Journalister anklaget på tredje år

På tredje år er journalisterne Kjeld Hansen og Nils Mulvad anklaget af politiet for at viderebringe fortrolige oplysninger. Anmelderen, Sundhedsstyrelsen, har ikke handlet for at beskytte patienter. Styrelsen har fra begyndelsen afvist dialog med journalisterne og har ikke forsøgt at få oplysningerne fjernet.

Af Kjeld Hansen og Nils Mulvad

Ni ud af ti slagtesvin er smittet med MRSA. Befolkningen kan stadig ikke få at vide, hvilke landbrug der er inficerede.

Vi bragte i oktober 2010 oplysninger om svinefarme inficeret med resistente stafylokokker, MRSA-398, på Åbenhedstingets hjemmeside. Artiklerne påviste faren ved spredning af MRSA på svinefarme, og de dokumenterede, at sundhedsmyndighederne ikke gjorde noget for at bremse smitten.

Sundhedsstyrelsen reagerede prompte ved at anmelde os til politiet – uden først at tale med ejerne af svinefarmene eller med os. Sundhedsstyrelsen anmeldte os for at viderebringe sundhedsoplysninger om privatpersoner. Det viser en gennemgang af de bagvedliggende sagsakter, som vi har foretaget.

Stadig lukkethed om MRSA-farme

Mette Gjerskov: Landmændene må selv fortælle om MRSA.

Selv om ni ud af ti slagtesvin i dag er smittet med MRSA, oplyser myndighederne tre år efter artiklen på Åbenhedstinget stadig ikke om de inficerede farme.

Vi bad den 14. juni 2012 Folketingets Ombudsmand vurdere den lukkethed. Afgørelsen kommer tidligst i slutningen af september 2013, skriver ombudsmanden. Før det sker, oplyser myndighederne intet, udtalte daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) i Folketinget den 16. januar 2013.

Det er samtidig op til landmændene selv at fortælle om eventuel MRSA-smitte i stalden, svarede Mette Gjerskov ved samme lejlighed i Folketinget.

Nils Mulvad er ansvarshavende redaktør på Åbenhedstinget.

Sundhedsstyrelsen opgav i november sidste år at stoppe smittespredningen i svinefarme. Ifølge kapitel 7 i en ny bekendtgørelse om MRSA fra november 2012 skal ansatte i svinefarme ikke gennemgå behandling for at fjerne bakterien.

Anmeldt til politiet på første dag

“Børn i Løgstør fik bylder og sår i syv år“, blev lagt på Åbenhedstingets hjemmeside torsdag den 21. oktober 2010. Forud var gået en længere research med kontakt til ejere af flere inficerede virksomheder. Flere af artiklens konklusioner var forinden delt med andre medier, især P1 Dokumentar, som samme dag bragte en udsendelse om de resistente svinebakterier.

Sundhedsstyrelsen bemærkede artiklen samme dag, den blev lagt på hjemmesiden. Dagen efter, fredag den 22. oktober, oprettede styrelsen en sag om artiklen i sit elektroniske arkiv.

Kontorchef Henrik L. Hansen oplyste intet om politianmeldelsen.

I løbet af den samme fredag nåede styrelsen så langt i sin sagsbehandling, at den anmeldte Åbenhedstinget til politiet. Det skete efter dialog med Fødevarestyrelsen, men uden kontakt til hverken ejere af de omtalte svinefarme eller Åbenhedstinget, viser sagens akter i dag.

Først fem dage senere – onsdag den 27. oktober – kontaktede ledende embedslæge Henrik L. Hansen fra Embedslægerne Syddanmark den ansvarshavende redaktør for Åbenhedstinget, Nils Mulvad. Det skete telefonisk.

Henrik L. Hansen gjorde opmærksom på, at artiklen efter styrelsens opfattelse overtrådte patienters ret til tavshed om sygdomme.

Patienter anonymiseres
Umiddelbart efter telefonsamtalen sendte embedslægen, der også er kontorchef i Sundhedsstyrelsen, en skrivelse til Nils Mulvad. Kontorchefen gjorde gældende, at artiklen indeholdt personlige helbredsoplysninger, og at det var ulovligt. Han undlod at gøre opmærksom på, at der allerede fem dage forinden var indgivet politianmeldelse mod Åbenhedstinget.

Kjeld Hansen var hovedforfatter på MRSA-artiklen.

