Regeringen vil fastholde lukkethed om Danmarks bistand til erhvervsudvikling i udviklingslande. Det fremgår af de lovforslag, udviklingsminister Christian Friis Bach (R) netop har fremsat i Folketinget.
Den nye offentlighedslov, der træder i kraft 1. januar 2014, giver ikke mulighed for at fastsætte undtagelser for offentlighed ved bekendtgørelse. Undtagelser i de nuværende bekendtgørelser for Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Investeringsfonden for Østlandene (IØ) ophører derfor med årets udgang. Det giver en god anledning til at overveje, om lukkethed om fondenes aktiviteter skal fortsætte.
Offentlighedskommissionen noterede, at der i 2009 var 65 undtagelser for offentlighedsloven i andre love. Sådanne undtagelser har Folketinget vedtaget på en række områder. Et eksempel er undtagelsen i DSB-loven, der blev vedtaget i 1998. Den har betydet, at DSB-ledelsen siden stort set har kunnet operere i et lukket rum.
Offentlighedskommissionen anbefalede, at der foretages en nærmere vurdering af, om de særlige undtagelsesregler skal opretholdes.
Minister fastholder lukkethed
Udviklingsministeren har valgt at fastholde lukketheden. Det er indholdet i de aktuelle lovforslag om ændringer i lov om internationalt udviklingssamarbejde og i lov om støtte til danske investeringer i Østlandene.
Der er tale om generelle undtagelser for oplysninger om forretningsmæssige forhold. Dette begreb er ikke nærmere defineret, men ifølge bemærkninger til lovforslagene gælder undtagelserne ikke for personalesager og andre interne administrative forhold i fondene.
Disse forhold ved fondene er således omfattet af offentlighedsloven inklusive denne lovs brede undtagelser for netop personalesager og interne forhold.
Projekter bliver lukkede
Det bliver ikke forklaret i bemærkningerne, hvilke oplysninger ved fondene der er omfattet af aktindsigt, men det må f.eks. gælde oplysninger om personalets løn og rejseomkostninger. Bestyrelsens honorarer og rejseomkostninger er omfattet af aktindsigt, hvis bestyrelsens forhold betragtes som interne administrative forhold.
De generelle undtagelser for forretningsmæssige forhold betyder, at der kan lukkes for offentlighedens indsigt i oplysninger om projekter, der støttes fra IFU og IØ. Det gælder for eksempel tilskud og garantier til virksomheder, vilkår, samarbejdspartnere i udviklingslande, tilsyn med implementering, evalueringer, resultater m.v.
Fondene har tidligere ment, at projekter også var undtaget fra miljøoplysningsloven, men den opfattelse blev underkendt af Folketingets Ombudsmand i 2006. Det er kort nævnt i bemærkningerne til lovforslagene, at undtagelsen ikke gælder miljøoplysningsloven.
Aktiviteterne i Investeringsfonden for Østlandene (IØ) er under udfasning, og de følgende bemærkninger koncentreres derfor om Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
Modsætning mellem mål og praksis
Målet for Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse med FN-pagten, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og FN’s konventioner om menneskerettigheder.”
Sådan lyder det i § 1 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.
Denne målsætning følges op i lovens § 4, der fastslår:
Det påhviler udviklingsministeren at sikre åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden.”
Åbenheden er i stedet blevet stærkt begrænset ved undtagelsen fra offentlighedsloven. Denne undtagelse, der hidtil har været fastsat i bekendtgørelse, foreslås nu indsat i loven. Kontrasten bliver skærende i forhold til den samme lovs proklamationer om fremme af menneskerettigheder og sikring af åbenhed.
Begrænsninger i strid med konventioner
Danmark er forpligtet af FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. FN’s Menneskerettighedskomité (UNHRC), der i 2011 vedtog en bindende fortolkning af konventionens artikel 19, nævner udtrykkeligt retten til aktindsigt som en del af informations- og ytringsfriheden.
Begrænsninger kan kun fastsættes efter streng vurdering af nødvendighed og proportionalitet og kun for at beskytte et de hensyn, der er nævnt i konventionens art. 19. Det fremgår, at kravene til åbenhed også omfatter halvoffentlige organer og offentlige funktioner, der udføres uden for den offentlige sektor.
Offentlighedsloven har en undtagelse for oplysninger om forretningsforhold, når beskyttelse har væsentlig økonomisk betydning for en virksomhed. Denne undtagelse dækker saglige beskyttelsesbehov for særligt forretningsfølsomme oplysninger. De generelle undtagelser i lovforslagene om fondene forudsætter derimod ikke vurdering af nødvendighed og proportionalitet.
Ifølge lovforslagenes bemærkninger offentliggør fondene i årsrapporter oplysninger om navn på projekt, projektlandet, navne på deltagende danske virksomheder og den totale investering for projektet samt den totale investering for fondene.
Fonde kan selv styre information
Sådanne informationer i årsrapporter sikrer ikke mulighed for offentlig kontrol og debat om fondenes aktiviteter. De generelle undtagelser fra offentlighedsloven betyder, at fondene selv i høj grad kan styre den offentlige information om projekter.
