Hvad gør Naturstyrelsen og kommunerne med vandplanerne? Det er det store spørgsmål, efter at styrelsens håndtering af vandplanerne blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Spørgsmålet er ikke blevet mindre efter departementschef Marianne Thyrrings øjeblikkelige fratræden forleden. Åbenhedstinget har talt med vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen.
Se Miljøministeriets nyhed om departementschefens afgang.
Se Naturstyrelsens beskrivelse af hvad der sker med vandplanerne
Høringsfristen for den supplerende høring var for kort. Derfor skal høringen gå om. Til gengæld var der ikke noget galt med det øvrige i høringen, dvs for eksempel annonceringen og det elektroniske system,” siger Helle Pilsgaard.
Departementschef Marianne Thyrring stoppede med øjeblikkelig virkning, formentlig på grund af kaos om vandplaner. Nors Sø. Foto: Ole Akhøj
Naturstyrelsen er endnu ikke parat med en tidsplan for, hvordan forløbet med en ny høring af de statslige vandplaner vil forløbe. Den tidsplan kommer i januar 2013, oplyser hun.
Sag ved EU-domstolen
Ifølge Åbenhedstingets oplysninger skyldtes den korte frist på en uge i sin tid, at Danmark ønskede rent bord, før vi 1. januar 2012 overtog formandsposten i EU. Det afviser Helle Pilsgaard. Eller måske snarere nuancerer:
Den korte høringsperiode skyldtes, at Danmark havde en verserende sag ved EU-domstolen om manglende vandplaner, hvor der kun var kort tid til domsafsigelse. Her ønskede vi at afværge en sådan dom om muligt.”
Hvad underkendelsen af planerne i Natur- og Miljøklagenævnet betyder for den sag, er endnu uklart. Det er op til Kommissionen at vurdere. Naturstyrelsen har endnu ingen indikation af, hvor det ender.
Helle Pilsgaard oplyser, at Danmark har orienteret Kommissionen om den nye situation, og at styrelsen arbejder for en løsning.
Vandkaos måske forklaring på chefs afgang
Internt i Naturstyrelsen og Miljøministeriet har underkendelsen skabt en frygt for, hvem der vil blive syndebuk for det pres, som miljøminister Ida Auken (SF) og departementschef Marianne Thyrring udsatte medarbejderne for med det mål, at få vandplanerne på plads hurtigt.
Mandag den 17. december blev departementschefen fjernet med øjeblikkelig virkning, ifølge ministeriets hjemmeside, fordi hun på regeringens vegne skulle undersøge tilstanden i det lokale demokrati. I stedet er nuværende direktør i Kort og Matrikelstyrelsen, Henrik Studsgaard, konstitueret som departementschef – indtil der findes en afløser.
Marianne Thyrring bekræfter over for altinget.dk.dk, at hun ikke selv søgte væk fra den post, hun havde haft siden 2007.
Ikke flere syndebukke
Helle Pilsgaard oplyser, at Marianne Thyrrings ændrede arbejdsopgaver intet har med den forfejlede administration af vandplanerne at gøre. Og Helle Pilsgaard udtaler ligeledes, at der ikke er nogen grund for de menige medarbejdere eller andre i systemet til at frygte, at de skal gøres ansvarlige for, at høringen af vandplanerne er blevet underkendt af klagenævnet.
Ifølge Åbenhedstingets oplysninger var Marianne Thyrring kendt for sin modstand mod åbenhed og mod at følge Århus-konventionen. Hun har været drivende i opgøret med fagligheden i ministeriet og haft en stor del af ansvaret for hastværket omkring vandplanerne, lyder kritikken.
Åbenhedstinget har tidligere skrevet om problemerne med vandplanerne.
En ny struktur med centralisering gør det svært at sætte fagligheden i højsædet. Samtidig er en flytteproces på to år meget lang og gør det svært samtidig at arbejde, skrev Åbenhedstinget dengang.
Helle Pilsgaard er uenig.
Den nye struktur giver større ensartethed og en stærk central ledelse af myndighedsopgaverne. Vandplanerne løses fortsat decentralt. Omlægningen kører stort set efter planen. Der er selvfølgelig nogle ting omkring IT, der re lidt forsinkede. Men det er ikke store ting i det samlede billede.”
Alle 23 statslige vandplaner skal gå om. Det skal alle kommunale planer derfor også. Lindenborg Å. Foto: Ole Akhøj.
Fortsætter kaos om de næste vandplaner
Fra faglige kredse advares der mod, at den nuværende situation fortsætter til næste generation vandplaner. Når Danmark allerede er bagud nu og medarbejderne presset, bliver det svært at nå at få temaer og drejebog klar i tide, ligesom datagrundlaget fortsat vil være utilstrækkeligt.
I dag vurderer kilder over for Åbenhedstinget, at omkring halvdelen af datagrundlaget fra den gang amterne havde ansvaret for vandplanerne, nu er forsvundet.
Helle Pilsgaard afviser, at næste generation vandplaner kommer bagud. Hun henviser til en faglig temakonference i september, hvor det blev efterlyst, at der skal fokus på klimatilpasning og grundvand.
Så sent som i sidste uge havde vi tre interne møder om det spørgsmål. Og vi arbejder med en tilpasning af modeller. De nye planer skal komme i udkast i 2014, og vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at organisere os, så vi kan indhente den forsinkelse, der kommer som følge af en ny høring,” siger hun.
Hun påpeger, at myndighederne måler for hver anden kilometer vandløb. Det sker med forskelligt tidsinterval. Nogle af disse data er tilgængelige via Danmarks Miljøportal.
Se vanddata på Danmarks Miljøportal.
Vi får næppe flere penge til at forbedre målingerne. Vi optimerer på det vi gør, men må gøre det for de midler, der er,” siger hun.
Offentligheden har generelt krav på særlig indsigt i miljødata.
Vi arbejder løbende på at forbedre offentlighedens adgang. Men der er mange IT-tekniske ting, der betyder, at det tager tid,” fastslår hun.
Åbenhedstinget har også skrevet om, hvordan landmænd ønsker at drukne kommuner i klagesager.
Åbenhedstinget vil i den kommende tid undersøge, hvad der findes af data om vandet, og hvordan Naturstyrelsen tackler de nuværende og kommende vandplaner.
Har du tip, så send en mail eller kommenter her.
Skriv et svar