Letbanen i Odense giver store støjproblemer for mange borgere, der bor tæt på banen, og støjen har ført til mange klager. Letbanen har været meget sparsom med aktindsigt, og Miljø- og Fødevareklagenævnet har inden for den seneste måned afgjort fire klagesager. Klagenævnets afgørelser giver vigtige pejlemærker for aktindsigt i miljøoplysninger og har ændret Letbanens afslag på væsentlige punkter.
Odense Letbane er et partnerselskab (P/S), hvor bestyrelsen er godkendt af økonomiudvalget i Odense Kommune. Hovedentreprenøren på letbanen er det spanske selskab COMSA.
Letbanens afslag på aktindsigt
Odense Letbane har anerkendt, at den er omfattet af miljøoplysningsloven, og at sagerne handler om miljøoplysninger, men vigtige oplysninger er blevet hemmeligholdt.
To af sagerne handler om afslag på indsigt i oplysninger om beregninger af vibrationer og målinger af støj. Miljø- og Fødevareklagenævnet har 7. og 8. oktober afgjort disse sager.
De andre to sager handler om aktindsigt i e-mails mellem Odense Letbane, COMSA og COWI. Cowi A/S har valideret det spanske firma Ingeniores’ målinger af vibrationer og støj. Letbanen afslog aktindsigt i korrespondance om valideringen. Miljø- og Fødevareklagenævnet har 23. september truffet to afgørelser i disse sager.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser findes på nævnets afgørelsesportal: https://mfkn.naevneneshus.dk/. Ved udvidet søgning kan trykkes på aktindsigt.
Miljøoplysningsloven henviser til offentlighedsloven fra 1985 og EU-direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger. Letbanen afviste aktindsigt i vigtige oplysninger med henvisninger til 85-lovens undtagelser for at beskytte hhv. private forretningsinteresser (§ 12, stk. 1, nr. 2) og det offentliges økonomiske interesser (§ 13, stk. 1, nr. 5).
Oplysninger om emissioner til miljøet
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslår, at støj er emissioner til miljøet og henviser til miljøoplysningslovens forarbejder, hvor det fremgår, at begrebet ”emission” omfatter: ”enhver art af udledninger til vand, jord, luft og undergrund.” Emissioner omfatter ”… ikke blot faste, flydende og luftformige udledninger, men tillige støj og vibrationer.”
Miljø- og Fødevareklagenævnet lægger vægt på, at oplysninger handler om arten, omfanget og stedet for forventede og forudsigelige støjemissioner i forbindelse med normal og realistisk kørsel med tog på letbanen.
Klagenævnet konkluderer, at allerede fordi, der er tale om oplysninger om emissioner til miljøet, er Odense Letbanes afslag på aktindsigt i disse oplysninger i strid med miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, andet afsnit, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 5, og stk. 6. Jf. afgørelsen 8. oktober (pkt. 3.1.2)
EU-domstolens praksis er vigtig
Miljø- og Fødevareklagenævnet henviser til en afgørelse fra EU-domstolen i en sag om ”emissioner til miljøet.” Jf. henvisninger i afgørelsen 8. oktober (pkt. 3.1.1) til EU-domstolen (C-442/14).
EU-domstolen fastslog, at begrebet omfatter både oplysninger om selve emissionerne, dvs. oplysninger vedrørende arten, sammensætningen, mængden, datoen og stedet for emissionerne, og oplysninger om emissioners indvirkninger på miljøet på lang eller kort sigt.
EU-domstolen fastslog desuden, at begrebet ikke kun omfatter aktuelle faktiske emissioner, men også emissioner, der endnu ikke har fundet sted, såfremt disse er forudsigelige i forbindelse med normal og realistisk brug.
Miljø- og Fødevareklagenævnet nævner, at EU-domstolen lægger vægt på, at direktivets formål er at skabe større miljøbevidsthed og mere effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocesser. Det betyder, at ”oplysninger om emissioner til miljøet” også omfatter oplysninger, der ”gør det muligt for offentligheden at kontrollere, om emissionerne er blevet vurderet korrekt i beslutningsprocesser.”
Ikke alle oplysninger i miljøsager handler om emissioner
Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnet handler oplysninger ikke om emissioner, når de udelukkende angår tekniske specifikationer for anvendt måleudstyr eller beskrivelser af letbanetogs indretning og egenskaber. Jf. afgørelsen 8. oktober. pkt. 3.1.3.
Hvorvidt disse oplysninger er omfattet af retten til aktindsigt skal derfor vurderes på baggrund af de øvrige regler i miljøoplysningsloven. Miljøoplysningsreglerne kræver, at undtagelsesregler skal fortolkes restriktivt, og konkrete undtagelser forudsætter afvejning mellem beskyttelseshensyn og offentlighedens interesser (miljøoplysningsloven § 2, stk. 3). Undtagelser skal desuden holdes inden for EU-direktivet regler, der sætter rammer for undtagelser.
