Nye regler om åbne data

Myndigheders aktive offentliggørelse kan gøre det nemmere og hurtigere at få indsigt i dokumenter og oplysninger end anmodninger om aktindsigt. Uden for miljøområdet har krav til aktiv offentliggørelse været spredte. Nu er flere krav på vej på grundlag af et direktiv fra EU, der ser åbne data som ressourcer for virksomheder til at skabe nye tjenester. Åbne data skal både være tilgængelige for indsigt og nemme at overføre og videreanvende.

Åbne data-direktivet

EU’s direktiv om videreanvendelse af Public Sector Information (PSI) blev i 2019 ændret til direktivet om åbne data og videreanvendelse. Ved ændringen af direktivet blev stillet krav om åbenhed for datasæt af høj værdi (art. 14).

Åbne data-direktivet definerer højværdidatasæt (HVD’er) som dokumenter i den offentlige sektor, som ved videreanvendelse kan give vigtige fordele for samfundet, miljøet og økonomien. Ved åbne data forstås data som frit kan anvendes, videreanvendes og deles af alle.

Direktivet har til formål at fremme anvendelse af data til nye tjenester (art. 1). Direktivets præambel nævner, at dokumenter og oplysninger fra udøvende, lovgivende eller dømmende myndigheder udgør værdifulde ressourcer (præamblen punkt 8).

Ifølge direktivets præambel kan åbenhed gavne virksomheder, borgerne og samfundet i almindelighed. I mange tilfælde vil åbenhed desuden styrke ansvarligheden ved offentlige myndigheder, der får tilbagemeldinger og dermed mulighed for at forbedre kvaliteten af de indsamlede oplysninger samt udførelsen af opgaver (præamblen punkt 14).

Præamblens punkt 5 henviser til, at adgang til oplysninger er en grundlæggende rettighed: EU’s charter om grundlæggende rettigheder fastsætter ligesom art. 10 i Europarådets konvention for Menneskerettigheder, at enhver har ret til ytringsfrihed og informationsfrihed.

Et bilag til direktivet fastlægger temaerne for datasæt af høj værdi ved at opstille seks tematiske datakategorier: 1) geospatiale data, 2) jordobservation og miljø, 3) meteorologiske data, 4) statistik, 5) virksomheder og virksomhedsejerskab, og 6) mobilitet. Direktivet overlader til EU-Kommissionen at stille de specifikke krav i en gennemførelsesforordning.

Direktivet ændrer ikke nationale regler, der begrænser ret til aktindsigt, men stiller krav om aktiv offentliggørelse af visse dokumenter og oplysninger, som der er adgang til. De omfattede data skal så vidt muligt være tilgængelige i et åbent og maskinlæsbart format sammen med metadata (art. 5, præamblen punkt 34).

I forhold til det tidligere PSI-direktiv udvider åbne data-direktivet anvendelsesområdet til at omfatte visse offentlige virksomheder f.eks. inden for transport- og forsyningsområdet.

Det nye direktiv er desuden udvidet til at omfatte forskningsdata. Ifølge direktivets præambel skal medlemsstaterne vedtage åbne datapolitikker for offentligt finansierede forskningsdata og sikre, at sådanne politikker bliver fulgt af forskningsorganisationer og forskningsfinansierende organisationer (præamblen punkt 28).

Åbne data-direktivet stiller også krav om udstilling af såkaldte ”dynamiske data”, som skal gøres tilgængelige for videreanvendelse straks efter indsamling, så værdien af eksempelvis aktuelle trafikdata kan udnyttes.

PSI-loven er ændret

Direktivets ændringer betød, at Folketinget 10. maj 2021 vedtog ændringer i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Ændringerne har bl.a. indført direktivets regler om fri adgang til offentlige datasæt af høj værdi. Den danske lovs titel blev ikke ændret og kaldes fortsat PSI-loven.

Lovændringen betyder, at visse offentlige virksomheder nu er omfattet (§ 2 a). Det betyder, at offentlige forsyningsvirksomheder, dvs. gas-, varme-, el- og vandværker, og transportvirksomheder, havne, lufthavne, postvæsener samt virksomheder, der udvinder olie, gas og kul er omfattet af loven. (Se bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.1.2).

