Det går meget langsomt med at få gang i en proces, der kan føre til ændringer i offentlighedsloven. Der er fortsat et forlig mellem partierne S, V og K, der til sammen har flertal i Folketinget. Det enkelte parti i forliget har vetoret, og justitsministeren har gentagne gange tilkendegivet, at regeringen synes, den nuværende lov er, som den skal være. Det forlyder, at V og K ikke er enige med regeringen, men der er ingen klare meldinger om, hvilke ændringer de to forligspartier ønsker.
Spørgsmålet er, om V og K reelt ønsker væsentlige ændringer af offentlighedsloven eller har det godt med, at S blokerer? Hvis V og K vil have væsentlige ændringer, må partierne opsige forliget og arbejde for at samle et flertal i Folketinget.
Justitsministeriet triller tommelfingre
I forår 2021 vedtog Folketinget enstemmigt et beslutningsforslag, der pålagde regeringen at indkalde til forhandlinger om offentlighedsloven. Justitsministeren lovede, at han inden Folketingets ferie sidste sommer ville ”forsøge at afdække, hvordan der kan tilrettelægges en proces for ændring af offentlighedsloven.” Justitsministeren ville tage udgangspunkt i partierne i forligskredsen, men invitere de øvrige partier for at høre det enkelte partis holdninger til ændringer.
Når det gælder offentlighedsloven, har Justitsministeriet mange års erfaringer med at få tiden til at gå med at trille tommelfingre, og sådan gik foråret, sommeren og efteråret 2021. I januar 2022 afholdt Retsudvalget en høring, der er omtalt i min sidste blog.
Efter høringen har Retsudvalget stillet to spørgsmål til justitsministeren. Til spørgsmål om status for forhandlingerne mellem regeringen og Folketingets partier, svarer ministeren 2. marts, at der er ”mange forskellige ønsker til offentlighedslovens udformning.” Justitsministeren gentager, at han fortsat mener, offentlighedsloven er som den skal være, men konstaterer at andre partier bag forliget ikke er enige. Disse helt overordnede positioner har ikke ændret sig siden foråret 2021.
Måske er det værd at bemærke, at justitsministeren tilsyneladende har opgivet at tilrettelægge proceduren, men ”forventer, at forligskredsen bag offentlighedsloven snart kan tilkendegive, hvilken proces forligspartierne ser for sig.”
Faglige vurderinger holdes bag lukkede døre
Retsudvalget har desuden anmodet justitsministeren om at kommentere mit oplæg ved udvalgets høring. Justitsministeren vil ikke kommentere og henviser blot til statussvaret, hvor det fremgår, at ministeren ”af hensyn til igangværende politiske drøftelser” ikke vil kommentere konkrete forslag.
Justitsministeriets lukkethed følger ministeriets praksis og ændringer i offentlighedsloven i 2013, der bl.a. lukkede for aktindsigt i faglige vurderinger fra et ministerium til en forligskreds.
Den politiske aftale, der førte til ændringer i offentlighedsloven i 2013, blev indgået i efteråret 2012 uden forudgående offentlighed om beslutningsgrundlaget.
Ved forhandlinger i 2018 om ”en lempelse” af undtagelsen for ministerbetjening var det meningen, at justitsministeriets lovudkast ligesom i 2012 skulle hemmeligholdes, indtil en bindende politisk aftale var indgået i forligskredsen, men det slap ud og blev offentliggjort på aabenhedstinget.dk. Ministeriets lovudkast havde to nye undtagelser i stedet for den gældende undtagelse for ministerbetjening (§ 24). Det var i realiteten et skridt frem og to tilbage.
Jeg sendte en kritisk kommentar brev til forligskredsen. Justitsministeriet skrev derefter en ”udleveringsnotits” til forligskredsen med nogle vildledende kommentarer til mine vurderinger. Justitsministeriet orienterede ikke mig, men også ”udleveringsnotitsen” slap ud og blev offentliggjort på aabenhedstinget.dk. Der blev ikke indgået en politisk aftale om Justitsministeriets udkast til ”lempelse”, og RV og SF valgte at træde ud af forligskredsen.
En beskrivelse med dokumentation af Justitsministeriets rolle i forbindelse med ændringer og forhandlinger kan læses i kapitel 12 ”Huller i politikernes beslutningsgrundlag” i min redegørelse ”Hemmeligholdelse i strid med demokratiske principper” fra juni 2020.
Dacapo eller ….?
Stærke systeminteresser trækker Justitsministeriet i retning af lukkethed om faglige vurderinger, der indgår som beslutningsgrundlag for ministre og forligskredse. Lukkethed betyder, at ministerier kan tilrettelægge beslutningsprocesser uden forstyrrelser og styre informationen til Folketinget og offentligheden.
Det er paradoksalt, at Justitsministeriet hidtil har haft en meget dominerende rolle i
lovgivningsprocessen om en lov, der handler om den demokratiske kontrol med ministerier og andre offentlige forvaltninger.
V og K afgør, om forhandlinger om ændringer af offentlighedsloven fortsat skal foregå med Justitsministeriet som dominerende aktør og uden offentlighed om beslutningsgrundlag.
Det store spørgsmål er, om V og K reelt ønsker væsentlige ændringer? Det er jo ikke længere usandsynligt, at disse partier igen overtager regeringsmagten. Hvis V og K ikke vil opsige forliget om offentlighedsloven, har Justitsministeriet 2018-udkastet klar til en ”lempelse”. I 2018 var Søren Pape justitsminister, så han kender det.
Væsentlig styrkelse af offentlighed forudsætter, at V og K opsiger forliget og sikrer, at styringen af kommende ændringer overgår til Retsudvalget. Forberedelsen af lovændringer kan begynde når som helst. Hvis der tegner sig et flertal for ændringer, vil regeringen komme under pres. I en valgkamp vil det ikke se godt ud at stå som eneste parti, der modarbejder offentlighed.
Skriv et svar