Referat fra møde den 12. december 2016

Referat fra møde i netværksgruppen om elektronisk aktindsigt, Åbenhedstinget, den 12. december 2016. Til stede: Oluf Jørgensen, Poul Carstensen, Ole Gregor, Kate Kartveit og Nils Mulvad (referent).

Dagsorden:

1. Håndtering af aktindsigt
2.  Offentlighedslov – hvad er status, hvilke initiativer skal vi tage.
3.  Postlister. Forsøget skal opsamles næste år. Vi diskuterer et samarbejde med norske innsyn.no.
4.  Temaindsigt og databaseudtræk
5.  Møder i 2017. Der er næppe grund til at vi mødes 4 gange. Mere realistisk er, at vi mødes, når der er behov for det.
6.  evt.

Ad 1

Guldborgsund kommune har lavet en vejledning i aktindsigt, som Oluf mener er udmærket, bortset fra ekstrahering . Det har vi orienteret kommunen om.

Se vejledningen her.

Vi har foreslået kommunen at tilføje et par sætninger til afsnittet med overskriften Ekstrahering:

”Ekstrahering betyder, at oplysninger om en sags faktiske grundlag, skal videregives fra interne dokumenter, hvis disse oplysninger ikke er offentlige på anden vis.

Ekstrahering kan typisk ske ved at skjule de oplysninger i et internt dokument, der ikke handler om faktiske forhold f.eks. interne overvejelser om hvilken beslutning, der skal træffes.”

Oluf genlæser vejledningen for at tage stilling til, om vi spreder budskabet fra den.

Ad 2

Offentlighedslovens skal evalueres i 2017. Det sker i en tid, hvor staten generelt lukker sig mere og mere inde i sig selv. Ud over åbenhed, drejer det sig også om, at statslige institutioner i faldende grad samarbejder med interesseorganisationer. Regler og afgørelser hænger mindre og mindre sammen med den praktiske virkelighed.

I den offentlige debat om offentlighedsloven er der især fokus på ministerbetjeningen og lukketheden generelt om den politiske proces. Journalistforbundet foreslår, at offentlighedsloven ændres, så den følger reglerne for miljøoplysninger.

Vi ønsker at pege på:

1. Klageveje for aktindsigt fungerer ikke i Danmark. Der bør være et nævn, som træffer bindende afgørelser.
2. Udbud er blevet mere lukkede, som det blev påvist i Dong-sagen. Det bør rulles tilbage.
3. Reglerne om database-sammenstillinger er blevet virkningsløse med ombudsmandens tolkning i to sager.
4. Justitsministeriet er meget lukket og vejleder ikke Folketinget og politikerne retvisende. For eksempel er den yderligere lukning af udbud sket uden at gøre politikerne opmærksom på det. Ansvaret for offentlighedsloven bør flyttes væk fra Justitsministeriet og over til Statsministeriet eller Kulturministeriet.
5. Offentlighedsloven skal udformes, så den lever op til § 10 i Menneskerettighedskonventionen.

Vi bidrager med disse synspunkter i den offentlige debat.

Ad 3

Postlister. Vi fortsætter samarbejdet med innsyn.no og håber, at deres metode med at samle adgang et sted kan overføres på en brugbar måde til Danmark.

I øjeblikket kører et forsøg med postlister hos fire myndigheder. Vi har kritiseret dette forsøg for ikke at ske i samarbejde med medier og ikke bringe nye erfaringer frem. Se vores kritik her:

https://www.aabenhedstinget.dk/nyside/justitsministeriet-skaerer-ned-pa-postlisteforsog/

Opsummeringen af forsøget sker i 2017.

I dag er der omkring 1/3 af de danske kommuner, to-tre af regionerne, en styrelse og et ministerium, der kører med postlister. Kvaliteten er meget varierende.

Postliste-problemer skyldes især to forhold:

1. Centrale myndigheder er meget lukkede
2. Et forældet sagsbegreb i Danmark

Det forældede sagsbegreb er manglende definitioner af metadata, så data kan genbruges mellem myndigheder og sagsparter uden for myndigheder. I  dag foregår sagsbehandlingen (produktion af afgørelser) i en osteklokke hos den enkelte myndighed.

En løsning kan være at samle sagerne på en afgørelsesportal, hvor man også kan se sagsbehandlingstider. Det ville betyde en stor effektivisering af sagsbehandlingen og gøre åbenhed meget enklere.

Ole skriver oplæg.

Ad 4

Temaindsigt og databasesammenstilling.

Ombudsmanden har nu færdigbehandlet sagen om lønoplysninger, samt en anden sag om dataudtræk fra Moderniseringsstyrelsens indkøbsdatabase. Han når frem til, at myndighederne ikke skal lave dataudtræk. Da sagerne er principielle, har han orienteret Folketinget om sin konklusion. Se her.

Bestemmelsen om databasesamenstilling er ikke meget værd. I praksis vil vi stort set aldrig kunne bruge reglen.

Rapport fra Oluf og Nils om dataudtræk og temaindsigt.

Vi forsøger yderligere at få afklaret grænserne for databasesammenstillinger – med flere prøvesager.

Generelt foreslår vi journalister især at anvende regler om miljøoplysninger, hvor det er muligt, fordi det giver videre indsigt. Bedst er det, hvis man kan henvise til, at det er emissioner. Det handler ikke kun om faktiske udledninger ifølge en ny EU-dom, men om alt, der havner i miljøet. Med emissioner er der en yderligere ret til indsigt i forhold til andre miljøoplysninger.

Ad 5

Møder i 2017. Vi aftalte at skrue ned for mødefrekvensen til to gange årligt. Næste møde er den 31/5 klokken 14. (Efterfølgende er det flyttet til 7. juni klokken 14).

Ad 6

Kate laver oversigt over fonde og tager initiativ til evt. ansøgninger om støtte til opgaver med postlister, prøvesager, høringssvar og Folketingets forlig,

Kate booster nogle af vores opslag på Facebook for at få mere trafik og opmærksomhed.