Referat fra møde i Updates netværksgruppe om elektronisk aktindsigt, Åbenhedstinget, den 8. december 2010. Til stede Oluf Jørgensen, Poul Carstensen, Mogens Møller Olesen, Brigitte Alfter og Nils Mulvad (referent).
Dagsorden:
1. Offentlighedsloven og konference
2. Retslister
3. Postlisteforsøg
4. Forlig i folketinget
5. Politianmeldelse
6. Arbejdet i 2011, møder og nye medlemmer.
Ad 1.
Offentlighedsloven var fremsat af Justitsministeriet kort før mødet. Vi gennemgik loven og situationen. Vi var meget tilfredse med timingen af konferencen mandag den 6. december og den efterfølgende debat.
Vi besluttede at fremsende et notat med en gennemgang af loven til Retsudvalget sammen med en kort version, der rejste de centrale spørgsmål. Materialet skal også lægges på hjemmesiden og sendes til relevante journalister.
Ved fremsendelsen til Retsudvalget skal vi bede om foretræde for udvalget.
Vi diskuterede særskilt, hvordan mailsagen illustrerer mulighederne med den nuværende lov, lovforslaget, mindretallets forslag og FUJ’s forslag. Og vi gennemgik, hvor stor forskellen er mellem praksis i kommuner og regioner på den ene side og staten på den anden.
Vi vil forsøge at få embedsmænd, der har arbejdet i begge systemer, til at fortælle om forskellen.
Ad 2.
Første møde har været afholdet i Domstolsstyrelsen. Næste møde skulle have været holdet dagen før dette møde, men var blevet aflyst. Der var derfor intet nyt.
Ad 3.
Vi besluttede, at Brigitte leder dette forsøg. Vi kan forvente, at det skal gå i gang 1/1-2012 ved lovens ikrafttræden.
Det vil være godt med at eksperimentere med integration mellem postlister og sagssystem og flere myndigheder, som det kendes i det norske system.
Det vil desuden være vigtigt at få nogle statslige myndigheder med i forsøget, som både er interesserede, og som har indhold, der er spændende for offentligheden.
Brigitte forsøger at få et udspil klart hurtigt, som vi kan præsentere for Retsudvalget i løbet af første halvår 2011.
Ad 4.
Link til forlig er aldrig blevet etableret. Mogens forsøger at få dette løst, og vi markedsfører tjenesten i begyndelsen af det nye år med mulighed for at abonnere via rss.
Ad 5.
Vi vendte, om der var juridiske overvejelser på basis af politianmeldelsen mod Åbenhedstinget. Vi vurderer, at der ikke sker mere. Derfor gør vi ikke noget nu.
Ad 6.
I 2011 skal vi især fortsætte arbejdet på følgende måde:
– hjemmesiden skal have bedre struktur og fortsat udbygget indhold med forlig, sager om aktindsigt og egentlig journalistisk bearbejdning som forberedelse til, at andre medier kan fortsætte historierne.
– nogle af de inaktive i styregruppen skal udskiftes med nye. Claes har foreløbig sagt ja.
– postlisteforsøget skal beskrives
– vi skal have ansøgninger af sted om finansiering og gerne udbygget samarbejde med andre lande
– vi skal fortsætte hele det aktive arbejde omkring offentlighedsloven og alle vore andre løbende sager.
Mødedatoer for 2011:
10/3, 9/6, 8/9 og 8/12 – alle torsdage klokken 14.
Skriv et svar