Offentlighedslovens undtagelse for ministerbetjening er bred, men giver ikke styrelser og departementer ret til at hemmeligholde alle oplysninger. Landsskatteretten har 6. juni afvist at ministerbetjening kan begrunde afslag på aktindsigt i oplysninger om test af det nye it-system til ejendomsvurderinger.
Afslag på aktindsigt i oplysninger om test
Implementeringscenteret for Ejendomsvurderinger (ICE) blev oprettet af Skatteministeriet i 2014 til at stå for udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. Styringsgruppen for ICE er sammensat af direktører fra forskellige styrelser under Skatteministeriet, og formandskabet er placeret i Vurderingsstyrelsen.
DR har i en længere periode afdækket problemer med de nye ejendomsvurderinger. I november 22 anmodede DR om aktindsigt i rapporter udarbejdet til et styregruppemøde. Vurderingsstyrelsen afslog aktindsigt i væsentlige dele af de rapporter, der i oktober/november 22 var sendt til styringsgruppen. Afslaget blev givet med henvisning til offentlighedslovens undtagelse for ministerbetjening (§ 24, stk. 1, nr. 1). Vurderingsstyrelsen udleverede aktlisten og nogle oplysninger, som skulle indeholde de ekstraheringspligtige oplysninger om faktiske forhold (§ 28, stk. 1 jf. § 24, stk. 2).
Vurderingsstyrelsen udleverede kun nogle løse afsnit ud af e-mails, korrespondance og akter, og DR klagede med henvisning til, at afgørelsen ikke efterlevede pligten til at udlevere samtlige ekstraheringspligtige oplysninger i sagen.
I et høringssvar henviste Vurderingsstyrelsen til, at mødematerialet indgik i en samlet sag om udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem. Vurderingsstyrelsen forklarede, at Skattedepartementet brugte viden fra ICE-styregruppens materiale til orientering af ministre og folketingsmedlemmer om status for arbejdet. Denne formidling var baggrund for ministerbeslutninger bl.a. om udskydelse af systemets ibrugtagning.
Vurderingsstyrelsen sammenfattede i høringssvaret: ”Udviklingsforløbet har således bl.a. medført stor mediemæssig bevågenhed, der har krævet ministerens ageren både kommunikativt og politisk. Erfaringsmæssigt har den til enhver tid siddende minister således haft brug for embedsværkets bistand for at holde sig opdateret på området og for at kunne håndtere de udfordringer, der har vist sig undervejs i udviklingsforløbet.”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen handler om fem dokumenter, som Vurderingsstyrelsen har udvekslet mellem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Skatteankestyrelsen og Skatteministeriets departement i forbindelse med mødet i styringsgruppen for ICE. Centrale elementer i Landsskatterettens afgørelse:
”…….Nærværende sag omhandler aktindsigt i testrapporter, som Vurderingsstyrelsen har udsendt til deltagerne i ICE-styregruppen. Dokumenterne fremstår ikke som udarbejdet og udvekslet i forbindelse med ministerbetjening, og de er ikke af samme karakter som de typer af dokumenter, som i forarbejderne til § 24 er nævnt som omfattet af bestemmelsen.
Opgaven med udvikling af det nye ejendomsvurderingssystem er henlagt til ICE, og de dokumenter, der er udarbejdet og udvekslet i styregruppen, må som udgangspunkt antages at vedrøre udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem.
Det forhold, at Skatteministeriets departement deltager som observatør i styregruppen, og departe- mentet i et vist omfang bruger den viden, som opnås via ICE-styregruppen og mødematerialet, til ori- entering af ministeren og Folketingets medlemmer, til nye initiativer og beslutningsgrundlag i sager, som tilgår ministeren, samt til udarbejdelse af materiale til brug på forligskredsmøder, kan ikke føre til, at udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem kan anses som én sag, hvis dokumenter, herunder de i nærværende sag omhandlede testrapporter, som er udvekslet mellem deltagerne i styregruppen, kan anses for at være ministerbetjeningsdokumenter og dermed er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24.
Det forhold, at dokumenterne er udvekslet på et tidspunkt, hvor ministeren havde og ville få behov for embedsværkets rådgivning og bistand vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at alle dokumenterne er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven § 24.
Ordlyden af § 24 giver ikke grundlag for at udstrække bestemmelsens anvendelsesområde til at omfatte alt materiale vedrørende udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, udvekslet i styregruppen, og det vil efter Landsskatterettens opfattelse også være i strid med § 24’s formål.”
Landsskatteretten hjemviser sagen til Vurderingsstyrelsens fornyede behandling, og det bliver spændende at følge sagens videre gang.
Kommentar
Undtagelsen for ministerbetjening kan bruges og bliver brugt til at lukke for offentlighed om mange sager, og ofte er ekstraheringspligten for oplysninger om faktiske forhold eneste mulighed for at få noget frem. Landsskatterettens afgørelse bygger på grundig undersøgelse af forarbejderne til undtagelsen for ministerbetjening. Den viser, at det først skal overvejes, om hele sagskomplekset kan undtages som ministerbetjening.
Det er klart, at udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem er en politisk sag, der i sin tid er sat i gang efter politisk beslutning. Ministeren bliver i nogen grad involveret under forberedelsen og træffer bl.a. beslutninger om udskydelse af implementering.
Den politiske interesse betyder ikke, at alle oplysninger om udviklingsarbejdet kan hemmeligholdes. Skiftende ministre har taget stilling til rammerne for udviklingsarbejde og har dermed et politisk ansvar, men det er ikke ministrene, der skal løse tekniske problemer ved udviklingen af det nye it-system og finde et relevant datagrundlag. Det er derfor ikke korrekt, at undtage hele sagskomplekset som én samlet ministerbetjeningssag.
Landsskatterettens afgørelse er relevant i mange sager, hvor ministerbetjening og politiske beslutninger handler om rammerne, men ikke om det fagligt funderede arbejde med udvikling af nye systemer og gennemførelse af ændringer, der opfylder de politiske betingelser. Det er vigtigt at huske.
Skriv et svar