Oplysninger om emissioner til miljøet

To nye afgørelser fra EU-domstolen er vigtige milepæle i miljøorganisationers arbejde for at sikre offentlighed. Begge sager handler om grundlaget for godkendelse af kemikalier, men præmisserne har generel betydning. EU-domstolen er godt på vej med en klargøring kriteriet “oplysninger om emissioner til miljøet”.

Kravene til offentlighed er større for miljøoplysninger end for andre oplysninger. De stærke krav til offentlighed bygger på Aarhuskonvention og EU-reglerne om miljøoplysninger, og den danske miljøoplysningslov skal anvendes i overensstemmelse med de internationale standarder.

For oplysninger om emissioner til miljøet er retten til aktindsigt kan offentlighed ikke begrænses for at beskytte forretningshemmeligheder. Det er derfor afgørende at få fastlagt, hvad der er omfattet af kriteriet “oplysninger om emissioner til miljøet”.

Grundlaget for godkendelse af Roundup

EU-Kommissionen har hidtil bøjet af for at tilgodese kemiindustriens interesser. Det førte til, at to miljøorganisationer anlagde retssag ved EU-domstolen mod Kommissionen for at få aktindsigt i grundlaget for myndighedsgodkendelsen af Roundup.

Kemiindustrien og Kommissionen var langt fra tilfredse med dommen i EU-rettens første instans (General Court) og appellerede til domstolens øverste instans (Court of Justice), der nu har truffet afgørelse i sagen: Kommissionen mod Stichting Greenpeace Nederland og PAN Europe (C-673/13).

EU-domstolens øverste instans afviser Kommissionens indskrænkende fortolkning af begrebet emissioner og afviser, at det kun handler om emissioner fra visse industrianlæg (præmisserne 51 og 70).

Domstolen afviser også Kommissionens opfattelse om, at kun oplysninger om faktiske udledninger er omfattet. Til begrebet hører også: “oplysninger om forudsigelige emissioner af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel eller aktivstof til miljøet i forbindelse med normal eller realistisk brug af midlet eller stoffet ligeledes under det nævnte begreb” (præmis 74).

Emissioner er ifølge dommen forudsigelige, når der markedsføres et produkt som plantebeskyttelsesmiddel, der er “bestemt til at frisættes i miljøet som følge af selve deres funktion” (præmis 75).

Offentligheden skal have mulighed for at kontrollere det grundlag, en myndighed har for at godkende markedsføring af et produkt. Det gælder bl.a. oplysninger om produkters eller stoffers art, sammensætning og mængde. Domstolen henviser til, at reglernes formål er “mere effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen for derved at fremme de kompetente organers ansvarlighed i beslutningsprocessen” (præmisserne 79 og 80).

Nærmere afgrænsning følger

EU-rettens første instans anvendte kriteriet: “på en tilstrækkelig direkte måde vedrører emissioner til miljøet”. Denne formulering bliver underkendt, og den øverste instans sender sagen tilbage til første instansen for at den kan foretage en nærmere afgrænsning inden for de præmisser, som den øverste instans har givet (præmisserne 81 – 82).

Der er tale om en lille justering i formuleringen af kriteriet, og det er vanskeligt at se, at den skulle føre til væsentlige ændringer i den afgørelse om aktindsigt, som første instansen traf for et år siden. Se min blog: Kamp til stregen ved EU-domstolen.

Beskyttelse af bier kontra forretningshensyn

Samme dag – 23. november 2016 – traf EU-rettens første instans afgørelse i en såkaldt præjudiciel sag, hvor en Hollands domstol stillede EU-retten en række spørgsmål om aktindsigt i oplysninger om emissioner til miljøet. Sagen er rejst af en hollandsk forening for biavlere, der har brug for oplysninger om grundlaget for myndighedsgodkendelse af en række kemikalier.

EU-domstolens afgørelse i denne sag – Bayer CropScience og Stichting De Bijenstichting (C 442/14) – er blevet synkroniset med dommen fra den øverste instans. Dommen konkluderer, at kriteriet “oplysninger om emissioner til miljøet” omfatter (præmis 103):

• “oplysninger om arten, sammensætningen, mængden, datoen og stedet for emissioner til miljøet af disse produkter eller stoffer”, samt
• “oplysninger om indvirkningerne på kort eller lang sigt af disse emissioner til miljøet, navnlig oplysninger vedrørende restkoncentrationer i miljøet efter anvendelsen af det pågældende produkt, og studier vedrørende omfanget af afdrift af midlet i forbindelse med denne anvendelse” og
• “uanset om disse oplysninger stammer fra studier, der helt eller delvist er foretaget i felten, eller fra laboratorie- eller translokationsstudier”.

Dommene har principiel betydning

EU-domstolen er kommet et godt stykke på vej, og de præmisser, der nu er fastlagt, skal respekteres af danske myndigheder, når miljøoplysningsloven § 2, stk. 5 er relevant. Dommene har principiel betydning for hvilke oplysninger, der skal være offentlig adgang til uanset forretningsinteresser.

Dommene, der handler direkte om godkendelse af kemikalier og pesticider, fastslår, at offentligheden skal have mulighed for at kontrollere oplysninger, der danner grundlag for myndigheders godkendelser.

Dommenes præmisser har også betydning for offentlighed om andre stoffer end kemikalier og pesticider og for offentlighed om grundlaget for politiske beslutninger, der har relevans for emissioner til miljøet.

Det er meget vigtigt, at EU-domstolens øverste instans nu har fastslået, at oplysninger om emissioner ikke kun handler om faktiske emissioner, men også omfatter oplysninger om forudsigelige emissioner.