Hidtil har myndigheder frit kunnet offentliggøre ikke-fortrolige persondata i forbindelse med postlister, bilag til dagsordener for politiske organer, praksisoversigter m.v.. EU´s persondataforordning betyder, at der fremover skal være et særligt retsgrundlag for aktiv offentliggørelse på nettet. Lovforslaget om ny databeskyttelseslov sikrer ikke retsgrundlag for offentliggørelse. Det skal de enkelte myndigheder selv sørge for,

…

Læs mere ›

Økonomi- og indenrigsministeriet har ansvaret for årlige bevillinger til kommunal udligning. Der er klare tegn på, at en række provinskommuner samlet set er blevet snydt for cirka 4 milliarder i de seneste år. Ministeriet hemmeligholder beslutningsgrundlaget med henvisning til undtagelsen for lovgivningssager i offentlighedsloven § 20. I det skjulte blev denne undtagelse udvidet væsentligt ved lovændringen i 2013.

…

Læs mere ›

Grundlaget for regeringens beslutning om landbrugspakken var hypotetisk. Man skulle tro, at denne påstand kom fra kritiske røster med henvisning til spin og misvisende beregningsmodeller. Det vil nok overraske de fleste, at Miljø- og Fødevareministeriet selv har betegnet regeringens beslutningsgrundlag som hypotetisk. Det gjorde ministeriet i en klagesag om hemmeligholdelse.

…

Læs mere ›

Mange overser, at offentlighedsloven giver ret til aktindsigt i oplysninger om en sags faktiske grundlag, uanset disse oplysninger findes i et dokument, der er internt eller til ministerbetjening. Andre kender denne rettighed, men tror den kun handler om faktuelle oplysninger. Disse misforståelser trives både hos myndigheder og journalister.

Offentlighedsloven fra 2013 betød,

…

Læs mere ›

Nye EU-regler om persondata giver fortsat plads til nationale regler, som Folketinget skal vedtage i den samling, der netop er gået i gang. De nationale persondataregler har afgørende betydning for pressefrihed og offentlighed. EU-reglerne har også relevans for revisionen af offentlighedsloven, der er på regeringens lovprogram. Det bliver bl.a. vigtigt at sikre lovgrundlag for myndigheders aktive offentliggørelse af dokumenter på hjemmesider.

…

Læs mere ›

Sverige indførte aktindsigt som det første land i verden. Det skete i 1766 med regler i Tryckfrihetsförordningen, der byggede på tanker om offentlighed som en nødvendighed for at sikre medbestemmelse og ansvarlighed.

Regler om aktindsigt i dokumenter hos offentlige myndigheder var i mange år helt unikke for Sverige.

…

Læs mere ›

Offentlighedslovens nye regel om datasammenstilling bliver brugt. En ny redegørelse fra Justitsministeriet viser, at den i praksis især bliver brugt til at få oplysninger frem fra de styrelser, der har mange data og erfaringer med at lave statistik.

Justitsministeriets redegørelse

Den aktuelle evaluering af offentlighedsloven startede ved årsskiftet 2016-2017 med høring af myndigheder og organisationer.

…

Læs mere ›

Kontrollen med myndigheders afslag på aktindsigt er diffus, og uden særlig opmærksomhed er den netop blevet yderligere svækket. Det er sket ved en ændring af den kommunale styrelseslov, der blev vedtaget i Folketinget i februar og trådte i kraft 1. april. Ændringen betyder, at kommunetilsynet har fået friere rammer til at bestemme,

…

Læs mere ›

Myndigheder kan ikke klare aktindsigt ved at fremstille et nyt dokument til lejligheden. Offentlighedsregler betyder, at der skal udleveres kopier af oprindelige dokumenter. Kravet om autenticitet har særlig betydning, når aktindsigt skal afdække en politikers dobbeltrolle som forretningsforbindelse og politisk chef for en myndighed.

Lang ventetid

NORDJYSKE har foreløbig ventet 100 dage – eller mere end 70 arbejdsdage – på aktindsigt,

…

Læs mere ›