Nye EU-regler om persondata giver fortsat plads til nationale regler, som Folketinget skal vedtage i den samling, der netop er gået i gang. De nationale persondataregler har afgørende betydning for pressefrihed og offentlighed. EU-reglerne har også relevans for revisionen af offentlighedsloven, der er på regeringens lovprogram. Det bliver bl.a. vigtigt at sikre lovgrundlag for myndigheders aktive offentliggørelse af dokumenter på hjemmesider.
EU-forordningen om databeskyttelse
EU-forordningen om beskyttelse af persondata blev vedtaget i 2016. Forordningen vil gælde fra 25. maj 2018, hvor den afløser et EU-direktiv fra 1995. Link til forordning 216/679
Principielt virker en forordning direkte som lov i medlemsstaterne, mens et direktiv skal omsættes til nationale lovgivning. Denne principielle forskel er dog ikke så tydelig ved forordningen om databeskyttelse, fordi den giver plads til nogle nationale regler.
Forordningen opfordrer medlemsstaterne til at vedtage nationale regler, der kan sikre ytrings- og informationsfriheden i forbindelse med journalistisk og kunstnerisk virksomhed (artikel 85 og præamblens punkt 153).
Under det langstrakte forarbejde til forordningen var der længe grund til at frygte, at den ville begrænse retten til aktindsigt i persondata. Det blev undgået efter en god indsats fra Sverige. Forordningen fastslår, at medlemsstaterne forsat kan give aktindsigt efter nationale regler (artikel 86 og præamblens punkt 154).
Supplerende danske regler
Det fremgår af regeringens lovprogram for 2017-18, at den vil fremsætte lovforslag om supplerende bestemmelser til EU-forordningen i slutningen af oktober.
Hvis regeringens lovforslag svarer til det lovudkast, der var til høring i sommerferieperioden, vil der ikke blive ændret på rammerne for brug af persondata til journalistisk arbejde. Link til lovudkastet
Vigtige regler fremgår af § 3 i lovudkastet, der som indledning fastslår, at persondatareglerne ikke må anvendes i strid med informations- og ytringsfriheden, der er sikret ved artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10 og artikel 11 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Det fremgår udtrykkeligt af § 3, at offentligt tilgængelig information, der udelukkende tjener journalistiske formål og mediedatabaser med allerede offentliggjort stof, fortsat vil være undtaget fra persondatareglerne. Det er straffeloven og reglerne for god presseskik, der sætter grænser.
Lovudkastet fra høringen henviser også til loven om massemediers informationsdatabaser. Denne lov giver mulighed for lukkede redaktionelle informationsdatabaser med oplysninger om kilder og researchmateriale. Loven giver desuden mulighed for offentligt tilgængelige databaser med nyheder og anden information, hvis visse regler bliver overholdt bl.a. om god presseskik. Redaktionelle informationsdatabaser skal anmeldes til Datatilsynet. Offentligt tilgængelige databaser skal anmeldes både til Datatilsynet og Pressenævnet.
Det fremgår af regeringens lovprogram, at justitsministeren i slutningen af oktober også vil fremsætte forslag om ændringer i loven om massemediers informationsdatabaser, og det bliver vigtigt at følge, om der alligevel kommer reelle ændringer i denne forbindelse.
Aktindsigt i persondata
EU-forordningens art. 86 tillader, at der gives aktindsigt i persondata i overensstemmelse med nationale regler. Forordningen kræver ikke begrænsninger i retten til aktindsigt i persondata efter offentlighedsloven.
Hvis Folketinget på et eller andet tidspunkt skulle ønske at udvide retten til aktindsigt i persondata, vil det kunne lade sig gøre. Det er vist langt fra Folketingets dagsorden for tiden, men skulle der på et tidspunkt være flertal for at vende tilbage til den nordiske tradition for offentlighed om enkeltpersoners skattebetalinger, vil det kunne gennemføres uden at komme i strid med EU-forordningen.
Problemer for aktiv offentliggørelse
Ifølge punkt 154 i EU-forordningens præambel kan myndigheder aktivt offentliggøre persondata, hvis dette er fastsat i EU-retten eller i medlemsstaternes nationale ret.
EU-forordningen giver mulighed for at offentliggøre ikke-sensitive persondata, når det er nødvendigt for at varetage samfundets interesser. I den danske betænkning fra 2016 om forordningen bliver denne mulighed tolket snævert, og der lægges op til krav om særligt lovgrundlag for myndigheders aktive offentliggørelse af persondata i forbindelse med afgørelser, postlister m.v. (betænkning 1565 om databeskyttelsesordningen, afsnit 4.5.4 og 10.2.4). Link til betænkningen.
En række kommuner og regioner, der uden særligt lovgrundlag styrker offentligheden med adgang til postlister og dokumenter via nettet, kan blive begrænset, medmindre Folketinget forinden får vedtaget et grundlag i offentlighedsloven. Det bliver vigtigt at få afklaret disse spørgsmål i forbindelse med Folketingets behandling i efteråret af de nye persondataregler.
Revision af offentlighedsloven
Ifølge regeringens lovprogram vil den i slutningen af februar fremsætte forslag om revision af offentlighedsloven. Den varslede revision vil følge op på de politiske forhandlinger i forligskredsen efter evalueringen af offentlighedsloven. Revisionen skal også følge op på de uambitiøse postlisteforsøg. Link til Mulvads blog
Et vigtigt emne ved revisionen af offentlighedsloven – blandt flere andre – bliver at sikre organer, der er omfattet af offentlighedsloven, mulighed for aktiv offentliggørelse af dokumenter, der kan gives aktindsigt i. Det er ikke tilstrækkeligt at videreføre offentlighedslovens § 16, der kun handler om klassiske postlister, og § 17 om aktiv information er formentlig også for svag.
Den norske offentlighedslov har allerede en regel, der giver et sikkert grundlag for den fortsatte udvikling af de norske systemer bl.a. med direkte adgang til dokumenter.
Skriv et svar