Forskningsdata var tidligere generelt undtaget. Forskningsdata, som er helt eller delvis offentligt finansierede og er gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling, skal nu som udgangspunkt kunne videreanvendes til både kommercielle og ikke-kommercielle formål (lovens § 11 a). Dette gælder både forskning finansieret af det offentlige og forskning udført af offentlige institutioner med finansiering fra private fonde (lovforslagets bemærkninger afsnit 3.2.2).

Åbne data-direktivets intention er, at flest mulige data stilles gratis til rådighed af offentlige myndigheder. Direktivet giver dog fortsat en mulighed for at kræve gebyrer. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (afsnit 3.4.2), at finansministeren skal føre en offentlig liste for de myndigheder og offentlige virksomheder, der har tilladelse til at kræve gebyrer, der overstiger de marginale omkostninger.

Regler for gennemførelse

EU-Kommissionen har 21.december 2022 udsendt gennemførelsesforordningen, hvor bilaget indeholder specifikke krav til medlemsstaterne om offentliggørelse af data på seks områder:

 1) geospatiale data, 2) jordobservation og miljø, 3) meteorologiske data, 4) statistik, 5) virksomheder og virksomhedsejerskab, og 6) mobilitet.

Offentlige myndigheder skal sikre, at de datasæt, der er beskrevet eller henvist til i forordningen, gøres tilgængelige i maskinlæsbare formater. Hvor det er anført i bilaget, skal data også gøres tilgængelige via massedownload (art. 3).

Kravene til åbenhed er minimumskrav, og medlemsstaterne opfordres til at gå videre navnlig for oplysninger om virksomheder og virksomhedsejerskab (præambel punkt 10 – 11). EU-Kommissionen forventer fremover at udvide kravene om åbne data til flere områder.

Den offentlige sektor indsamler og producerer et bredt spektrum af informationer på mange områder, f.eks. sociale, politiske, økonomiske, retlige, geografiske, erhvervsrelaterede og uddannelsesmæssige områder.

Præamblen til åbne data-direktivet nævner, at medlemsstaterne også kan beslutte at anvende kravene i direktivet på private virksomheder, navnlig virksomheder, der yder tjenesteydelser af almen interesse (præamblen punkt 19)..

Ændringer i praksis?

Finansministeren skal fastsætte nærmere regler om data, der skal være gratis, maskinlæsbare og tilgængelige via API-grænseflader og i form af massedownloads, hvis det er relevant. (§ 11 b). Uddannelses- og forskningsministeren skal fastsætte nærmere regler for, hvordan forskningsdata skal gøres offentlig tilgængelige.

For nylig er etableret en Datavejviser for åbne data i Danmark. Datavejviseren drives i et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Den viser, at flere af de data, der er omfattet af gennemførelsesforordningen, allerede er tilgængelige i Danmark.

Det gælder på miljøområdet, hvor Aarhuskonventionen, EU´s miljøoplysningsdirektiv og miljøoplysningsloven i et par årtier har stillet krav om aktiv formidling af planer, programmer, statusrapporter, data fra tilsyn og overvågning, tilladelser og aftaler, miljøkonsekvens- og risikovurderinger. Ifølge bekendtgørelsen om aktiv formidling af miljøoplysninger skal myndigheder aktivt og systematisk sikre elektronisk formidling til offentligheden.  

De nye krav til åbne data om jordobservation og miljø omfatter bl.a. luft, klima, emissioner, naturbeskyttelse, biodiversitet, støj, affald og vand. Gennemførelsesforordningen henviser til den brede definition af miljøoplysninger i EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger (2003/4/EF).

De nye krav til offentliggørelse af data fra jordobservationer og miljø er omfattende og specifikke, og vil formentlig både betyde flere krav og skærpe gennemførelsen af de gamle krav. De nye regler om åbne data stiller desuden tekniske krav, der skal lette overførsel og videreanvendelse af data.

Det bliver vigtigt at følge Finansministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med gennemførelse af de nye krav om åbne data, der skal være på plads i første halvår af 2024.