Ombudsmanden har truffet overraskende afgørelser i to sager om aktindsigt i data. Afgørelserne betyder, at det i praksis er svært at bruge offentlighedslovens regler om databasesammenstilling til noget, vurderer Oluf Jørgensen og Nils Mulvad.
Se de to afgørelser fra Ombudsmanden
Ombudsmanden når frem til, at lovens krav om, at datasammenstillingen skal kunne gennemføres med ”få og enkle” kommandoer, også omfatter alt det arbejde, der i øvrigt er for myndighederne i sagen.
Ombudsmanden gør selv opmærksom på, at hans fortolkning fraviger lovens ordlyd, og at han derfor orienterer Folketingets Retsudvalg og Justitsministeriet.
Den norske ombudsmand har derimod udtrykkeligt fremhævet, at det kun er selve datasammenstillingen, der tæller.
Lønninger i to kommuner
Ombudsmanden traf de to afgørelser den 21. november. Denne ene sag drejer sig om indsigt i lønninger for offentlige ansatte i Københavns og Aarhus kommuner – en sag som Åbenhedstinget har kørt, og som drejer sig om 467 chefer på niveau 2 og 3 i Københavns kommune og ca. 24.000 ansatte i Aarhus kommune.
Ombudsmanden konkluderer, at udlevering af lønoplysninger ikke er omfattet af offentlighedslovens § 41, der kræver at de ansatte skal underrettes. Men der kan dog være særlige forhold, der kræver anonymisering, fordi de ansatte kan forfølges. Det kan kommunen kun finde ud af ved at spørge hver enkelt ansat, hvorefter ressourceforbruget bliver for stort, når nu alt arbejdet indgår.
Åbenhedstinget fik i sin tid oplyst løn for cheferne i Aarhus Kommune. Vi har efter afgørelsen fra Ombudsmanden spurgt Københavns Kommune om, hvorvidt vi kan få oplyst lønningerne for cheferne på niveau 1 for de fire seneste år, 2012-2015. Og hvis vi ikke kan få det, hvad vi så kan få oplyst inden for det af loven accepterede ressourceforbrug – denne gang på temaindsigt og ikke databasesammenstilling.
Se oversigt over dokumenter i sagen om lønninger
Nej til indsigt i 53.000 leverandører
Den anden sag, som Ombudsmanden afgjorde, handlede om et udtræk af Moderniseringsstyrelsen samlede indkøb i 2013 og 2014 hos i alt cirka 53.000 leverandører.
Her vurderede Ombudsmanden, at der var offentlighed i oplysningerne, men at der kunne være særlige situationer, hvor en sum skulle holdes fortrolig, hvad man kun kunne finde ud af ved at spørge alle leverandører, hvorefter ressourceforbruget blev for højt – og Moderniseringsstyrelsen kunne afslå.
Notat får ændret konklusion
Oluf Jørgensen og Nils Mulvad havde kort før Ombudsmandens udtalelser færdiggjort et notat om datasammenstillinger og temaindsigt. Efter udtalelserne er en af de centrale konklusioner rettet til, at lovens regel om datasammenstilling ikke virker.
Se notatet med masser af konkrete eksempler og 28 råd til journalister.
Skriv et svar