Referat fra mødet den 12. december 2017

Referat fra møde i netværksgruppen om elektronisk aktindsigt, Åbenhedstinget, den 12. december 2017. Til stede: Oluf Jørgensen, Staffan Dahllöf, Brigitte Alfter og Nils Mulvad (referent).

Dagsorden:

  1. Offentlighedslov
  2.  Postlister (samarbejde med Norge, betyder ny databeskyttelse indskrænkning af postlister)
  3.  Struktur og økonomi.
  4.  Markedsføring (Kate, Facebook, Google Analytics, Altinget, andet)
  5.  Evt

Ad 1

Ifølge regeringens lovprogram fremsættes der forslag til en revision af offentlighedsloven i slutningen af februar 2018. Det vil i givet fald kræve forlig med Socialdemokraterne, SF og Radikale.

Især SF og Radikale er skeptiske over for det foreliggende udspil, der blot på kosmetiske punkter ændrer på ministerbetjeningsreglerne. Ordet ministerbetjening forsvinder, men indholdet er det samme.

Radikale ønsker et nyt klagesystem indført. Oluf Jørgensen har til Justitsministeriet fremsendt et forslag til et nyt klagesystem.

Tre andre afgørende punkter er postlister, databaseindsigt og åbenhed om virksomheder.

Postlisterne skal der tages stilling til. EU’s nye persondatadirektiv risikerer at blokere for de eksisterende frivillige postlister fra kommuner, hvis der ikke findes en klar dansk fortolkning eller lovregel, der giver mulighed for at oplyse om henvendelser fra borgere i konkrete sager. Alternativets Josephine Foch har spurgt justitsministeren, men svaret giver ikke sikkerhed for, at de eksisterende postlister kan fortsætte.

Svaret tyder dog på, at myndigheder selv kan sikre ret til aktiv offentliggørelse inklusive ikke-fortrolige personoplysninger ved at vedtage klare retningslinjer efter § 17. Det handler både om postlister, evt. adgang til dokumenters indhold via postlister, praksisoversigter på forskellige forvaltningsområder, dagsordener og bilag til politiske organer, råd og nævn mv.

Databaseindsigten er blevet udhulet med ombudsmandens fortolkning i to sager, som han efterfølgende orienterede Retsudvalget om. I praksis skal alt tidsforbrug nu regnes med ind i få og enkle kommandoer –  også dem, der ikke vedrører dataarbejdet. Det har i høj grad gjort denne indsigt svag.

Den nuværende offentlighedslov har også sat den traditionelle indsigt i oplysninger om virksomheder meget tilbage. Det kom frem i ombudsmandens afgørelse i DONG-sagen, og det har efterfølgende været brugt i en del sager.

Vi diskuterede også den politiske situation, der kan føre til udskrivelse af valg. Hvis det sker, og der ikke er et klart og godt forlig om en ny offentlighedslov, bør vi og andre opfordre SF og Radikale til at opsige forliget, så den gældende lov – og forliget omkring den – ikke fortsætter i yderligere fire år.

Ad 2

Norge lancerer et nyt og væsentligt forbedret system for indsigt i postlister i begyndelsen af januar. Langt flere myndigheder omfattes, og det bliver lettere at gå fra sagsoversigten til de konkrete dokumenter.

I Danmark er der usikkerhed om, hvorvidt navne på de borgere, der sender en henvendelse til myndigheden, fortsat kan stå på postlisten. Den usikkerhed gælder derfor også for systemer, der baserer sig på udtræk fra postlister, sådan som det norske innsyn.no, som Åbenhedstinget samarbejder med.

Den usikkerhed skal vi have afklaret.

Ligeledes er en dansk test-side snart klar, hvorefter vi vil orientere medier og mýndigheder og invitere til yderligere forsøg og udvikling.

Vi har tidligere beskrevet de fire år med forsøg med postlister som spildte og orienteret om samarbejdet med innsyn.no.

Ad 3

Vi diskuterer en ny struktur for Åbenhedstinget, idet Investigative Reporting Denmark muligvis ikke fortsætter. En ny struktur skal bevare Åbenhedstingets uafhængighed og hjemmesiden som et selvstændigt massemedie tilmeldt Pressenævnet.

Ad 4

Vi fortsætter med at drive RSS-feed på indlæg og markedsføre dem på Facebook.

Ad 5

Nyt møde er den 12/6 2018 klokken 14.00.

Del dette:
Posted in Internt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Gravercentrets vejledning fra 2024

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet.
Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Folketingets Ombudsmand:
Udtalelser findes nemmest via Offentlighedsportalen.

Myndighedsguide bl.a. om nogle offentlighedsemner.