Dette indlæg er kapitel 14 i bogen “Robust mandat“, der handler om juridiske udfordringer ved danske militære missioner i det 21. århundrede. Kapitlet belyser regler og retspraksis for aktindsigt, ytringsfrihed, tavshedspligt og kildebeskyttelse. Det slutter med 20 anbefalinger på baggrund af nye internationale principper for den nødvendige afvejning mellem hensyn til sikkerhed og offentlighed.
…
Vigtige oplysninger om Danmarks krigsdeltagelse vil fortsat blive hemmeligholdt. Det har regeringen sikret ved en politisk aftale med et flertal i Folketinget. Den historiske redegørelse kommer derfor i strid mod forskningsfriheden. Rektorerne bør afvise den, skriver Oluf Jørgensen.
Den historiske redegørelse må ikke behandle bombemål,
…
Norske myndigheder viser vejen til effektiv offentlighed. Det handler om åbne postlister og netadgang til dokumenter. Danske myndigheder er gået i stå, og Danmark halter langt efter Norge. Folketinget må tage initiativet, hvis Danmark skal have en effektiv administration med offentlighed.
OEP i Norge
Norge har en fælles Offentlig Elektronisk Postjournal (OEP) for statslige myndigheder med en række funktioner,
…
Landmænd har spredt giftigt gylle med store mængder zink og kobber.
Sagen illustrerer, at der er stærkt brug for forenkling og effektivisering af klagesystemer om afslag på aktindsigt
Gylleforurening
Der er konstateret et højt indhold af zink og kobber i gyllen fra to producenter af smågrise.
…
Det giver ikke saglig mening at påstå, at statens sikkerhed vil blive truet i dag ved offentliggørelse af grundlag for beslutninger om krigsdeltagelse eller om håndtering af krigsfanger. Hemmeligholdelsen kan blive brudt, for Liberal Alliance har fremsat forslag i Folketinget om offentliggørelse af dokumenter fra Irak- og Afghanistan-kommissionen. Forslaget gælder ikke-klassificerede dokumenter,
…
En virksomhed, der anlægger en retssag for at forhindre aktindsigt, scorer med det samme et selvmål. Det kan nemlig ikke hemmeligholdes, hvem der anlægger en civil retssag. Det fremgår af Højesterets afgørelse 22/1 2016 i den langstrakte sag, som Kjeld Hansen og Nils Mulvad fører for at få offentlighed om virksomheder i svinebranchen,
…
Norges Højesteret har i 2013 og 2015 truffet afgørelser, der har stor principiel betydning for mediers ret til aktindsigt. Afgørelserne viser, at informationsfriheden kan forpligte myndigheder til at give aktindsigt i tilfælde, hvor nationale regler ikke sikrer offentlighed. Afgørelserne kan derfor spille en stor rolle også i Danmark.
NRK har fået indsigt i videoptagelser fra overvågningskameraer af et tragisk dødsfald i legevakten i Oslo.
…
Myndigheder skal næsten undtagelsesfrit udlevere oplysninger om emissioner, og EU-domstolens første instans har fastslået, at emissioner er et bredt begreb. Den konkrete sag handler om aktindsigt i specifikke oplysninger om stoffet glyphosat, der indgår i sprøjtemidlet Roundup. Kommissionen har appelleret dommen, og amerikanske industriinteresser støtter appellen.
Sagen blev rejst af NGO’erne Greenpeace Nederland og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe),
…
Miljøoplysningsloven skal opfylde internationale krav og er derfor klart bedre end offentlighedsloven. Oplysninger om emissioner skal udleveres næsten undtagelsesfrit.
Miljøoplysningsloven bygger på Aarhuskonventionen, der blev undertegnet af en række miljøministre på rådhuset i Aarhus i 1998. Konventionen hører under UNECE (United Nations Economic Commission for Europe).
…
I 2009 var der 65 undtagelser fra offentlighedsloven – nu er der væsentligt flere og yderligere er på vej om cybersikkerhed og investeringer fra ATP og LD. Virksomheder kan søge om at slippe for offentlighed om forurening og affald.
Det er ikke kun offentlighedsloven, der har regler om aktindsigt.
…
Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).
> Se blogindlæg
Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk
> Se blogindlæg
Kommentarer