Vigtigt at retten til aktindsigt bliver præciseret i lovudkastet, mener Åbenhedstinget
Der er alt for mange undtagelser, som hindrer offentligheden for indsigt og høringer i forbindelse med de planer og projekter, som det nye udkast til VVM-lov lægger op til.
Det skriver Nils Mulvad, journalist og formand for Åbenhedstinget, og jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen på vegne af Åbenhedstinget i et høringssvar til Naturstyrelsen vedrørende udkastet til ny VVM-lov.
VVM står for miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
–For den demokratiske kontrol og debat er det meget vigtigt med høring af offentligheden, før planer/projekter bliver vedtaget. Offentlig høring giver muligheder for konstruktiv dialog. Det gælder også ved planer/projekter, der hører under forsvaret og beredskabet, hedder det bl.a. i henvendelsen.
–VVM-lovudkastets generelle undtagelser for forsvarsformål og civile bredskabsformål er ikke nærmere begrundet. Hvis undtagelserne skulle blive gennemført vil naboer, journalister og andre interesserede fortsat have ret til indsigt efter miljøoplysningsloven. Undtagelserne vil således ikke kunne hindre offentlighed, men kan betyde, at offentlighed først kommer, når et projekt er gået i gang.
–Det er vigtigt, at retten til aktindsigt bliver præciseret i lovudkastet, slutter Åbenhedstingets høringssvar, som kan læses i sin helhed her:
Skriv et svar