Referat fra møde i netværksgruppen om elektronisk aktindsigt, Åbenhedstinget, den 15. december 2020.
Til stede: Oluf Jørgensen, Staffan Dahllöf, Poul Carstensen, Ole Gregor, Mogens Møller Olesen og Nils Mulvad (referent).
Dagsorden:
1 Tromsøkonventionen
2 Whistleblowers og fortrolige kilder
3 Ansøgninger og arbejde med miljødata i EU og Danmark
4 Pesticider i grundvand
5 Minksagerne
6 Næste møde
ad 1:
Konventionen fra Europarådet om aktindsigt i offentlige dokumenter trådte i kraft 1. december i år. 10 stater har ratificeret konventionen, herunder NO, SE og FI, men ikke Danmark.
Se mere her: https://de.wikipedia.org/wiki/Troms%C3%B8-Konvention
Vi henvender os til medier og partiernes retsordførere.
Ad 2:
Olufs og Nils’ rapporter blev udsendt af Mediernes forsknings- og innovationscenter den 8. december 2020. Se her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kritik-af-ny-ordning-for-whistleblowere
Justitsministeriet sender i begyndelsen af det nye år et lovforslag i høring om, hvordan Danmark kan leve op til EU-direktivet om whistleblowere.
Vi har allerede orienteret en del organisationer og retsordførere om vores rapporter. og vi vil sende materialet rundt til alle på høringslisten, når den bliver offentliggjort.
Vi havde en længere diskussion om, hvordan myndigheder kunne sikre sig, at der faktisk kom noget fornuftigt ud af de ordninger, som de skal etablere i det kommende år. Både med at fokusere på nogle områder, hvor der var noget nyt at få frem, for eksempel medarbejderes ytringsfrihed og sexchikane. Og også, hvordan man kunne sikre, at ting også kom frem, når det var kritik af den øverste ledelse eller fagforening/tillidsfolk, eller at organisationen ikke ønskede at gøre noget ved en konkret anmeldelse fra en whistleblower.
En yderligere mulighed er at få input til konkrete ordninger fra nogle af de topembedsmænd, som meget gerne ser dem virke og give resultater.
Ad 3:
Oluf, Staffan og Nils har sendt to ansøgninger afsted om støtte til 1) et paraplyprojekt i EU om miljødata og 2) et dansk projekt om det samme i forhold til ombudsmanden og klagenævn. Vi arbejder nu for at finde de rette samarbejdspartnere i Sverige og Norge, der kan stå for en undersøgelse, som den vi går efter i Danmark, dvs. en juridisk udredning af praksis, en undersøgelse af journalistisk praksis og tre konkrete journalistiske cases, hvor man søger data og forsøger at flytte grænser i forhold til de juridiske overvejelser.
Vi forsøger at få materialet ud på engelsk i samarbejde med andre.
Ad 4:
Vi vendte sagen, hvor Miljøstyrelsen har godkendt pesticider i grundvandet, selv om det var i strid med EU-regler. Se bl.a. her: https://nyheder.okologi.dk/politik-og-udvikling/miljostyrelsen-skaerper-dispensationer-til-drikkevand-efter-syv-ars-fejl
Problemer med pesticider i grundvand findes formentlig også i Holland, Frankrig, Nordtyskland, Grækenland og Spanien.
Det er kun mindre drikkevands-ressourcer, der er ramt af problemet i Danmark i dag. Men der foreligger en risiko for at en af de store ressourcer, tæt på en storby, bliver ramt.
Ad 5:
Der er tre problemer med minksagerne, når man ser på det ud fra åbenhed:
1) Afdækning af sagerne viser, at der er groteske forhold for embedsmænd, der IKKE siger fra i sager med mangel på lovhjemmel. Det er i den grad illustrativt.
2) I dialogen mellem Justitsministeriet og politiet om actioncard om lukning af minkfarme har Justitsministeriet sagt, at der ikke er notatpligt, når det ikke er konkret sagsbehandling. At dialogen om en sådan formulering og lovhjemmel kan beskrives som ukonkret sagsbehandling uden notatpligt understreger et behov for at få indskærpet notatpligten – også i den slags sager.
3) Nedgravningen af mink repræsenterer en miljøfare, ligesom al anden nedgravning af stoffer/materialer med sundhedsfare. Det gode spørgsmål er således, hvor er de gravet ned, især så tæt på kritiske områder? Foreligger der på forhånd en udtalelse fra miljømyndigheder? Hvordan har man i øvrigt sikret sig, at det var miljømæssigt forsvarligt.
Ad 6:
Tirsdag 15. juni 2021 klokken 14.
Skriv et svar