Åbenhedstinget taber principiel sag om fri adgang til virksomhedsdata

Oplysninger om nye selskaber skal fortsat koste 60.000 kroner om året. Det har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen netop fået medhold i af Ombudsmanden. Prisen blokerer for brug af data, der burde flyde frit, mener Åbenhedstinget.

Se afgørelsen.

Afgørelsen er et af de værste eksempler på, at betalingskrav blokerer for en udvikling af et moderne informationssamfund. Et regionalt medie vil ikke systematisk kunne hente oplysninger om nye virksomheder og virksomhedsændringer i deres område for at bringe dem i avisen og på deres hjemmeside uden at skulle betale de 60.000 kroner.

Når CVR-data skal koste en formue, blokerer det for en masse brug af disse data. CVR-data er centrale for at følge nye virksomheder, adresseændringer og enkeltpersoners aktiviteter i virksomheder. Masser af andre oplysninger er bundet sammen med CVR.

Det er et skråplan for samfundet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu har fået medhold. Det bør føre til en meget klar ændring i en ny offentlighedslov, så der sikres gratis adgang til CVR-data. Og det kan ikke gå for hurtigt.

Styrelsen har tjent en halv mio. kr.
Ombudsmanden når i den 26-sider lange redegørelse frem til, at de 5.000 kroner om måneden ikke blot dækker marginalomkostningerne ved at stille data til rådighed. Økonomi- og Erhvervsministeriet har nemlig regnet sig frem til, at betalingskravet har ført til indtægter på 840.000 kroner i abonnementsperioden, mens omkostningerne kun har været 340.000 kroner. Altså er der tale om et overskud på en halv million kroner for styrelsen.

Ministeriet mener, at styrelsen er i sin gode ret til at beholde disse penge og fortsat opkræve betaling, fordi indsamlingen af data er led i “en delvist indtægtsfinansieret produktionsvirksomhed”.

Det skal forstås således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens generelle aktiviteter må dækkes af indtægter, og at disse indtægter kan være med til at dække det, der er styrelsens opgave som myndighed. I princippet stiller således kun betalingsvillighed og grådighed grænser for, hvad styrelsen kan opkræve på sin monopolvirksomhed.

Også dette får ministeriet overraskende medhold i af Ombudsmanden i afgørelsen, der er dateret 28. september 2010.

Enkeltpersoner må slå op – men ikke bruge maskiner
Det er stadig tilladt for enkeltpersoner at slå op på styrelsens hjemmeside uden at skulle betale, men de må kunne foretage op til 250 enkeltopslag inden for fire timer, og de må ikke bruge maskiner eller foretage en omfattende systematisk indsamling af data. Det drejer sig specielt om at forbyde enhver form for brug af crawling, scraping, robot, og hvad de normalt smarte metoder til systematisk dataindsamling kaldes.

I enhver sammenhæng er dette maskinstormeri. Hvordan kan man overhovedet finde på at forbyde folk at bruge hjælpemidler for at gøre arbejdet effektivt.

Jeg rejste sagen den 19. januar 2009. Dengang var der ikke i CVR-bekendtgørelsen et udtrykkeligt forbud mod crawling. Det kom så den 15. december 2009. Alligevel mener Ombudsmanden, at styrelsen var i sin gode ret til at sige nej til min anmodning om crawling på basis af den daværende uklare bekendtgørelse.

Hjemmel ad bagvejen
I min argumentation lagde jeg vægt på, at CVR-registret i 2004 blev overført til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor der var nogen indtægtsdækket virksomhed. Men dermed fik styrelsen og ministeriet ikke hjemmel til ad bagvejen også at gøre CVR til genstand for reglerne for indtægtsdækket virksomhed.

Det når Ombudsmanden dog frem til, at styrelsen og ministeriet kunne, fordi CVR-lovens bestemmelser er bredt formuleret.

Ombudsmanden skriver således i afgørelsen:

“Der er derfor efter min opfattelse ikke kun hjemmel til at fastsætte regler om priser, men også hjemmel til at fastsætte regler for de nærmere vilkår for salg, herunder også for adgangen til cvr.dk.”

Så hermed kan styrelsen frit ændre på alt som højere pris, begrænse adgangen til opslag på nettet til 3 om dagen, forbyde videreanvendelse af cvr-data.

Principielle spørgsmål:
Afgørelsen rejser hermed en række principielle spørgsmål om adgang til data:

1. Skal myndighederne tjene penge på at sælge data, som de er forpligtet til at indsamle, og som de har monopol på, eller skal vi have en generel adgang til offentlige data, således at hvad skatteyderne har betalt for indsamlingen af, stilles vederlagsfrit til rådighed for offentligheden? Det skal den nye offentlighedslov regulere.
2. Denne sag er også principiel, fordi CVR er nøglen til en række andre databaser.
3. Og den er også principiel, fordi der ikke lægges loft over indtægtens størrelse – en faktor 3 i forhold til udgiften er ok – er en faktor 20 også?
4. Endelig er den principiel, fordi hjemmelskravet til at opkræve betaling hermed er lempet i en grad, så moderne rammelovgivning ikke udelukker betalingsopkrævning fra nogen database i en styrelse med indtægtsdækket virksomhed, medmindre det udtrykkeligt af lovgiver er forudsat, at der ikke må opkræves betaling.