Opdateret 31. januar 2014
Statens Serum Institut forsøger at få alle landets hygiejneenheder til på en uge at finde eksempler på, at MRSA-smittede er blevet stigmatiseret. Myndighederne har bygget deres oprindelige afslag på indsigt i MRSA-inficerede svinefarme på løse påstande. Nu forsøger myndighederne igen at samle argumenter for et afslag i stedet for seriøst at forholde sig til den foreløbige redegørelse fra ombudsmanden.
Brevet fra Robert Skov viser også, at myndighederne synes, at det er meget vigtigt at hemmeligholde oplysninger om MRSA, påpeger Oluf Jørgensen.
“Skrivelsen viser, at det oprindelige afslag var bygget på løse påstande. Og den viser, at Fødevarestyrelsen og Seruminstituttet stadig forsøger at finde nye argumenter for at få holdt oplysningerne hemmelige. Konkrete eksempler på stigmatisering vil dog næppe få indflydelse på ombudsmandens endelige afgørelse,” siger Oluf Jørgensen.
Overlæge Robert Skov forsvarer sig mod kritikken med at oplyse, at de tilfælde af stigmatisering, der blev henvist til i den oprindelige afgørelse, var eksempler fra en af de regioner, som har stor erfaring med denne type MRSA.
“Da der er tavshedspligt omkring individuelle patientforhold, kan sådanne oplysninger kun videregives i anonymiseret tilstand,” skriver han.
Videre skriver Robert Skov:
“I forbindelse med ombudsmandens foreløbige redegørelse har Fødevarestyrelsen anmodet Statens Serum Institut om hjælp med at fremskaffe konkrete og anonymiserede eksempler på stigmatisering af personer, der er positive for MRSA398. Den mail, der er sendt landets hygiejneenheder, har alene til formål at belyse området i forhold til den usikkerhed, som ombudsmanden har påpeget i sin foreløbige redegørelse.”
Robert Skov medgiver, at en tilbundsgående kortlægning af omfanget af stigmatisering kræver en større videnskabelig undersøgelse.
“Som udgangspunkt er enhver stigmatisering uønsket og bør derfor undgås. Erfaringerne fra sundhedsvæsenet viser, at stigmatisering af MRSA positive personer sker uanset type af MRSA,” påpeger overlæge Robert Skov.
Myndighederne arbejder kun på at lukke for indsigt
Oluf Jørgensen mener, at det er vigtigt at fremlægge brevet fra Robert Skov, så offentligheden kan se, hvordan myndighederne i denne sag arbejder på at få lukket for indsigt i oplysningerne i stedet for regulært at sagsbehandle på basis af ombudsmandens redegørelse.
29. januar 2014: Overlæge Robert Skov beder landets hygiejneorganisationer finde eksempler på stigmatiserede MRSA-personer
Se hele oversigten over Åbenhedstingets arbejde for at få oplyst de inficerede MRSA-svinebrug. Her er der link til vores henvendelser og myndighedernes afslag og ombudsmandens foreløbige redegørelse her.
Fødevarestyrelsen udskyder sagsbehandling
Efter ombudsmandens foreløbige redegørelse har Åbenhedstinget bedt Fødevarestyrelsen om sideløbende at behandle den oprindelige aktindsigtsbegæring i MRSA-svinefarmene. Det afviste Fødevarestyrelsen. Ønsket om at få oplyst de inficerede MRSA-svinefarme bliver ikke behandlet før ombudsmandens endelige afgørelse, skriver fuldmægtig Annemarie Legart Bisgaard, Fødevarestyrelsen i en afgørelse fra den 29. januar 2014.
Efter den afgørelse og skrivelsen fra overlæge Robert Skov har Åbenhedstinget bedt om aktindsigt i Fødevareministeriets og Seruminstituttets sagsbehandling af ombudsmandens foreløbige redegørelse, specielt med ønske om at få indsigt i besvarelserne fra landets hygiejneenheder.
Efter det oprindelige afslag fik vi efterfølgende indsigt i, på hvilket grundlag myndighederne dengang baserede deres påstande om stigmatisering. Det viste, at der var tale om udokumenterede fornemmelser, som også dengang var samlet sammen af overlæge Robert Skov. Se her.