Vi rådførte os med mediejurist og forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Oluf Jørgensen var klar i sit råd. Nogle af oplysningerne om MRSA-smittede på svinefarme skulle anonymiseres. Nils Mulvad foretog anonymiseringen og skrev tilbage til Henrik L. Hansen søndag den 31. oktober og oplyste om anonymiseringen.

Vi foretog anonymiseringen, fordi hele sagen netop ikke drejede sig om offentliggørelse af nogle tilfældige patienters sygdomme. Derfor skulle det ikke være en diskussion. Det afgørende var, at få belyst MRSA-farmenes placering, og at MRSA fra svin udgjorde en sundhedsrisiko for mennesker, som sundhedsmyndighederne skulle tage alvorligt.

Sundhedsstyrelsen kontaktede aldrig siden

Forskningschef Oluf Jørgensen: Foretag anonymisering.

Sundhedsstyrelsen svarede aldrig tilbage på Nils Mulvads email om de anonymiserede patientoplysninger, og styrelsen har ikke på noget tidspunkt gennem de seneste tre år kontaktet Åbenhedstinget om sagen.

Sundhedsstyrelsen har heller ikke tilføjet Nils Mulvads email om anonymiseringen til journalerne i sagen. Da politiet ringede den 25. november 2010, er det første gang, vi bliver gjort opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen har foretaget politianmeldelse. Vi bliver afhørt med rettigheder som sigtede, uden dog at få oplyst, hvad vi er sigtet for.

Nils Mulvad gav samme dag politiet en kopi af sin tidligere email til Sundhedsstyrelsen om anonymiseringen af patientoplysningerne. Heller ikke det forhold, at mailen indgår i politiets efterforskning, har fået Sundhedsstyrelsen til at journalisere den i sagsakterne.

Uklart hvor anonymisering mangler
I en oversigt over sagen, som Henrik L. Hansen den 25. november 2010 sendte til Datatilsynet, fremgår det, at han har bemærket, at oplysningerne i artiklen er anonymiseret. I sin opsummering skriver han dog, at det stadig er utilstrækkeligt.

Han skriver:

Sundhedsstyrelsen rettede den 27. oktober 2010 skriftlig henvendelse til den ansvarlige for hjemmesiden, Niels Mulvad, og tilkendegav, at Sundhedsstyrelsen vurderede, at der var tale om ulovlig offentliggørelse af personhenførbare oplysninger som derfor burde fjernes.
En del af oplysningerne blev fjernet, men der er dags dato stadig personhenførbare oplysninger på hjemmesiden.

Sundhedsstyrelsen har dog aldrig oplyst Åbenhedstinget om den opfattelse. Det er kun kommet frem nu – efter aktindsigt i de interne dokumenter. Og det fremgår stadig ikke, hvor der efter styrelsens opfattelse helt konkret er tale om utilstrækkelig anonymisering.

I modsætning hertil udtalte advokat og mediejurist Peter Lind Nielsen til journalisten.dk den 10. oktober 2012, at der var tale om en tilstrækkelig anonymisering. Peter Lind Nielsen underviser på Danmarks Medie og Journalisthøjskole i mediejura.

Patienter først orienteret efter to uger

Advokat Peter Lind Nielsen: Anonymisering er tilstrækkelig.

Sagsakterne påviser også, at Sundhedsstyrelsens brev til 20 ejere af smittefarlige virksomheder og smittebærende medarbejdere først blev sendt den 8. november 2010 – mere end to uger efter politianmeldelsen. Styrelsen sendte yderligere et brev til de 20 ejere og medarbejdere den 8. december 2010.

Flere af patienterne har optrådt i andre medier – både før og efter Åbenhedstingets artikel – hvor de har forklaret om smitten. I et enkelt tilfælde har oplysningerne været lagt frem i forbindelse med en erstatningssag, hvor en ejer af en svinefarm blev dømt for at have undladt at oplyse ansatte om smittefarlige forhold.

Vi har i forbindelse med denne artikel spurgt Sundhedsstyrelsen, om nogle af de 20 ejere og medarbejdere rent faktisk har henvendt sig til Styrelsen. Det har ingen af dem, oplyser styrelsen den 12. september 2013, og de har heller ikke besvaret Sundhedsstyrelsen henvendelser, ej heller telefonisk.