Det er vigtigt, at Folketinget nøje overvejer, om det vil være rigtigt at cementere lukketheden om dansk udviklingsbistand. Denne lukkethed er i strid med internationale bestræbelser for at sikre åbenhed og forebygge korruption. Jeg har ikke kendskab til tilsvarende lukkethed i andre lande.
Offentlighed er afgørende for offentlig kontrol og debat. Offentlighed er også vigtig for at fremme effektivitet og tillid til fondenes arbejde herunder bred tillid i erhvervslivet til fair konkurrence om projektstøtte fra fondene.
Åbenhed er godt, men jeg er også faldet over sager hvor der er fuld åbenhed, men hvor ingen journalister vil påtale eller kommentere på de absurde indrømmelser der står på tryk. Jeg tænker her på den berømte NIST rapport, der ifølge DRs Ole Retsbo skulle “bevise” at der ike var sprængstoffer involveret i sammenstyrtningen af World Trade Center. Det er rigtigt at NIST rapporten i sin konklusion siger at forfatterne ikke tror på at der var sprængstoffer. Det bemærkelsesværdige er at læser man rapporten så opdager man at NIST slet ikke har ledt efter sprængstoffer. NIST bygger alene konklusionen på en række mere eller mindre absurde og selvmodsigende argumenter, men ikke på nogen form for systematisk analyse af støvprøver, studier af stålet.
NIST bemærker at stålet desværre ikke kan studeres da det er destrueret, men pointerer ikke at dette er i grov strid med Amerikansk brandlov.
NIST noterer sig at mange har hørt eksplosioner, men mener at kunne konkludere at det folk hører ikke har været kraftigt nok til at fælde tårnene. Er det så “lovlige” eksplosioner ?
Er det ikke terrorister vi skal finde ?
HVis NIST mener tårnene teoretisk kan vælte alene pga af brand, så kan små mængder vel også have bidraget afgørende ? Det er jo ikke et enten eller spørgsmål.
NIST argumenterer at det vil kræve mange tons sprængstof at vælte tårnene- omend de samtidigt konkluderer at det ikke kræver noget som helst, så havd mener de egentlig ?
De mange tons skulle være umulige at smugle ind og derfor overflødige at lede efter. Men selv hvis vi accepterer argumentet, at der skal mange tons til, så udelukker det vel ikke at det rent faktisk lykkedes. Der var så meget der lykkedes den dag, der ikke burde kunne ske. Det kræver vel blot at man overvejer at terroristerne havde skaffet sig adgang ved at arbejde i huset, infiltrere sikkerhedsapparatet eller lignende. Under alle omstændigheder burde en grundig søgning efter spor af sprængstoffer være prioritet nr 1 efter en dag fyldt med rapporter om “secondary explosions” og tre sammenstyrtninger som utallige eksperter mener kun kunne ske på den måde hvis sprængstoffer bidrog.
Jeg forventede at NIST i det midste ville lade som om de havde ledt, men istedet er det stik modsat. På deres FAQ indrømmer de at de ikke har ledt “a search would not nessessarily have been conclusive”. Det er vel det mest absurde argument man kan få fra nogen der har fået mange år til at lede i. HVorfor vil ingen danske medier fortælle den simple historie ?
Den enste der således har ledt efter sprængstoffer er så vidt jeg kan se NIels Harrit et al der fandt spor af thermite i alle de fem støvprøver de fik fra fem forskellige borgere på Manhattan, der alle havde samlet en pose støv fra vindueskarmen som minde om den tragiske dag. AT det var en type thermite der antændte ved en lavere temperatur og som udviklede mere varme end det thermite man kan få i handelen er kun en detalje.
Den eneste saglige reaktion på det fund er at bede om at få resultaterne gentaget på de samme prøver og at forsøge at få fat i andre lignende prøver, men dommen over FBI og NIST, der intet har gjort af det de burde have gjort kan ikke ændres og det kan den bestyrkede mistanke det afføder heller ikke, at sådanne undersøgelser blev standset fra højeste sted fordi man ikke ønskede at finde det sidste hold terrorister.
Uanset om de havde nogen viden om endnu et hold terrorister, så er fravær af søgen en defakto dækken over et sådant hold og således defakto en form for landsforrædderi eller i det midste en så himmelråbende stupiditet så det burde stå på alle forsider. Men ingen tror trods alt på at de er SÅ dumme, selvom man gerne vil tillægge Bush en ubegrænset dumhed, bare for at blive fri for at mistænke ham for at være en del af en kriminel bande. Inhabilitetens fornægtelsessyndrom har spredt sig som en selvforstærkende virus i 99% af den danske intelligentsia, hvor alle gemmer sig bag hinanden eller bag Washington Post og New York Times. Når disse to aviser ikke tør sige det åbenlyse så er der nok ikke noget om det. Tænke selvstændigt og læse indenad ?- nej ikke Lasse Jensen og Co.