Adgang til husdyrbrugsregistret trækker ud igen, efter at Fødevareministeriet har fastholdt, at vi skal betale en meget høj pris for data. Vi har igen bedt ombudsmanden behandle sagen.
Ombudsmanden gav os ellers medhold i januar i at vi skulle have data, men undlod at behandle spørgsmålet om prisen for data.
Det bruger myndighederne nu som argument for, at de kan tage en pris, som ikke følger lov om adgang til miljøoplysninger.
Og det har fået os til at sende sagen tilbage til ombudsmanden for at få ham til at forholde sig til prisen denne gang.
Principiel sag om pris for data
Vi argumenterer med, at man ikke blot kan overlade til en privat virksomhed at fastsætte betalingskrav. Myndigheden skal på forhånd have offentliggjort takster, og de må ikke overstige de faktiske omkostninger og forsendelse. Udgifter til programmering og sagsbehandling må ikke medregnes som udgifter, der skal dækkes ved betaling for aktindsigt.
Sagen har principiel betydning fordi dataudtræk efter den ny offentlighedslov må forventes at skulle følge samme principper som i dag gælder efter miljøoplysningsloven. Det er vigtigt, at der er tale om myndighedsdata, og at skatteyderne har betalt for indsamling m.v.
Særskilt har sagen betydning for alle de databaser, hvor myndighederne har overladt driften til en ekstern leverandør. Hvis de kan prissættes så højt, er det i praksis umuligt at få adgang til data for hovedparten af landets befolkning og virksomheder.
husk afgørelse om prisen på kørekort var en skjult skat og dermed ulovig
ca 10 år gammel