Referat fra møde i netværksgruppen om elektronisk aktindsigt, Åbenhedstinget, den 14. december 2018. Til stede: Oluf Jørgensen, Steen K. Rasmussen, Staffan Dahllöf og Nils Mulvad (referent).
Dagsorden:
- Offentlighedslov
- Evt
Ad 1
Forliget om offentlighedsloven er opsagt af de Radikale. Den 6. november var der debat i folketinget om offentlighedslov. Situationen er, at forliget er væk og alle er fritstillet efter valget i foråret. Fem partier (DF, SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet) har udtalt en fælles holdning til, hvad der bør ændres som minimumskrav. Det er ændring af ministerbetjening, fortrolighed om forlig og at fristerne i loven skal overholdes.
På en række andre punkter har den nuværende offentlighedslov vist sig utilstrækkelig:
Postlister – her foreslår vi det norske system, indsigt i økonomiske interesser (Dong-sagen), databaser og undtagelse af lovforslag.
Problemerne viser sig i de sager, som journalister/medier rejser, og som Oluf ofte hjælper med.
På den måde bliver der fokus på de yderligere problemer. Desuden skriver Oluf en kronik, der oplister de yderligere problemer. På den måde forsøger vi at gøre offentlighedsloven – og de nødvendige ændringer – til et element i valgkampen.
Ankestyrelsen fungerer bedre og bedre som ankeinstans i sager om aktindsigt ved kommuner og regioner. Den har fået tilført ressourcer, og træffer hurtigere afgørelser, ligesom det virker som solidt funderede juridiske overvejelser.
Vi kan kun anbefale journalister at benytte Ankestyrelsen.
Der kommer en ny udgave af Mediejura i begyndelsen af 2019.
Nyt møde er den 12/6 2019 klokken 14.00.
Skriv et svar