Sigtet kort før to-års frist
Efter den heftige aktivitet i sagen i efteråret 2010 skete der intet i et par år. Sådanne sager bliver forældet efter to år, hvis der ikke er rejst en formel sigtelse. Lige før udløbet af den frist, blev vi sigtet af politiet. Det skete i oktober 2012. Vi fik dog stadig ikke at vide, hvilke konkrete oplysninger i Åbenhedstingets artikel, der udløste anklagen.

Journalistforbundet gik derefter ind i sagen. Forbundet hyrede advokat Tyge Trier som forsvarer for os.

I en udskrift fra retsbogen fra Retten i Aarhus fra den 11. januar 2013 fremgår det, at vi er sigtet for at have overtrådt straffelovens § 152d. Men yderligere om det konkrete i sagen fremgår stadig ikke.

Sundhedsstyrelsen kørte for sig selv

Bertel Haarder: Sundhedsstyrelsen kørte selv.

Daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) har i foråret 2013 forklaret Kjeld Hansen, at han ikke erindrer at have været orienteret om sagen. Bertel Haarder skriver, at Sundhedsstyrelsen kørte meget selvstændigt, mens han var minister.

Bertel Harder har forsøgt at få nuværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at gå ind i sagen for at få den afsluttet og også foranledige, at de to journalister i det mindste får adgang til at se, hvad de er anklaget for.

Sundhedsminister oplyser om anklage

Sundhedsminister Astrid Krag kender det konkrete anklagepunkt.

Astrid Krag har svaret Bertel Haarder, at det er helt op til anklagemyndigheden at køre sagen. På den anden side beskrev hun, hvor alvorligt det er at overtræde straffelovens bestemmelser om tavshed med patienters sygdomme. Hun skrev således, at det i den konkrete politisag vurderes, om straffelovens § 152 d, stk. 2 er overtrådt.

Vi fik i Astrid Krags svar til Bertel Haarder for første gang oplyst, at det er § 152d stk 2, der konkret vurderes. Astrid Krag oplyser dog ikke yderligere om, hvad der indgår i anklageskriftet.

§ 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder…
§ 152 d. Stk. 2. Med samme straf straffes den, der uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152 c.

Sundhedsministeriet har også i to andre udtalelser svaret på alvoren i sagen til eksterne henvendelser, dels den 18. januar 2013 og senest den 9. august 2013.

Af svarene synes det at fremgå, at ministeriet har et detaljeret kendskab til anklageskriftet. Og at ministeriet også mener det dokumenteret, at oplysningerne kommer fra Sundhedsstyrelsens arkiv.

Andre sager

I en helt anden sag om videregivelse af patientoplysninger har Sundhedsstyrelsen ikke foretaget politianmeldelse. Sygehus Lillebælt lagde navne og cpr-numre for 69 kræftpatienter på nettet i foråret 2013. Lektor i persondataret Charlotte Bagger Tranberg ved Aalborg Universitet kaldte det den værste overtrædelse i 13 år.

Sygehuset oplyser i dag, at en borger tog kontakt til politiet, men der blev ikke foretaget anmeldelse i sagen. Sygehus Lillebælt har heller ikke haft henvendelser fra politiet i sagen.

Vi har spurgt Sundhedsstyrelsen, om den i andre sager har foretaget anmeldelse til politiet for at viderebringe personlige helbredsoplysninger. Den 12. september 2013 afviser styrelsen afviser helt at svare på det spørgsmål.

Venter på tredje år

På tredje år afventer vi således stadig at få at vide, hvad vi konkret er anklaget for, og hvorfor oplysningerne på hjemmesiden ikke er tilstrækkeligt anonymiserede ifølge Sundhedsstyrelsens opfattelse. Befolkningen kan stadig ikke få oplyst, hvor MRSA-svinefarmene ligger. Og sundhedsmyndighederne gør stadig intet for at stoppe MRSA-smitten fra svinene.

Sådan har vi gjort:

1. Al email-korrespondance i sagen er gemt løbende.
2. Der er søgt aktindsigt i sagskomplekset i Sundhedsstyrelsen
3. Alle relevante dokumenter er publiceret på Åbenhedstingets hjemmeside.
4. Vi har valgt at beskrive forløbet som enhver anden sag. Selv om vi i kraft af politianmeldelsen er parter i sagen, skal det ikke skjule Sundhedsstyrelsens sagsbehandling.