Her er de farlige virksomheder

Aabenhedstinget viser de 73 farlige virksomheder, som vi indtil nu har fået oplyst fra myndigheder eller andre kilder.

Aabenhedstinget har kæmpet mere end halvandet for at få oplysningerne, men kun fået navnene på knap halvdelen af virksomhederne – og på mange af de 73 har vi kun navnet og ingen oplysninger om risiko. Hovedparten af virksomhederne er fundet på nettet.

De 73 risikovirksomheder, som Aabenhedstinget indtil nu har fået navnene på.

I øjeblikket er sagen hos Ombudsmanden.
Miljøstyrelsen og Miljøministeriet har tidligere brugt flere forskellige begrundelser for, at oplysningerne ikke må komme ud til befolkningen. Men nu er der kun en tilbage:

Det øger terrortruslen, hvis det kommer ud.

Politiets Efterretningstjeneste

Miljømyndighederne henviser til vurderinger fra Politiets Efterretningstjeneste. Ud fra deres vurdering er alle oplysninger så farlige for statens sikkerhed, at der kan siges nej til enhver indsigt.

Miljømyndighederne er enige med Aabenhedstinget i, at der ikke kan siges nej til at udlevere data med henvisning til en generel ubegrundet og udokumenteret terrortrussel.

Myndighederne argumenterer så med, at Politiets Efterretningstjeneste har anført, hvilke type oplysninger skemaerne indeholder, og hvorfor disse oplysninger kan udgøre en terrortrussel, sammenholdt med det generelle trusselsniveau i Danmark.

Nørreport Station kan holdes hemmelig

Dette er kernen, som Ombudsmanden nu skal forholde sig til. Hvis denne argumentation forfølges, kan udlevering af enhver oplysning stemples som en trussel mod statens sikkerhed. Så må vi ikke vide, hvor der kan købes gødning, fordi det kan bruges til bomber. Så må vi ikke kende vejnettet og tognettet, fordi de oplysninger kan misbruges. Vi må ikke vide, hvor Nørreport Station ligger. Og vi må heller ikke vide, hvor Amalienborg, Christiansborg, DR Byen eller TV2 ligger, fordi alt det kan misbruges.

Gummi-udtalelse

Udtalelsen fra Politiets Efterretningstjeneste har således form af en gummiudtalelse, som kan bruges til at stemple alt som hemmeligt. Og derfor er Politiets Efterretningstjenestes argumentation kun generel, ubegrundet og udokumenteret.

Det er ikke nok til at kunne kaldes konkret, at Politiets Efterretningstjeneste blot gennemgår de punkter, der er i et sikkerhedsdokument.

Der er ingen kendte eksempler på, at terrorister har sprængt farlige virksomheder i luften eller har truet med at gøre det i Danmark. Til gengæld er der masser af eksempler på, at der har været uheld og ulykker på farlige virksomheder, og at de har forårsaget store risici for medarbejdere og lokalbefolkningen.

Folk må vide besked

Hvis uheldet er ude, er det bedst, at folk kender risikoen og ved, hvordan de skal forholde sig. Skal alt ske akut, er der meget større risiko for fejl i forløbet.

Samlet hviler der derfor et stort ansvar på Ombudsmanden i afvejningen af de to hensyn.

Det er første gang, at den udokumenterede terrortrussel er brugt som argument for nej til aktindsigt. Derfor er det fint, at sagen nu er skåret præcist til, så den kun drejer sig om den afvejning.

Hjælp med flere oplysninger

Men det trækker samtidig ud med at finde ud af, hvilke virksomheder det drejer sig om. Hjælp os med at finde dem. Mangler vi nogen, så skriv en kommentar. Og kan du tage billeder fra nogle af virksomhederne, så hjælp også med det.

Oversigt over sagen og link til de centrale dokumenter.

Beboere og vuggestue ved intet om ammoniakfare

Farlige virksomheder må flytte