Opdateret 11. september 2010 8.30
Efter mere end to et halvt års tovtrækkeri offentliggør Miljøstyrelsen nu den samlede liste over risikovirksomheder, så borgerne kan se, om der er en farlig virksomhed i nærheden.
Listen er dog meget mangelfuld. Den er mere end fem år gammel. Miljøstyrelsen har i dag intet overblik over risikovirksomheder, men anslår, at der nu er 150 i Danmark – 50 flere end på den gamle liste. Heller ikke nogen anden myndighed har et sådant overblik.
Miljøstyrelsen har senere også offentliggjort en liste fra udgangen af 2008 med 143 risikovirksomheder.
Sagen viser, hvordan kontrollen med de farlige virksomheder har sejlet efter kommunalreformen. Ved en stor del af de 44 farligste virksomheder – kolonne 3 – har myndighederne ikke levet op til EU-krav i perioden 2006-2008, og ved en opgørelse fra marts i år manglede myndigheder at informere offentligheden om 30 af disse virksomheder, ligesom der manglede beredskabsplaner for mange af dem.
EU-kravene er ganske klare til risikovirksomheder. Der skal udarbejdes beredskabsplaner og borgerne skal informeres om dem. Det står i det såkaldte Seveso-direktiv og er også indført i dansk lovgivning. Men miljømyndighederne, beredskabsmyndighederne og politiet har ikke kunnet leve op til det.
Fyrværkeriulykke i Seest
Jeg bad om aktindsigt i listen over risikovirksomheder den 10. januar 2008. Men dengang sagde Miljøstyrelsen nej – og det er denne gamle liste, som Miljøstyrelsen nu har udleveret efter mere end 2½ års tovtrækkeri.
Den liste var et led i Miljøstyrelsens arbejde med en række andre myndigheder for at kortlægge risikovirksomheder efter fyrværkeriulykken i Seest i Kolding den 3. november 2004.
Styrelsen fik indberetninger fra de daværende amter og lavede en liste på 100 virksomheder i april 2005.
Mangler ressourcer
Jeg har spurgt til en opdateret version, men kontorchef Karsten Biering Nielsen, Miljøstyrelsen, oplyser, at der ikke findes en sådan liste. Det har efterfølgende vist sig, at Miljøstyrelsen havde en liste på 143 virksomheder fra 2008.
“Vi har ikke prioriteret ressourcer til det. Vi ser på det, men har ikke sat det i gang,” fortæller han.
Samlet liste med 178 risikovirksomheder
Åbenhedstinget har desuden fået aktindsigt i Miljøstyrelsens opfølgning over for kommuner og miljøcentre omkring de farligste risikovirksomheder – de såkaldte kolonne 3-virksomheder.
Disse to lister har vi kørt sammen med vores tidligere oplysninger og samtidig tjekket, om virksomhederne stadig eksisterer. Miljøstyrelsen har også tjekket den gamle liste på 100 virksomheder.
Samlet betyder det, at Åbenhedstinget den 7. september offentliggjorde en liste med 158 risikovirksomheder. Den bestod af 50 kolonne 3 og 93 kolonne 2-virksomheder. Hertil kommer 15 virksomheder, som i forskellig sammenhæng har været udpeget som risikovirksomhed.
Efterfølgende er listen revideret med nye oplysninger, så den samlet den 11. september 2010 består af 178 risikovirksomheder. Se denne liste i bunden.
På kortet har vi særskilt udpeget de 70 nye virksomheder, som er kommet med i denne omgang (sorte – af disse er 18 kolonne 3 og 28 kolonne 2, mens 28 har vi ikke kolonnen på).
Atter aktindsigt i kommuner og miljøcentre
Vi har samtidig atter bedt om aktindsigt i lister over risikovirksomheder hos Miljøcentre og kommuner, specielt for at få dem til at oplyse, om der er andre risikovirksomheder, end dem, vi nu offentliggør.
Vi vil også meget gerne have hjælp fra læsere. Hvis du kender til en risikovirksomhed, som ikke er med, så giv os besked.
Overser domino-effekt på havnen i Århus
Aktindsigtssagen viser også en besynderlig tilgang til spørgsmålet om domino-effekt. Det vil sige, om der er problemer, når to eller flere risikovirksomheder ligger tæt ved hinanden. Det er sat i gang i sin tid på grund af de mange risikovirksomheder på Århus Havn. Miljøminister Troels Lund Poulsen var inviteret på en besigtigelse i 2008.
Det har ført til, at Miljøstyrelsen senere i 2010 udgiver en vejledning om dominoeffekter.
I indberetninger fra både Århus Kommune og Miljøcenter Århus, der deler tilsynet med de farligste virksomheder på Århus Havn, skriver begge parter, at der på ingen af dem er fare for dominoeffekt.
Det får dog ikke Miljøstyrelsen til i dag at bede de to myndigheder koordinere deres indsats.
“Det er de lokale myndigheders ansvar. Vi går kun ind, hvis vi direkte bliver spurgt,” oplyser Karsten Biering Nielsen.
Frygtede traktatkrænkelsessag
Daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lovede i DR Kontant den 10. januar 2010, at han ville indskærpe kommunerne, at de skulle orientere offentligheden om de særligt farlige virksomheder.
