Miljøklagenævnet har efter fem års tovtrækkeri endelig givet Fredericia-borgerne medhold i, at miljøcentret skal oplyse om farlighed ved Shell’s raffinaderi og havneterminal i byen.
Åbenhedstinget har lagt den 9 sider lange og meget klare afgørelse på hjemmesiden. Se her.
Det er meget flot, at det er lykkedes lokale aktive at få den afgørelse igennem. Men det har også holdt hårdt. Afgørelsen kan forhåbentlig være med til at presse offentlighed igennem i andre dele af landet, ligesom de selv i Fredericia stadig mangler at få dokumenterne. Men det er svært at forestille sig, at det ikke sker snart efter den afgørelse.
I forbindelse med sagen, er det blevet klart, at Shell’s havneterminal ikke tidligere har været på risikokortet. Det er sket nu. Se nedenfor.
Your browser does not support iframes.
Efter at Østjyllands Politi i slutningen af sidste måned lagde oplysninger om farlige virksomheder på deres hjemmeside, har Midt- og Vestjyllands Politikreds fulgt op med at lægge to virksomheder ud: Gaslageret i Lille Thorup og Cheminova. Begge disse var dog allerede med på kortet. Se politiets hjemmeside om sagen.
Åbenhedstinget spurgte Rigspolitiet den 23. februar 2010 om, hvorvidt den nye åbenhed i Østjylland var udtryk for et skift i politiet væk fra, at risikovirksomheder skal holdes hemmelige på grund af terrorfare, og om andre politikredse også vil oplyse om disse virksomheder på deres hjemmesider. Vi har rykket flere gange, men stadig ikke modtaget et svar.
Der er rigtigt at Miljøklagenævnets afgørelse er klar – men dog ikke så klar at Nils Mulvad helt har forstået indholdet.
Sagen er hjemvist til fornyet behandling hos Miljøcenter Odense. Hvis Miljøcenter Odense, med bistand fra politiet, kan konkretisere, hvorfor der ikke skal gives aktindsigt, vil afgørelsen stadig blive et afslag på aktindsigt.
Hvis afgørelsen er så klar, hvorfor er der så ingen der gengiver den korrekt?
Afgørelsen siger kun, at Miljøcenter Odense ikke har været konkret nok i sagsbehandlingen, og sagen derfor sendes tilbage til fornyet behandling.
Men hvorfor skulle Miljøcenter Odense komme frem til en anden afgørelsen end den de allerede har tager? Øvelsen går kun på at kunne konkretisere hvorfor der ikke kan gives aktindsigt.