Der er langt igen, før vi får sandheden om overbetaling af privathospitalerne. Det viser Åbenhedstingets aktindsigt i alt materiale i sagen, som Finansministeriet vil udlevere. Alle afgørende dokumenter er stadig undtaget fra aktindsigt.
Mange medier har jagtet sagen om overbetaling af de private hospitaler. Aktindsigtsbegæringer er især gået til Finansministeriet og Sundhedsministeriet. Og i sidste måned udleverede ministerierne så efter lang tids sagsbehandling nogle af dokumenterne. Mange medier har beskrevet dette, men der er stadig nyheder gemt i sagen.
Hensigten med aktindsigt i Finansministeriet var at forsøge at finde ud af, om daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen i 2008-2009 stoppede arbejdet med det fælles udredningsarbejde mellem Sundhedsministeriet og Finansministeriet, sådan som det har været fremført. Det er ikke tilfældet.
Aktindsigten viser, at de to ministerier i fællesskab har arbejdet på denne udredning helt frem til, rapporten er færdig den 27. februar 2009. Og også efterfølgende har der været tæt samarbejde om sagen.
Med aktindsigten kan vi fastslå:
- Rapporten er et resultat af et fælles udredningsarbejde mellem Finansministeriet og Sundhedsministeriet hele vejen gennem forløbet. Det har ikke været stoppet og taget op igen af Sundhedsministeriet.
- Vi kan ikke få indsigt i de centrale ting som for eksempel kommissorium for arbejdet. Alle de vigtigste ting er undtaget, fordi de er gået til Regeringens Økonomiudvalg (ØU) og Styregruppe (der er en gruppe af departementschefer, der virker som sekretariat for Regeringens Økonomiudvalg og Regeringens Koordinationsudvalg, forkortet STG).
- Arbejdet har været fulgt meget nøje gennem hele forløbet af Regeringens Økonomiudvalg og dets styregruppe. Alle indstillinger hertil og alle referater herfra er hemmeligstemplede. Så man kan ikke se, hvad de har modtaget og besluttet, og hvordan de har villet bruge det – og har brugt det. Det er altså ikke en eller anden tilfældig intern rapport fra Sundhedsministeriet om overbetaling, som ikke er blevet udleveret til Rigsrevisor – det er kernedokumentet, der er hele basis for prisreguleringen. For eksempel er der 3 aktlister i sagen, og nummer 2 af disse viser meget godt omfanget af alt det hemmeligtstemplede, ligesom der er en spændende oversigt over tidsforløbet med sorte streger på – hver gang ØU eller STG er indblandet.
- Således bliver den færdige fælles rapport behandlet på STG den 2. marts 2009 – og det er den version, som er behandlet her, der sendes til Rigsrevisor den 3. juli 2009.
Justitsministeriet har netop fremlagt et tænkt eksempel på forskellen mellem aktindsigt efter de nuværende regler og med de nye regler – se denne artikel på Åbenhedstinget. Når man sammenligner det eksempel med den praktiske erfaring i mailsagen, må man konstatere, at selv om mange medier har kæmpet intenst for at finde ud af, hvad der er sket om overbetaling af privathospitaler, er det ikke lykkedes endnu.
Med de nuværende regler er det stadig meget, meget svært at afdække, hvad der er sket.
Det samme gælder efter min opfattelse i mange andre sager. Vi får vristet en flig af forklaringen ud. Men netop kun en flig.
Bertel Haarders hidsighed
Når sundhedsminister Bertel Haarder hidser sig voldsomt op over, at en DR-journalist spørger til, hvorfor regeringen har kortsluttet arbejdet i et internt udvalg om fedmeoperationer og blot besluttet en anden løsning, og Bertel Haarder hævder, at han intet ved om sagen, så bliver jeg i tvivl.
Måske er det rigtigt. Men de mange gange sager er oppe og vende i hemmelighed hos regeringens økonomiudvalg og styregruppen, gør det til en mulighed, at også denne sag har været fremlagt her, men at Bertel Haarder for at skjule det, har hidset sig op.
Offentligheden har krav på at vide det. Derfor er det helt galt at lægge op til at gøre det endnu sværere at få oplysninger ud. Tværtimod er der behov for at skabe åbenhed om den centrale beslutningsproces i styregrupper og regeringens udvalg, akkurat som der er i kommuner og regioner.
Skriv et svar