Offentlighedsloven sætter vigtige rammer for demokratiet, og vi har ikke brug for, at vigtige regler igen besluttes i en forligskreds bag lukkede døre. Den kommende revision bør vedtages efter åben og grundig behandling.
Et flertal i Folketinget har markeret, at offentlighedsloven efter ændringen i 2013 mørkelægger for meget. Der er især utilfredshed med de brede undtagelser for ministerbetjening (§ 24) og for dokumenter, som ministerier udarbejder til folketingsmedlemmer som grundlag for politiske aftaler mv. (§ 27, nr. 2). Det kritiske flertal består af de fire partier (DF, Enhedslisten, LA og Alternativet), der ikke var med til at indføre de ny undtagelser, og tre partier (RV, SF og K), der har fortrudt.
Trods flertallet vil der ikke ske ændringer i denne folketingssamling. Offentlighedsloven fra 2013 bygger på en politisk aftale mellem S, V, RV, SF og K fra 3. oktober 2012. Politiske aftaler kun kan brydes, hvis alle forligspartier er enige, eller forliget er opsagt før et valg. RV, SF og K forsøger nu at presse S og V til ændringer og har sat grundlovsdag 2017 som deadline.
Evaluering i foråret 2017
Det fremgår af et supplement til den politiske aftale, at undtagelserne for ministerbetjening og for dokumenter til folketingsmedlemmer skal evalueres i 2017. Aftalepartierne vil via Folketingets Retsudvalg anmode Folketingets Ombudsmand om en redegørelse for, om praksis er i overensstemmelse med de nævnte regler.
Ombudsmanden har 6. oktober publiceret en redegørelse om ministeriers brug af undtagelsen for ministerbetjening og reglen om meroffentlighed. Ombudsmanden konkluderer, at ministerbetjeningsreglen har ført til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt, og at meroffentlighed i praksis typisk kun giver adgang til oplysninger, der ikke har særlig offentlig interesse. Disse vurderinger vil ombudsmanden formentlig gentage ved evalueringen efter nytår. Link til ombudsmandens redegørelse.
Efter aftale med forligspartierne har Justitsministeriet anmodet professorerne Jørgen Grønnegaard Christensen og Niels Fenger om at lave en redegørelse for regler om beskyttelse af interne og politiske beslutningsprocesser i andre lande.
På baggrund af de nævnte redegørelser skal Justitsministeriet i foråret 2017 lave en redegørelse til Folketinget. Den skal også handle om mere generelle erfaringer med offentlighedsloven fra 2013, og ministeriet skal høre relevante organisationer bl.a. Journalistforbundet og Danske Medier. På baggrund af Justitsministeriets redegørelse kommer en debat i Folketinget formentlig i løbet af maj 2017.
Forslag til effektivisering
Det fremgår af regeringens lovprogram for 2016-17, at ændring af reglen om åbne postlister udskydes til 2017-18. Lovforslag om udskydelsen vil blive fremsat i starten af november. Justitsministeriet henviser bl.a. til, at evalueringen af postlisteforsøg med fordel kan indgå i de drøftelser, der kommer som opfølgning på den generelle evaluering af offentlighedsloven.
Den kommende revision af offentlighedsloven kan hente inspiration fra andre nordiske lande. Norge er f.eks. længst fremme med hensyn til effektive søgetjenester på nettet.
I øvrigt er der en del lighedspunkter mellem den norske og den danske offentlighedslov, og der er grund til følge evaluering og høringer i Norge, der ventes at føre frem til lovændringer. Der er bl.a. udbredt utilfredshed med klagesystemet, der ligner det danske. Se høringssvar fra Pressens Offentlighetsutvalg og fra Norsk Journalistlag
Søgetjenester, sagsbehandlingstider og klagesystemer i Norge og Danmark er sammenlignet i mit notat til Journalistforbundet: Effektiviteten ved administration af offentlighedsregler.
Undtagelser og internationale standarder
Det varmeste emne ved den kommende revision bliver offentlighedslovens undtagelser for dokumenter, der indgår i politiske beslutningsprocesser. Der er flere undtagelser end ministerbetjeningsreglen, og de bør vurderes i sammenhæng for at få klarhed over ændringers konsekvenser.
Som absolut minimum bør sikres, at offentlighedsloven efter revisionen lever op til internationale standarder. Danmark har endnu ikke ratificeret Europarådets konvention om aktindsigt fra 2009 (Tromsøkonventionen), og det bør efter revisionen kunne ske uden forbehold.
Disse emner er behandlet i mit notat til Journalistforbundet: Offentlighed eller hemmeligholdelse af grundlag for politiske beslutninger.
Den politiske proces
Redegørelser, høring og Folketingets debat i foråret 2017 vil forhåbentlig give en god start på den politiske proces frem mod ændringer af offentlighedsloven.
Hvis forligspartierne bliver enige, kan de vedtage og gennemføre ændringer i folketingssamlingen 2017-18, men vigtige rammer for demokratiet bør ikke igen besluttes i en forligskreds bag lukkede døre. En ny offentlighedskommission vil forhale ændringer i mange år. Det har vi heller ikke brug for.
Hvis blot et forligsparti blokerer, kan et flertal i Folketinget først gennemføre ændringer efter næste folketingsvalg, men det må vi i så fald vente på og bruge tiden fornuftigt. Det er vigtigt, at Folketingets medlemmer bliver klar over forslags konsekvenser, før de beslutter sig. Det sikres bedst gennem høringer, offentlig debat og solide drøftelser i Folketingets Retsudvalg og gerne på baggrund af alternative forslag og grundig belysning af konsekvenser med konkrete eksempler.
Skriv et svar