I statsministerens tale ved Folketingets åbning var tillidskrise et vigtigt emne. Mette Frederiksen talte bl.a. om politikeres manglende troværdighed: ”Jeg ser den manglende troværdighed som et opråb. Jeg tror, den kan hænge sammen med, at vi nogle gange – hvordan skal jeg sige det – puster vores resultater lidt op. Ikke altid er helt ærlige. Lader som om noget, der er svært, er let. Og omvendt. Det vil jeg prøve at holde mig fra.”
Statsministerens tale lød rigtig godt. Spørgsmålet er, om hun og ministerkollegerne faktisk vil tage et opgør med Slotsholmens normer og rutiner, eller kommunikationen fra ministerier fortsætter i vante spor, når hverdagen melder sig. Regeringens indsats for eller mod aktindsigt og whistleblowing bliver væsentlige pejlemærker for, hvordan det går.
Ingen ændringer i offentlighedsloven
Offentlighedslovens brede undtagelser giver gode muligheder for spin, der ofte præger information fra ministerier især i politisk følsomme sager.
Forliget om offentlighedsloven var opsagt før folketingsvalget, men offentlighed og demokrati blev ikke et emne i valgkampen. Resultatet blev et lille flertal for de to magtpartier S og V, der ikke ser noget behov for ændringer.
Det er derfor ikke overraskende, at regeringens lovprogram ikke varsler forslag om ændringer i offentlighedsloven, der kunne sikre mere reel information og mindre spin.
Offentlighedslovens undtagelser skal ændres for at fjerne en væsentlig del af grundlaget for Slotsholmens spin. Det dur ikke, at alle dokumenter, der indgår i forberedelsen af ny lovgivning, kan hemmeligholdes indtil, der er indgået en bindende politisk aftale.
Det dur heller ikke, at færdige faglige vurderinger, der indgår som grundlag for politiske beslutninger i ministerier, regeringen og forligskredse, kan hemmeligholdes både før og efter beslutning er truffet.
Forståelsespapir vil gerne styrke offentligt ansattes ytringsfrihed, men …..
Med offentlighedslovens brede undtagelser er whistleblowing desto vigtigere som en mulighed for at få reel information, når forslag og resultater bliver pustet op af politikere og spindoktorer.
Støttepartierne (RV, SF og EL) kunne ikke få ændringer af offentlighedsloven ind i det ”forståelsespapir”, der banede vejen for den nye regering. Det er derimod nævnt, at regeringen vil fremme offentligt ansattes ytringsfrihed, så den kan bruges uden frygt for direkte eller indirekte reaktioner fra ledelser.
Danmark har lovregler, der beskytter foreningsfrihed og ligebehandling på arbejdsmarkedet, men ingen lovmæssig beskyttelse af ansattes ytringsfrihed. Offentligt ansatte har dog opnået en vis ytringsfrihed på baggrund af principper, som Folketingets Ombudsmand har fastslået i en række sager, og Justitsministeriet har udsendt en vejledning.
Under den gamle regering ville Justitsministeriet begrænse offentligt ansattes ytringsfrihed ved at ændre i ministeriets vejledning med et forslag, der var i høring sidste vinter. Forslaget ville give stor usikkerhed om ansattes muligheder for at offentliggøre ikke-fortrolige oplysninger. Analyse af Justitsministeriets forslag
Det er vigtigt at holde øje med, om ”forståelsespapiret” betyder, at Justitsministeriet stopper disse bestræbelser under den nye regering.
EU-direktiv om beskyttelse af whistleblowere på vej
EU har i nogle år været på vej med et direktiv om beskyttelse af whistleblowere, der både omfatter den private og den offentlige sektor. EU-parlamentet begyndte i 2013 med opfordringer til Kommissionen, der først afviste.
Luxleaks-sagen fra 2014 kom frem kort efter kommissionsformand Juncker var tiltrådt. Dokumenter fra whistleblowere afslørede, at Luxembourg i Junckers regeringstid i landet havde givet skattely til store virksomheder. Luxleaks bidrog til, at Kommissionen blev presset til at tage beskyttelse af whistleblowing alvorligt. Efter flere års forarbejde fremlagde Kommissionen et forslag i april 2018.
Efter nogle forbedringer blev Kommissionens forslag godkendt af EU-parlamentet I april i år. Parlamentets forslag ændrer på Kommissionens forslag om at whistleblowing skal starte med intern indberetning. Whistlebloweren kan efter den nye tekst i forslaget selvstændigt vurdere, om det er bedre straks at indberette til en kompetent ekstern myndighed (national myndighed og/eller EU-organ).
