Åbenhedstinget formulerer syv punkter, hvor der er et særligt behov for øget åbenhed. Det sker i et høringssvar til Offentlighedskommissionens betænkning. Særligt skal der sættes ind med skrappere midler for at bremse myndighedernes brud på reglerne.
I høringssvaret fremgår de syv punkter:
• At der iværksættes en kraftig holdningsbearbejdning af centraladministrationen for mere åbenhed.
…
Den amerikanske journalist-virksomhed ProPublica følger alle Obamas åbenheds-løfter tæt. Det ser ikke ud, som om meget er realiseret endnu, men deadlines er tæt på. Det bliver spændende at se, hvad der faktisk lykkes.
Klik især ind på det interaktive kort.
…
Prisen på data er et stadig stigende problem i sager om aktindsigt i ministerier og styrelser. Flere eksempler tyder på, at der er en hård kamp i gang om prissætningen af data hos offentlige myndigheder.
Kravet om høje priser for cvr-oplysninger er sendt til ombudsmanden i dag.
…
Der er aktindsigt i forligsforhandlinger, men det ønsker et snævert flertal i Offentlighedskommissionen at stoppe.
Det sker i en situation, hvor hovedparten af den politiske proces er flyttet væk fra Folketinget og foregår som forligsforhandlinger. Vi skal derfor udnytte tiden nu til at få indsigt i disse forhandlinger – og specielt alt det uddybende materiale,
…
Efter at Statstidende har lukket for pantebreve og skøder har journalister klaget over, at der er en hel række historier, vi ikke længere kan researche. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har lovet, at Erhvervs- og Byggestyrelsen efter nytår vil offentliggøre købspriser på sin hjemmeside.
Den løsning hjælper dog ikke meget.
…
Kammeradvokaten er tendentiøs og behandler sagen om højdemodellen på et forkert grundlag. På den måde forsøger myndighederne her to år efter sagens start at holde det nye højdekort hemmeligt for befolkningen. Besynderligt i lyset af den kommende klimakonference.
Kammeradvokaten har bedt mig kommentere hans brev til Blominfo A/S og Scankort A/S og firmaernes svar.
…
I over ti år har danske journalister kæmpet for at få adgang til rådata. Nu er vi en ekstrem hård fase, hvor det er meget svært at få data. Der er brug for klare regler, orientering om gældende praksis, sanktioner og ændret kultur.
Danske journalister begyndte i 1996-97 at bede om data hos myndighederne.
…
Ejendomshandlerne i Statstidende er lukket. Statstidende er simpelthen holdt op med at bringe de daglige oversigter over skøder og pantebreve.
Det er en stor forringelse for medier. Mange medier har brugt ejendomshandler fra Statstidende som en del af de lokale nyheder. Andre har fulgt med i, om nogle af de kendte handler hus. Og endelig har Jyllands-Posten for eksempel brugt oplysningerne i Statstidende til en del af grundresearchen i “Det store ejendomsspil”, der handlede om de store grå ejendomsspekulanter.
Myndighederne sætter prisen op på data og blokerer for, at de kan bruges i et frit marked. En daglig liste over nye virksomheder i Danmark koster 60.000 kroner om året, selv om den kan hentes gratis på nettet. Men det må man ikke, for det belaster serveren hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Mens USA, EU og en lang række andre lande i øjeblikket bliver mere åbne, går Danmark den modsatte vej. Andre steder bliver det nemmere og nemmere for offentligheden at følge tilblivelsen af nye love og regler. Men ikke i Danmark. Her sker mere og mere i lukkede kredsløb.
Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).
> Se blogindlæg
Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk
> Se blogindlæg
Kommentarer