Fødevareministeriet kan ikke bare overlade til en privat virksomhed at tage penge for udtræk fra husdyrbrugsregistret. Efter at ombudsmanden en gang har givet os medhold i sagen om ret til husdyrbrugsregistret, må han på ny bede om en redegørelse fra ministeriet – denne gang om den høje pris på data.
Danske køer er registreret i husdyrbrugsregistret, som myndighederne ikke vil udlevere uden en høj betaling. Foto: Nils Mulvad.
I første afgørelse tog ombudsmanden ikke stilling til betaling for data, kun at reglerne var helt klare. De sagde, at vi kunne få data.
Fødevarestyrelsen og senere Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager i Fødevareministeriet overlod det til en privat leverandør at tage op til 50.000 kroner for disse data og ville ikke tage stilling til om denne pris var en overtrædelse af Miljøoplysningsloven.
Åbenhedstinget bad ombudsmanden tage sagen op igen, og det har han gjort nu. I en seks sider lang gennemgang af sagen beder han Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager forklare, hvorfor det ikke har villet tage stilling til klagen over betalingskravet.
Han beder også myndigheden forklare, hvilken hjemmel den har til at overlade spørgsmålet om betaling for data til en privat leverandør, Logica.
Se gennemgangen af sagen her.
Skriv et svar