Selv om forslaget til ny offentlighedslov fra Offentlighedskommissionen, som netop er fremlagt af kommissionens formand, ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, på mange områder er et godt skridt fremad, er der tre afgørende tilbageskridt. Forslaget kapsler den lovgivende og udøvende magt sammen i en lukket enhed – helt i strid med ånden i Grundloven. Desuden begrænser forslaget yderligere for indsigt i kalendere og i interne notater. Det afspejler en syg kultur i centraladministrationen, mener Åbenhedstinget.
Forslaget til ny offentlighedslov er et stort skridt fremad for åbenhed. De basale ting i forslaget er helt rigtige og afspejler, hvordan det moderne samfunds brug af IT kan udnyttes til bedre åbenhed. Især for adgang til databaser viser forslaget den rigtige vej frem.
På tre områder er der store problemer med det nye forslag til offentlighedslov. De punkter afspejler, at centraladministrationen på mange måder er gået i baglås med åbenhed og forsøger at skrue tiden tilbage. Det er netop her, de centrale uenigheder i Offentlighedskommissionen findes – og her støtter vi mindretallet.
Det drejer sig om lukning for indsigt i kalendere, ingen indsigt i beslutningsgrundlag og – som det vigtigste – indførelse af en ny lukkethed mellem ministerier og folketingsmedlemmer, der ophæver adskillelsen mellem den lovgivende og udøvende magt, som ellers er en af grundlovens grundpiller.
”Vi har meget svært ved at se, hvordan det kan formuleres, uden at det strider mod ånden i grundloven. Vi håber, at flertallets holdning bliver afvist af Folketinget,” siger Nils Mulvad, formand for Åbenhedstinget, Updates netværk for aktindsigt.
Glade for hovedlinjer
Hovedlinjerne i forslaget er Åbenhedstinget dog glade for.
”Vi er generelt meget tilfredse med forslaget. Det viser en rigtig god indsigt i, hvordan IT i dag kan bruges til bedre åbenhed,” siger Nils Mulvad.
Dog er der en hastig udvikling i gang med at udvikle nye elektroniske sagsbehandlingssystemer. Der bliver et stærkt behov for at følge den udvikling og eksperimentere med adgang til postlister og andre nye muligheder.
”Derfor er lovforslaget ikke en løsning, der kan holde i mange år uden ændringer,” pointerer Nils Mulvad.
Samtidig understreger han, at man kan frygte et langt slagsmål for at få myndighederne til at følge de nye regler.
Det er erfaringen, efter at der i 2006 kom gode regler for adgang til miljødata, som myndighederne ikke lever op til.
Syg kultur
”Der er en syg kultur omkring åbenhed i styrelser og ministerier. Vi fører en række prøvesager, fordi myndighederne er gået i baglås og gør alt for at hindre, at almindelige mennesker kan få de oplysninger, de har krav på, og som er vigtige for at beskytte sig mod skadelige miljøpåvirkninger. Det gælder for eksempel oplysninger om risikovirksomheder, medicin til svin og kvæg, som opbygger farlige resistente bakterier og oplysninger om landområder, der trues ved stigninger i vandstanden,” fastslår Nils Mulvad.
Ved siden af en ny lov er der derfor behov for en indsats for at ændre kulturen i centraladministrationen, så den begynder at opfatte alt udenfor som samarbejdspartnere, den kan dele oplysninger med – ikke som fjender.
Åbenhedstinget afholder konference den 16. november i Folketinget om den nye offentlighedslov og fokuserer blandt andet på de tre uenigheder. Vi håber, at folk går ind i debatten med praktiske eksempler og problemer.
Links
Sammenfatning af kommissionens forslag
Offentlighedskommissionen foreslår mere åbenhed
Mindretallets tre kritikpunkter
Her ændres offentlighedsloven – kort gennemgang af de centrale punkter i betænkningen
Konference om ny offentlighedslov den 16. november
Oversigt over medlemmer af Offentlighedskommissionen
Skriv et svar