Hele svineproduktionen er ramt
“Hvis der fremskaffes en saglig dokumentation, skal ombudsmanden afveje mod offentlighedens og medarbejderes interesse i at få indsigt. Denne afvejning har ombudsmanden slet ikke fået anledning til i første omgang, fordi der blot var løse påstande,” understreger Oluf Jørgensen.
Han vurderer selv, at det er slemt for familier at have MRSA i produktionen. Spørgsmålet er, om det er nemmere for dem at leve med, at det holdes hemmeligt?
“Det er jo svært at tale om stigmatisering, når MRSA har ramt de fleste svinefabrikker. Under disse omstændigheder er det jo snarere de landbrug, der ikke er ramt, der fritages for en stigmatisering, der ellers hænger over hele svineproduktionen,” siger Oluf Jørgensen.
Sabotage mod Ombudsmanden
Ombudsmanden har efter 18 måneders overvejelser afgjort, at befolkningen har ret til at se de lister over smittefarlige svinefabrikker, som Fødevareministeriet insisterer på at hemmeligholde. Smitten stammer fra den særlige svinestafylokok, CC398 MRSA, der breder sig ukontrollabelt til både svin og mennesker fra de inficerede virksomheder.
Men fødevareminister Dan Jørgensen (S) er ikke indstillet på at bøje sig for ombudsmanden. Han har givet sine embedsmænd besked på at forsøge at sabotere afgørelsen. Eller har han?
Gennem Sundhedstyrelsen har Fødevareministeriets Klagecenter og Statens Serum Institut udsendt en appel 29. januar til alle landets hospitaler om straks at finde frem til patienter, der har følt sig generet, fordi de var MRSA-smittede. Lægerne har fået en svarfrist på syv døgn til at komme op med nogle eksempler, der kan bruges til at imødegå ombudsmandens afgørelse. Til gengæld er der frit slag for fantasien, da eksemplerne skal være anonymiserede.
Tilsyneladende kører der en parallel kampagne hos Landsforeningen Danske Svineproducenter. Foreningen kræver højlydt, at det fortsat skal holdes hemmeligt, hvilke fabrikker der er MRSA-inficerede. Svineformanden Henrik Mortensen påstår, det vil være en krænkelse af privatlivets fred for ”bondefamilierne og deres børn”, hvis fabrikkernes smittestatus bliver offentligt kendt.
For mange borgere forekommer det mere og mere betænkeligt, at sundhedsvæsenet er involveret i en sådan kampagne. De fleste mennesker tror vel stadig, at Sundhedsstyrelsens primære opgave er at beskytte borgerne mod smittefarlige sygdomme.
Hvad Fødevareministeriet angår, er dette sabotageforsøg blot en bekræftelse på den syge virksomhedskultur, der har hersket i ministeriet gennem de seneste 10-15 år. Hemmeligholdelsen af de mange MRSA-inficerede svinefabrikker blev besluttet af daværende fødevareminister Mette Gjerskov, så det eneste ubesvarede spørgsmål er, om Dan Jørgensen bare køre videre i samme spor, eller har embedsværket startet denne sabotageaktion mod ombudsmanden bag om ryggen på ministeren?
“Han vurderer selv, at det er slemt for familier at have MRSA i produktionen. Spørgsmålet er, om det er nemmere for dem at leve med, at det holdes hemmeligt?”
Hvordan mon det føles for de mennesker, der er bosat tæt på en stor svinefabrik. Og som ikke kan vide om luften indeholder noget farligt smittestof? De nye store svinefabrikker, der er skudt op ligger i en vis afstand fra andre ejendomme, hvoraf en del almindelige beboelser. Når en sådan fabrik skal have tilladelse til beliggenheden tegner man fiktive cirkler og fiktivt udregner man generne for lugt. Man har aldrig taget vindretning og vindhastighed med i disse teoretiske beregninger. Som nabo skal man kunne tåle en vis lugt (stank), men skal man også kunne tåle en vis smitterisiko?
Jeg undrer mig stærkt over, at der skal ske beskyttelse af smittekilderne og de familier, der har deres daglige gang i svine fabrikken, men at de mennesker, der ufrivilligt lægger helbred til en risiko grundet nærhed til svine fabrikken må leve i uvished og risiko for sygdom.
Sæt snart de luftrensere på de store svinefabrikker, så andre medborgere ikke skal leve i stadigt større risiko for at modtage en ufrivillig smitte med multiresistente bakterier.