Undtagelsen for forretningsforhold
I 2013-offentlighedsloven blev i bemærkningerne indsat en formodning for, at aktindsigt vil skade forretningsinteresser. Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslår, at denne formodningsregel ikke gælder i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der kan meddeles aktindsigt i miljøoplysninger, jf. 1985-offentlighedsloven. Jf. afgørelse 23. september (pkt. 3.2.1).
I forhold til tekniske specifikationer for måleudstyr lægger klagenævnet vægt på, at Odense Letbane udelukkende har henvist til en generel risiko for, at leverandører mv. i fremtiden muligvis ikke vil deltage i udbud af frygt for udlevering af oplysninger. Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at Letbanen ikke har sandsynliggjort, at der er en reel, nærliggende risiko for et økonomisk tab af betydning. Det betyder, at oplysninger ikke kan undtages. Jf. afgørelsen 8. oktober. Afsnit 3.1.3).
Med hensyn til tekniske oplysninger om indretning af letbanetog, antager klagenævnet derimod, at specifikke oplysninger kan give konkurrenter oplysninger, som kan udnyttes i konkurrencen på markedet for udvikling af tog til letbaner. Nævnet lægger vægt på, at dette marked er meget småt og med skarp konkurrence. På den anden side lægger nævnet vægt på, at offentlighedens interesse i letbaneprojektet er stor, men at disse interesser i vidt omfang er tilgodeset med aktindsigt i andre oplysninger (afgørelsen 8. oktober afsnit 3.1.3).
Letbanens økonomiske interesser
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at oplysninger i korrespondancen, der angår validering af støjmålinger samt testrapporter, ikke kan undtages fra aktindsigt med henvisning til 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Nævnet finder ikke, at Letbanen har sandsynliggjort, at udlevering af de pågældende oplysninger vil kunne stille Letbanen i en ringere position end modparten i forbindelse med den verserende voldgiftssag. Nævnet lægger vægt på, at Letbanens modpart i voldgiftssagen COMSA må være bekendt med korrespondancens indhold. (Jf. afgørelse 23. september, afsnit 3.2.1).
Oplysninger i korrespondancen, der handler om validering af støjmålinger må betragtes som oplysninger om emissioner jf. EU-domstolens praksis om oplysninger, der ”gør det muligt for offentligheden at kontrollere, om emissionerne er blevet vurderet korrekt i beslutningsprocesser.” Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne derfor også i denne sag have henvist til, at forretningsinteresser ikke kan begrunde undtagelse for sådanne oplysninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at Odense Letbane har sandsynliggjort, at det er nødvendigt at undtage dele af korrespondancen, som udelukkende angår drøftelser af målinger i relation til efterlevelse af kontraktvilkår. Klagenævnet lægger vægt på, at disse drøftelser har betydning for en verserende voldgiftssag mellem Odense Letbane og COMSA. Nævnet vurderer, at oplysninger herom kan give indsigt i Letbanens position, overvejelser og strategier og dermed få konsekvenser for selskabets forhandlingsposition.
Navne og kontaktoplysninger
Klagenævnet fastslår, at e-mails mellem Letbanen, COWI og COMSA skal udleveres med navne og kontaktoplysninger på medarbejdere fra de involverede virksomheder. (Jf. afgørelse 23. september, afsnit 3.2.1).
Miljø- og Fødevareklagenævnet forklarer, at de danske regler om aktindsigt forener retten til aktindsigt med retten til beskyttelse af personoplysninger, hvorfor retten til aktindsigt alene skal vurderes på grundlag af de danske regler, og ikke på baggrund af databeskyttelsesforordningen (jf. GDPR art. 86). Efter de danske offentlighedsregler kan oplysninger om tjenstlige relationer som udgangspunkt ikke undtages for at beskytte enkeltpersoner.
Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelser
Sager har været længe undervejs. En anmodning til Letbanen 19. oktober 2023 blev først behandlet i flere omgange af Letbanen og derefter indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet 19. februar 2024. Nævnet traf afgørelse 23. september, og det tog således næsten et år at nå i mål. Miljø- og Fødevareklagenævnet tager ikke stilling til den lange sagsbehandlingstid, som både Letbanen og klagenævnet har ansvar for.
Til gengæld træffer Miljø- og Fødevareklagenævnet bindende afgørelser om aktindsigt, når 1. instansen har taget stilling til de spørgsmål, der er indbragt. I modsætning til en række andre klage- og tilsynsinstanser nøjes Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke med at hjemvise sager til fornyet overvejelse. Odense Letbane er nu forpligtet til at udlevere vigtige oplysninger i støjsagerne.
Skriv et svar