Direktivforslagets beskyttelse af offentliggørelse er fortsat begrænset til tilfælde, hvor whistlebloweren har rimelige grunde til at tro, at kompetente myndigheder vil være ineffektive, at dokumentationen kan blive skjult eller ødelagt, at der er åbenbar fare for offentlighedens interesser eller uoprettelig skade. Se punkterne 80-82 og artikel 15 i Parlamentets tekst.
Forslaget til EU-direktiv mangler fortsat at blive godkendt af Ministerrådet. Siden Parlamentets godkendelse i april har været holdt en serie møder mellem repræsentanter fra regeringer formentlig embedsmænd fra justitsministerier. Mødeaktiviteten, der foregår bag lukkede døre, kan tyde på, at vigtige elementer i forslaget møder modstand.
Justitsministeriet: Direktivforslag er for vidtgående
Direktivforslaget vil på flere væsentlige punkter give en bedre beskyttelse, end whistleblowere har i dag i Danmark. Direktivet vil omfatte både den private og offentlige sektor. Det fastsætter særlige krav til ledelser og til eksterne tilsynsorganer om at tage whistleblowing alvorligt. Det har regler om sanktioner mod ledelser, der søger at forhindre information eller reagerer med repressalier, og ledelsen har bevisbyrden for, at fyring eller andre repressalier ikke skyldes whistleblowing.
På nogle punkter er direktivforslaget mere snævert end de retsprincipper for offentligt ansattes ytringsfrihed, der følger af ombudsmandens praksis og justitsministeriets vejledning. Direktivets anvendelsesområde er begrænset til omgåelser og overtrædelser af EU-retten. Det handler kun om oplysninger om brud og omgåelser af regler og primært om indberetninger, mens offentligt ansattes ytringsfrihed også omfatter ret til offentliggørelse af ikke-fortrolige oplysninger.
Under den tidligere regering tilkendegav Justitsministeriet, at direktivforslaget var for vidtgående
”Regeringen finder imidlertid generelt forslaget vidtgående og er umiddelbart skeptisk over for behovet for en horisontal regulering af whistleblowerordninger omfattende hele den offentlige og private sektor. Regeringen har under forhandlingerne arbejdet for, at byrderne for juridiske enheder ikke bliver unødigt byrdefulde. Der har endvidere fra regeringens side været fokus på, at arbejdsmarkedets parters autonomi respekteres. I overensstemmelse med den danske arbejds-markedsmodel finder regeringen, at regulering af beskyttelse af whistleblowere mod repressalier bedst forestås af arbejdsmarkedets parter i kollektive overenskomster. Derfor har regeringen arbejdet for, at et direktiv på dette område i videst muligt omfang søges implementeret i dansk ret ved kollektive overenskomster.” Pkt. 10 i Justitsministeriets notat
Justitsministeriet uenighed med direktivforslaget hænger bl.a sammen med forslaget om omvendt bevisbyrde. Andre demokratiske rettigheder på arbejdsmarkedet er ordnet ved lovgivning, men i modsætning til fagbevægelsen mener Justitsministeriet, at ytringsfrihed er et emne, der bør aftales mellem arbejdsmarkedets parter.
Ifølge ”forståelsespapiret” skal offentligt ansattes ytringsfrihed sikres bedre. Det er vigtigt at få frem i lyset, om Justitsministeriet under den nye regering har forstået dette politiske signal og dermed ændret den tidligere modstand mod vigtige elementer i direktivforslaget.
Offentliggørelse er det mest effektive middel, når ledelser er ineffektive eller gerne vil hemmeligholde information, der er vigtig for en demokratisk beslutningsproces.
Direktivforslaget stiller minimumskrav til beskyttelse af whistleblowere. Det nævnes udtrykkeligt i Parlamentets forslag (art. 15), at særlige nationale regler for informations- og ytringsfrihed kan give whistleblowere en bedre beskyttelse ved offentliggørelse, end direktivet gør.
Det bliver vigtigt at få direktivet gennemført i EU uden forringelser. I Danmark bliver det også vigtigt at sikre, der ikke sker begrænsninger i offentligt ansattes ytringsfrihed om emner, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
En kortere udgave af denne artikel er publiceret på Altinget/embedsværk 7.10.2019
Skriv et svar