Referat fra møde i Updates netværksgruppe om elektronisk aktindsigt, Åbenhedstinget, den 1. september 2011. Til stede Oluf Jørgensen, Poul Carstensen, Mogens Møller Olesen, Steen K. Rasmussen, Kate Kartveit og Nils Mulvad (referent).
Dagsorden:
- Præsentation
- Ny offentlighedslov.
- Højdemodel – og offentlige data. Praktisk og juridisk.
- Møde med EU’s ombudsmand 19/10.
- Projektet om postlister – skal det sættes i bero?
- Ny hjemmeside – oplæg fra Mogens
- Evt.
Ad 1.
Kort præsentation.
Ad 2.
Vi diskuterede situationen for en ny offentlighedslov efter udskrivelse af folketingsvalg og et nyt udspil med et helt lovforslag fra tre journalister. På mange måder er der sammenfald i tankegang fra de tre journalister og vores udtalelse fra 7/2-2011. Se her: https://www.aabenhedstinget.dk/?p=1918
Forslaget fra de tre journalister vil formentlig blive kommenteret af Justitsministeriet en gang efter valget. Oluf skriver et indlæg til Åbenhedstingets hjemmeside, hvor han især behandler vores bemærkninger til sanktioner.
I øvrigt venter vi, at Retsudvalget holder seminar en gang i november. Op til dette vil vi komme med vore input.
Ad 3.
Vi har fået data til højdemodellen, en praktisk plan for en analyse og et brev fra en advokat. Vi satser på at gennemføre et projekt med et medie på basis af støtte fra en fond.
I forlængelse af denne diskussion behandlede vi adgang til offentlige data helt generelt. Og specielt problemet med, at private leverandører hævder ophavsret til data. Vi bør finde en model for at arbejde for at centrale offentlige data bliver givet fri, så alle kan arbejde med dem.
Ad 4.
Brigitte indbyder os til et møde i København onsdag den 19. oktober med EU’s ombudsmand Nikiforos Diamandouros. Interesserede kontakter Brigitte.
Ad 5.
Postliste-projektet bliver udskudt til efter valget. Steen skriver til de relevante partnere.
Ad 6.
Mogens viste udkastet til ny hjemmeside og fik opbakning til at fortsætte.
Ad 7.
Steen spurgte, om det var tiden at begynde planlægningen af en konference. Vi tager det op på næste møde, der er den 8. december klokken 14 hos Update.
Skriv et svar