Efter DR Kontant den 12. januar 2010 er henvendelserne strømmet ind. Åbenhedstinget offentliggør et helt nyt kort med flere virksomheder. De aller farligste har fået en særlig markering.
Vi har besluttet, at lægge folks mistanke om en farlig virksomhed ind på kortet og håber, at andre kan hjælpe med til at afklare farligheden.
Vi har samtidig besluttet, at de militære anlæg ikke kommer med på kortet.
De fleste henvendelser drejer sig om nye risikovirksomheder. Men der er også enkelte om lukkede risikovirksomheder.
Your browser does not support iframes.
Arla har 9-11 risikovirksomheder
Ishøj Kommune har henvendt sig og oplyst, at Arlas mejeri i kommunen ikke er en risikovirksomhed. Vi har tidligere fået en række dokumenter fra kommunen, der netop oplyser om, at det er en risikovirksomhed, og at Arla har 9-11 driftssteder med køle- og isvandsanlæg med en kapacitet på 5 ton ammoniak eller derover.
Vi har efterfølgende fået oplyst, at Arla har 9-11 ammoniaktanke i hele landet, men kun tre er over 5 tons og derfor risikovirksomheder. Det er mejeriet i Ishøj ikke. Men det er mejeriet i Hjørring, som vi tidligere har noteret. Og desuden mejerier i Holstebro og Slagelse, som nu er kommet med på kortet, efter at Arla selv har oplyst om dem.
Miljøcenter Århus, som de hører under, har afvist aktindsigt.
Tilsvarende har vi også for nylig spurgt Dong, Danisco og Danish Crown om en samlet oversigt over deres risikovirksomheder. Danisco har svaret, at kun Grindsted-værket er en risikovirksomhed, og den er allerede på kortet. Dong og Danish Crown har ikke svaret endnu.
Se alle indlæg og dokumenter om risikovirksomheder.
Skriv et svar