resolution, der anbefaler medlemsstaterne at tage hensyn til Tshwane-principperne ved lovgivning og i myndigheders praksis om offentlighed.
Tshwaneprincipperne handler ikke direkte om information, der kan bruges af fremmede efterretningstjenester til påvirkning af beslutninger og den almindelige opinion, men indeholder vigtige pejlemærker for anvendelsen af begrebet “statens sikkerhed”. Der er markante forskelle på Tshwaneprincippernes afgrænsning af oplysninger, der kan holdes hemmelige, og Justitsministeriets forslag til voldsom kriminalisering af visse ytringer om forhold, der ikke er hemmelige, og uanset informationen blot indeholder meninger og korrekte oplysninger.
Bogen “Robust mandat”, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2016 (side 441 – 446) omtaler Tshwaneprincipperne:
Hemmelig eller offentlig information om sikkerhed og krig – jun. 2016
Nogle spørgsmål melder sig
I lovudkastets bemærkninger nævner Justitsministeriet kun den russiske efterretningstjeneste, men lovudkastets ordlyd skelner ikke mellem fremmede efterretningstjenester. Det er f.eks. nærliggende, at amerikanske efterretningstjenester bruger udpluk fra deres altomfattende indsamling af information til påvirkning af beslutninger i virksomheder og regeringer samt påvirkning af den almindelige opinion. Skal anklagemyndigheden bruge loven objektivt eller tage udenrigspolitiske hensyn?
Ifølge Justitsministeriets eksempel kan spredning af et kritisk opslag om NATO blive omfattet af bestemmelsen. Vil spredning af et positivt opslag om NATO, der stammer fra eller kan bruges af en fremmed efterretningstjeneste, også være omfattet, eller skal anklagemyndigheden tage politiske hensyn?
Hvorfor omfatter kriminaliseringen kun information, der kan bruges af efterretningstjenester? Hvis Putin skulle have planer om at påvirke det kommende folketingsvalg, er det nok tvivlsomt, om han vil bruge den russiske efterretningstjeneste. Mon ikke præsidenten og ministerier i Rusland har korps af spindoktorer, der får de danske til at blegne? Hvad med påvirkning fra Putins familie og russiske oligarker med hvidvaskede milliarder, nationalistiske grupper i alverdens lande, racistiske grupper eller kommercielle interesser f.eks. bilindustrien, olieselskaber eller våbenindustrien? Listen kan blive lang.
Skjulte og anonyme påvirkninger
Ytringsfriheden skal sikre, at enhver kan komme frem med oplysninger og meninger. Det gælder meninger for og imod alle mulige emner, der har samfundsmæssig interesse, og uanset om efterretningstjenester i det ene eller andet land synes meninger er nyttige eller skadelige.
I demokratiske samfund er statens sikkerhed ikke truet af meninger. Demokratiet er truet, hvis staten griber ind over visse meninger men freder andre.
Skjulte påvirkninger af beslutninger skader den demokratiske kontrol, og anonyme påvirkninger af meningsdannelsen via sociale medier, hvor ingen tager ansvar, skader den demokratiske debat.
Den foreslåede kriminalisering af visse ytringer vil anklagemyndigheden formentlig bruge meget sjældent, men de voldsomme strafferammer kan afskrække borgerne fra at offentliggøre kritiske oplysninger og synspunkter.
Afsløring og offentliggørelse af skjulte og anonyme påvirkninger vil derimod være i god harmoni med demokratiske værdier.
Folketinget kunne vise et godt eksempel ved ændre offentlighedsloven. Den bør bl.a. sikre offentlighed om lobbyisme og om faglige vurderinger, der indgår i ministeriers sager om politiske initiativer. Sådanne ændringer ville styrke den offentlige debat og forringe vilkårene for det skjulte spin fra ministerier.
Skriv et svar