Aktindsigten viser, at årsagen til denne indskærpelse er frygten for, at EU rejsen en sag mod Danmark for at krænke EU-traktaten, fordi landet ikke lever op til bestemmelserne i Seveso-direktivet om de farlige virksomheder. Aktindsigter og DR Kontant er kun krydderi oven på.
Frygten for en sådan traktatkrænkelsessag fik Miljøstyrelsen til at foretage en intensiv opfølgning over for alle kommuner og Miljøcentre for hurtigt at få styr på de farligste virksomheder.
“Vi har nu fået det så meget på plads, at vi ikke får en traktatkrænkelsessag. Det blev klart for os i løbet af foråret, og vi forventer, at de sidste udestående er på plads inden udgangen af 2010,” fastslår Karsten Biering Nielsen.
Men der er stadig problemer på området. I mange tilfælde mangler myndigheder at udarbejde beredskabsplaner og informere borgerne om de farligste virksomheder.
Og Karsten Biering Nielsen taler kun om de 44 særligt farlige risikovirksomheder, som indgik i myndighedernes indberetning til EU sidste sommer for perioden 2006-2008. Nye kolonne 3-virksomheder kender Miljøstyrelsen ikke til.
Miljøklagenævnet har syltet sag i to år
Jeg søgte også aktindsigt i lister over risikovirksomheder hos de 98 kommuner og syv Miljøcentrene den 10. januar 2008. Ikke kun Miljøstyrelsen afslog dengang. Det gjorde også de tre miljøcentre med kontrol af risikovirksomheder og en række kommuner.
Oplysningerne kunne bruges af terrorister, var argumentet. Afgørelsen fra Miljøstyrelsen er senere underkendt af Folketingets Ombudsmand. I første omgang i form af en foreløbig redegørelse og i juni år som en endelig redegørelse. Og det er det, der nu betyder, at Miljøstyrelsen har offentliggjort listen over risikovirksomhederne i 2005.
Afslag fra Miljøcentre og kommuner på indsigt i risikovirksomheder er dog stadig ikke afgjort. Her er klagen sendt til Miljøklagenævnet, og sagen er foreløbig blevet syltet i to år. Derfor kan kommunerne fortsat undlade at besvare aktindsigten. Det viser det meget uheldige i en så lang sagsbehandling.
Afdæmpet PET i dag
Sagen viser også, hvor meget der foregår bag kulisserne hos politiet. I sommeren 2008 udtalte Politiets Efterretningstjeneste, at enhver oplysning om risikovirksomheder skulle holdes hemmelige. Nu er det en væsentlig mere afdæmpet udtalelse fra PET, som Miljøstyrelsen har vedlagt deres ja til at videregive oplysninger. Nu beder PET i store træk kun om at aktuelle mængdeangivelser ikke oplyses.
Jeg har meddelt Miljøstyrelsen, at disse mængde-angivelser ikke er vigtige. Det centrale er at kende placering af virksomhederne, samt risikoscenarier og beredskabsplaner.
I praksis skete kursskiftet omkring årsskiftet, hvor Østjyllands Politi begyndte at orientere om risikovirksomheder og beredskabsplaner på deres hjemmeside. Aktindsigten viser, at den nye åbenhed er en direkte følge af koordineringen af arbejdet mellem politi og miljømyndigheder, og at politiet over hele landet er blevet spurgt af miljømyndighederne, hvornår disse oplysninger kommer ud. Og her er svaret i det interne materiale, at det vil komme ud i løbet af 2010.
Rigspolitiet svarede intetsigende
I den forbindelse er det tankevækkende, at da jeg spurgte Rigspolitiet den 23. februar om, hvad der havde fået dem til at skifte holdning i Østjyllands Politi, og om det ville sprede sig til andre politikredse, og hvad tidsplanen var, så fik jeg efter knap en måneds tovtrækkeri et intetsigende svar fra Rigspolitiets pressechef, Niels-Otto Fisker. Han skrev:
“Rigspolitiet er … bekendt med, at landets politikredse i øjeblikket vurderer spørgsmålet om underretning af offentligheden om risikovirksomheder, og at Østjyllands Politi i den forbindelse har lagt en række oplysninger om sådanne på politiets hjemmeside. Rigspolitiet forventer, at politikredsenes vurdering af ovennævnte vil føre til, at landets øvrige kredse tillige vil offentliggøre relevante oplysninger om risikovirksomheder.”
Ikke noget om årsagen og ikke noget om tidsplanen.
[table “16” not found /]Her svigter myndighederne:
- Ingen har aktuelt overblik over risikovirksomheder i Danmark.
- Både Århus kommune og Miljøcenter Århus afviser dominoeffekt på havnen, dvs. ekstra risiko fordi der ligger flere virksomheder samlet.
- Selv om Miljøstyrelsen i foråret 2010 sætter ind på at presse kommuner og politiet til at informere borgerne om de farlige virksomheder, fortsætter styrelsen med selv at afvise aktindsigt frem til august 2010.
- I mange tilfælde mangler man stadig at udarbejde beredskabsplaner og informere borgerne om de farligste virksomheder.
Skriv et svar