Østre Landsret fastslår, at ret til aktindsigt fortsat gælder efter arkivering

Under researchen til TV 2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder” havde journalisterne brug for tre straffedomme, som byretten i Næstved afsagde i 1995, 1997 og 2006.

Anmodningen om aktindsigt blev afvist. Retten i Næstved havde afleveret de gamle domme til Rigsarkivet og mente, at journalisters ret til aktindsigt efter retsplejeloven falder væk ved arkivering. Rigsarkivet henviste til, at dokumenter med oplysninger om enkeltpersoners privatliv efter arkivloven først bliver tilgængelige efter 75 år.

Det fremgår af retsplejeloven, at journalisters ret til aktindsigt også omfatter ældre domme. Byrettens afvisning blev derfor indbragt for Østre Landsret, der fastslog, at retten til aktindsigt ikke falder bort ved arkivering. Byretten skulle fremskaffe en kopi af de arkiverede domme og give aktindsigt. Østre Landsrets afgørelse blev truffet 9. februar 2022.

Det samme gælder, når offentlige forvaltninger arkiverer dokumenter, der er omfattet af ret til aktindsigt efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven. Ved anmodning om aktindsigt skal myndigheden få et eksemplar tilbage og give aktindsigt efter reglerne.  

Arkivlovens tilgængelighedsregler træder ikke i stedet for lovregler om aktindsigt. Østre Landsret henviser til lovforslaget fra 2002 om arkivloven, hvor det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at ”arkivloven ikke indskrænker eller ændrer den adgang til aktindsigt, der er hjemlet ved anden lovgivning.”

Arkivlovens regler om tilgængelighed betyder derimod, at undtagelser fra aktindsigt falder væk – i de fleste tilfælde 20 år efter sagens afslutning. Oplysninger om enkeltpersoners privatliv bliver først tilgængelige efter 75 år.  

Del dette:
Posted in Aktindsigt, Olufs blog

2 kommentarer til “Østre Landsret fastslår, at ret til aktindsigt fortsat gælder efter arkivering
  1. Kurt Loftkjær siger:

    Er der lovhjemmel for at en kommune må registrere tidsforbrug på aktindsigtssager?

    Kan uddybes ved samtale.

    • Oluf Jørgensen siger:

      Registrering af tidsforbrug kræver ikke særlig lovhjemmel.
      Myndigheder har en række muligheder til at få arbejdet gjort hurtigere, bl.a. aktiv offentliggørelse af dokumenter, bedre journalsystemer med gode søgemuligheder og
      brug af meroffentlighedsreglen, der ikke kræver nidkær brug af enhver undtagelsesmulighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Gravercentrets vejledning fra 2024

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet.
Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Folketingets Ombudsmand:
Udtalelser findes nemmest via Offentlighedsportalen.

Myndighedsguide bl.a. om nogle offentlighedsemner.