Skal der være åbenhed om svinefarme inficeret med den farlige MRSA-398? Det spørgsmål skal Højesteret afgøre. I næsten to måneder har alle ventet på afgørelsen, siden sidste indlæg i sagen blev afleveret af advokat for Landbrug & Fødevarer Håkun Djurhuus, Bech-Bruun, den 2. september 2015. Men afgørelsen er stadig ikke kommet.
Mængden af MRSA-inficeret svinekød i danske supermarkeder stiger, mens vi venter på afgørelsen fra Højesteret. Foto: Sofie Andersen
Advokat Tyge Trier, der fører sagen på vegne af Dansk Journalistforbund og de to journalister oplyser, at det ikke er til at sige, hvornår kendelsen fra Højesteret kommer.
”Det kan være om et par dage, eller det kan være til jul,” siger han.
Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger om sagens principielle betydning:
”Sagen viser, at offentlighedsreglerne bliver skudt helt i sænk, når sagsanlæg får opsættende virkning på aktindsigt. Højesterets afgørelse får afgørende betydning for den demokratiske kontrol i Danmark fremover.”
Aktindsigt begyndte for over 3½ år siden
De to journalister Nils Mulvad og Kjeld Hansen bad den 14. marts 2012 om aktindsigt i MRSA-undersøgelsen af svinefarme, en uge efter, at daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S) havde oplyst om undersøgelsen i et svar til Folketinget.
Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet afviste aktindsigt, men ombudsmanden afgjorde den 6. juni 2014 sagen. Skadevirkningen over for landmændene var ikke dokumenteret, og myndighederne måtte udlevere data.
Det rettede fødevaremyndighederne ind efter, men før udleveringen af oplysningerne blev effektueret, stævnede Landbrug & Fødevarer staten med krav om, at oplysningerne alligevel skulle holdes hemmelige.
Dansk Journalistforbund stævnede derefter på vegne af Nils Mulvad og Kjeld Hansen, Landbrug & Fødevarer med krav om, at organisationen og landmændene ikke var part i sagen.
MRSA spreder sig gennem luften
Undervejs i sagen er der ikke kommet yderligere frem, der påviser en stigmatisering, argumenterer advokat Tyge Trier.
Han lægger også vægt på, at der i løbet af sagen er påvist, at MRSA spreder sig gennem luften i staldene og i nærheden af svinefarme, hvorfor der gælder helt andre EU-krav om åbenhed, som er langt mere vidtrækkende. Myndighederne skal simpelthen udlevere den slags miljøoplysninger om emissioner, understreger han i sit indlæg til Højesteret.
Østre Landsret afsagde en kendelse i februar 2015, der fastslog, at oplysningerne fortsat skulle holdes hemmelige, mens sagen kører ved domstolene.
Kendelse anket til Højesteret
Den kendelse har statens advokat Peter Biering, Kammeradvokaten, anket til Højesteret, fordi det er principielt, om en udenforstående part på denne måde kan tilsidesætte en afgørelse fra ombudsmanden og fødevaremyndighederne.
Advokaterne har udvekslet skriftlig argumentation for deres synspunkter. Sidste indlæg i sagen var fra Håkun Djurhuus den 2. september 2015, hvor han argumenterer for, at landmændene bliver stigmatiseret, hvis Fødevarestyrelsen udleverer listen over MRSA-testresultater på 50 svinefarme.
Højesteret afviser mundtlig fremlæggelse
Testene viser, de 34 svinebesætninger der i 2011 var inficeret med MRSA. Og de viser de 16 besætninger, der ikke havde MRSA.
Alle advokaterne ønskede mundtlig fremlæggelse, men det har Højesteret afvist.
Hvis Højesteret afgør, at oplysningerne skal udleveres, mens sagen kører, falder den oprindelige retssag formentlig bort, fordi oplysningerne jo så er udleveret.
Hvis Højesteret når frem til, at oplysningerne ikke skal ud nu, fortsætter den oprindelige retssag i Østre Landsret.
Lukket for indsigt i andre MRSA-undersøgelser
Mens sagen kører har Fødevaremyndighederne lukket af for aktindsigt i andre undersøgelser af MRSA-infektion i danske svinefarme. Således fremlagde Fødevarestyrelsen en ny undersøgelse den 22. december 2014, der påviste en omfattende spredning af MRSA til almindelige svinefarme og til avlsbesætninger.
Den undersøgelse har Nils Mulvad og Kjeld Hansen også bedt om aktindsigt i, men her afviser myndighederne med henvisning til, at de afventer rettens afgørelse i den første sag.
Retssystemet ikke godt til aktindsigt – sager trækker ud
Retssagen har således en afgørende betydning for, om man kan tvinge myndighederne til at oplyse offentligheden om, hvilke farme der er inficeret, og hvilke der ikke er.
”Der er vigtige principper på spil i denne sag. Vi er gået ind i sagen for at få slået fast, at en udenforstående organisation ikke skal kunne ændre på ombudsmandens afgørelse,” siger Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund, og fortsætter:
”Det burde ikke være nødvendigt at køre aktindsigtssager gennem retssystemet. Det ser ikke ud som om, det er et velegnet system til at løse den slags spørgsmål.”
Lars Werge hæfter sig ved, at sagen har kørt så længe, at den er ved at være forældet i offentligheden og medierne.
Se oversigten over hele sagsforløbet med link til alle relevante dokumenter her.
Skriv et svar