Aabenhedstinget offentliggør nu placeringen af yderligere fire farlige virksomheder, Cheminova i Lemvig og tre i Vamdrup i Kolding kommune: Rockwool A/S, Saint-Gobain Isover A/S og H. Daugaard A/S.
Kommunen har ikke tidligere oplyst om virksomhederne. Tværtimod har kommunen fejlagtigt den 10. januar 2008 besvaret vores aktindsigtsbegæring med, at der ikke findes risikovirksomheder i kommunen.
Men nu viser det sig, at kommunen på sin hjemmeside selv oplyser om de tre risikovirksomheder.
Det er en journalist i lokalområdet, der har gjort os opmærksom på de tre risikovirksomheder.
Cheminova har vi fået oplyst fra en anden kilde.
Rockwool og Saint-Gobain Isover er farlige på grund af phenol, H. Daugaard er et varehotel, som oplagrer farlige stoffer for andre firmaer.
Kender du farlige virksomheder, som ikke er med på listen, så send os oplysning om det.
Her er de farlige virksomheder.
Skriv et svar