Referat fra møde i Updates netværksgruppe om elektronisk aktindsigt, Åbenhedstinget, den 11. marts 2014. Til stede: Poul Carstensen, Kate Kartveit, Oluf Jørgensen, Mogens Møller Olesen og Nils Mulvad (referent).
Dagsorden:
- Offentlighedslov – hvad kan vi samle op om praksis indtil nu? Hvad skal vi særligt fokusere på? Hvordan kan vi medvirke til opsamling?
- Ny miljøoplysningslov – hvad er status? Initiativer?
- MRSA-sagen
- Evt
Ad 1
Det er vores indtryk efter de første måneder med en ny offentlighedslov:
- Den enkelte embedsmand føler sig muligvis mere presset og udsat.
- Der er stærkt fokus på tidsfrister. Det ser ud til, at svar kommer hurtigere. Men ikke alle.
- Vi skal være opmærksom på standardsvar om meroffentlighed, der efter en afvejning ender med nej.
- Der er allerede sendt en del sager videre til ombudsmand – vil være relevant at opsamle erfaringer herfra.
- Indsigt i dele af lovforberedende arbejde vil risikere i højere grad at blive resultat af politiske og taktiske overvejelser, frem for en regulær juridisk afvejning. Eksempel: børnechecken.
- En del journalister bruger de nye muligheder for temaindsigt og databaseadgang – praksis bør følges tæt.
- De interessante sager handler om helt eller delvist afslag og om overtrædelse af tidsfrister. Kunne være relevant at få et overblik over, hvor mange sager der går problemløst.
Opsamling af erfaringer bør ske i fællesskab med Journalistforbundet og Danske Medier Forening. Mogens tager fat i Brigitte for at koordinere opsamlingen med hendes blog på Journalisten.
Kate foreslår en direkte rundspørge til forbundets journalistiske medlemmer om cirka et halvt år for at få deres erfaringer. Det kan forhåbentlig laves i samarbejde med Journalisten.
Kate og Mogens formulerer et projektforslag for at søge at skaffe finansiering af denne opsamling.
Ad 2
Ved afholdelsen af mødet var der ikke fremsat noget nyt forslag til Miljøoplysningslov. Spændende om det kommer i denne samling.
Ad 3
Skriv et svar