En domsdatabase med anonymiserede domme fra landsretterne og højesteret er svær at anvende for pressen. Men det er netop sådan en skrabet domsdatabase, der meget vel kan blive besluttet sidst på året, muligvis som led i finansloven. Derfor må pressen frem med ønskerne nu.
For medierne er det afgørende at få en dom, så snart den er afsagt. Skal den først anonymiseres, går der tid med det. Og det vil ikke være en rimelig arbejdsgang, fordi medier og domstole så skal fremskaffe dommene på anden vis – gerne via telefon og fax. Presset på, at det skal gå hurtigt vil kun vokse i de kommende år i takt med, at internet vokser i betydning på bekostning af de traditionelle medier.
En naturlig løsning vil være, at medierne på en eller anden måde får dommene samtidig med, at de sendes til anonymisering – det vil sige umiddelbart efter, at parterne er orienteret. For parterne vil det i øvrigt også være langt mere enkelt med en elektronisk løsning, hvor dommen er tilgængelig, så snart den er afsagt, dvs. skrevet færdig.
Er byretsdomme ikke med i en elektronisk løsning vil det meget kraftigt bremse den almindelige lokale dækning af retssager. Medierne er presset tidsmæssigt, og de kan ikke bare prioritere at bruge en masse tid på at have medarbejdere stationeret i byretterne til retsreportage.
For pressen vil det også være afgørende at få domme uden anonymisering. Det vil spare tid og sikre mod en række fejl. Alternativet her er ikke, at pressen bare bruger mere tid på at indsamle de rigtige og vigtige oplysninger, men at de simpelthen ikke kommer frem. Netop fordi alt sker under et stadigt voksende tidspres på medierne.
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi går ind for at en ikke-anonymiseret domsdatabase er frit tilgængelig på nettet. Den ikke-anonymiserede skal kun være tilgængelig for professionelle brugere som advokater, forskere, massemedier og eventuelt andre.
I mange sager er det vigtigt at bringe navne. Her sker beslutningen i medierne efter en afvejning af hensynet til at beskytte den enkelte og relevansen af at viderebringe navnet. Og det er jo netop mediernes ansvar at foretage den afvejning. Derfor er medierne klædt på til at foretage disse skel.
Tag for eksempel de lokale straffesager. De sager diskuteres ofte i pressen af sagens parter, familie og advokater. Her vil anonymisering af dommen være absurd. Det vil i øvrigt også gøre det sværere for de anklagede og dømte at komme til orde, simpelthen fordi det bliver svært for journalisterne at finde dem.
Er dommene anonymiseret, er det langt mere tidskrævende at sikre sig mod fejl. Her vil medierne nøjes med at omtale de store skandalesager og i højere grad bruge kræfterne på dem, mens de mindre sager ikke vil komme frem. Dem bliver der ikke tid til.
Og det selv om der i et lokalområde vil være en stor interesse for den slags sager.
Nogle vil mene, at det er urimeligt, at pressen hænger anklagede og dømte ud. Det vil det sikkert også være i en række tilfælde. Men det bør ikke forebygges ved anonymisering, men reguleres via presseetiske regler.
Et af de vigtige argumenter for en domsdatabase er, at offentligheden på den måde kan se retsafgørelser. Men her overser man måske, at det først og fremmest er medierne, der formidler den slags oplysninger til offentligheden. Derfor bør en domsdatabase særskilt se på, hvordan mediernes arbejde kan gøres hurtigere og nemmere – og hvordan også rettens tid med at betjene medierne kan gøres bedre og hurtigere.
Analyser af tendenser i domme vil lide ved en skrabet udgave. Det bliver svært at lave journalistiske historier om retspraksis og forskelle fra dommer til dommer i strafudmålingen. Det bliver svært at kæde domme sammen med andre oplysninger, fordi der skal bruges mere tid på at sikre sig, at det er de rette ting, der kædes sammen – enten det er personer, firmaer eller områder.
Updates netværk om aktindsigt har i længere tid arbejdet med ønskerne til en domsdatabase i samarbejde med Danske Mediers Forum og Dansk Journalistforbund. I det samarbejde er vi enige om:
– at domme ikke skal anonymiseres, men ligge hurtigt klar for professionelle brugere.
– at byretsdomme skal med.
– at medierne skal med i en følgegruppe til indførelsen.
– at der bør gennemføres pilotprojekter i samarbejde med medierne.
– at en domsdatabase på længere sigt må bygges sammen med domstolenes sagssystem, så det trækker de brugbare oplysninger ud i forbindelse med den almindelige sagsgang – og ikke blot bliver en tung klods oven i det daglige arbejde.
Vi har brug for at disse ønsker nuanceres og støttes via synspunkter og eksempler fra medierne. Så kom meget gerne med kommentarer.
Skriv et svar