Opdateret 14. april 2011
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil have 5.000 kroner om måneden for at tillade et udtræk fra deres hjemmeside over nye virksomheder og ændringer i virksomheder. Det er i strid med betalingsregler og uden hjemmel i loven, mener jeg.
Jeg bad Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om adgang til at trække data den 21. april 2009. Se korrespondancen.
Styrelsen afviste, hvorefter jeg den 1. juni 2009 klagede til Erhvervs- og Økonomiministeriet, der herefter indledte en partshøring.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrev dette notat i sagen. Jeg svarede på høringen den 28. juli 2009. Den 15. november 2009 rykkede jeg for svar.
Den 18. december 2009 afgjorde Erhvervs- og Økonomiminsteriet sagen. Se deres afgørelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fik fuldstændig medhold.
Den 23. december 2009 bad jeg ombudsmanden gå ind i sagen. Se henvendelsen.
Den 14. januar 2010 gik ombudsmanden ind i sagen med denne anmodning til Økonomi- og Erhvervsministeriet om en redegørelse.
Den 28. september 2010 kom ombudsmanden med denne udtalelse.
Den 4. december 2010 bad jeg ombudsmanden genoptage sagen. Se den henvendelse.
Det afviste han og dermed er den konkret sag slut.
Åbenhedstinget har bl.a. i lyset af denne sag i foråret 2011 bedt Retsudvalget ændre reglerne for betaling af data i en ny offentlighedslov.
Skriv et svar