Det giver ikke saglig mening at påstå, at statens sikkerhed vil blive truet i dag ved offentliggørelse af grundlag for beslutninger om krigsdeltagelse eller om håndtering af krigsfanger. Hemmeligholdelsen kan blive brudt, for Liberal Alliance har fremsat forslag i Folketinget om offentliggørelse af dokumenter fra Irak- og Afghanistan-kommissionen. Forslaget gælder ikke-klassificerede dokumenter, og formuleringen giver nogle problemer. Andre muligheder kan komme på banen, og en særregel i arkivloven ville være relevant.
Klassificerede dokumenter
Beslutningsforslaget fra Liberal Alliance benytter klassificering som kriterium for, om dokumenter skal offentliggøres eller ej. Det er ikke så velegnet af flere grunde.
Myndigheder har forskellig praksis med hensyn til klassificering af dokumenter. Forsvaret klassificerer med rund hånd, og de fleste af kommissionens dokumenter fra Forsvaret er formentlig klassificerede. Det samme gælder en del dokumenter fra ministerier.
På den ene side er mange dokumenter klassificerede, selv om der ikke er risiko for skader ved videregivelse. Der anvendes fire grader af klassificering, og ved den laveste “til tjenestebrug” har der ikke på noget tidspunkt været risici for skader ved videregivelse.
Ved andre klassificerede dokumenter har der oprindeligt været behov for fortrolighed f.eks. i forbindelse med operationer, men det er der ikke længere. Myndigheder burde sørge for afklassificering, men det bruges der typisk ikke ressourcer på.
Behov for fortsat hemmeligholdelse
På den anden side kan ikke-klassificerede dokumenter indeholde oplysninger, hvor der er alvorlige sikkerhedsrisici ved videregivelse. Det gælder f.eks. oplysninger om efterretningskilder. Oplysninger om identiteten på soldater, der har medvirket i bestemte operationer, skal beskyttes af hensyn til både deres egen og deres pårørendes sikkerhed.
Specifikke oplysninger om våbensystemer, kommunikationssystemer, operationsmetoder og sikkerhedsforanstaltninger skal holdes fortrolige af hensyn til sikkerheden ved kommende operationer.
Der skal indhentes samtykke fra et andet land til offentliggørelse af udtalelser, som repræsentanter for landet har fremsat i fortrolighed, ellers overtrædes en folkeretlig forpligtelse. Regeringen eller Folketinget kan derimod beslutte at offentliggøre udtalelser, som repræsentanter for Danmark har fremsat f.eks. ved samtaler før krigsbeslutningen med repræsentanter for andre lande.
Almindelige arkivregler
Kommissionens dokumenter er blevet overført til Rigsarkivet, og efter arkivlovens almindelige regler om tilgængelighed bliver dokumenter tilgængelige, når de er 20 år gamle. Det er dog sandsynligt, at vigtige dokumenter om de politiske beslutningsprocesser og krigenes konsekvenser først bliver tilgængelige langt senere.
Den myndighed, der har afleveret, har efter arkivloven mulighed for forlænge fristen til 60 år, når den finder, det er nødvendigt f.eks. af hensyn til statens sikkerhed eller udenrigspolitiske interesser.
Aktindsigt efter offentlighedsloven
For dokumenter, der var afleveret til kommissionen, skulle kommissionen give samtykke til aktindsigt, så længe den arbejdede. Efter kommissionens nedlæggelse gælder offentlighedsloven igen på normal vis, uanset dokumenterne er overført til Rigsarkivet. Klassificering er ikke afgørende for aktindsigt efter offentlighedsloven.
Krav om aktindsigt efter offentlighedsloven skal ikke rettes til Rigsarkivet, men til de enkelte myndigheder, der afleverede dokumenter til kommissionen. Journalist Matias Seidelin, Jyllands-Posten har f.eks. krævet aktindsigt hos Statsministeriet. Dokumentoversigter (aktlister) blev korrekt udleveret, og Matias Seidelin udvalgte en række dokumenter. Statsministeriet udleverede enkelte oplysninger, men afslog aktindsigt i det meste med henvisning til undtagelser for ministerbetjening, statens sikkerhed og udenrigspolitiske interesser. Se artikel i Jyllands-Posten.
Folketingets behandling
Regeringen er imod, men et flertal i Folketinget støtter som udgangspunkt Liberal Alliances beslutningsforslag. Det stod klart ved Folketingets første behandling 26. februar, der varede 2 – 3 timer. Se forslag og debat.
Problemerne ved beslutningsforslaget kom i nogen grad frem under Folketingets debat. Et særligt spørgsmål er, om regeringen vil respektere en vedtagelse af beslutningsforslaget. Det gav justitsminister Søren Pind ikke et klart svar på.
Under debatten markerede en række partier, at de primært ønsker at få genstartet kommissionen. Justitsminister Søren Pind var ikke helt afvisende, og enighed kan måske opnås, hvis kommissionens mandat udvides, så det også omfatter Danmarks indsats under krigen i Jugoslavien i 90’erne.
En særregel i arkivloven
Min vurdering er, at Folketinget må lovgive for at sikre gennemførelse af offentlighed, hvis det er det, man vil have. En lovregel bør udformes, så den tager højde for de problemer, der er nævnt oven for.
På baggrund af den store offentlige interesse og flertallet i Folketinget ville det være naturligt at vedtage en særregel i arkivloven om tilgængelighed for dokumenter fra kommissionen.
Hovedreglen skal være tilgængelighed f.eks. når arkivenheder er fem år gamle. Dokumenter og oplysninger, hvor fortsat hemmeligholdelse er nødvendig i et demokratisk samfund, skal kunne undtages. Folketinget kan i bemærkninger til et lovforslag give pejlemærker for, hvilke typer oplysninger, der må undtages efter konkret vurdering.
Rigsarkivet skal have kompetencen til at træffe konkrete beslutninger om tilgængelighed uden at være afhængig af de myndigheder, der i sin tid afleverede dokumenterne til kommissionen.
Skriv et svar