Åbenhedstinget formulerer syv punkter, hvor der er et særligt behov for øget åbenhed. Det sker i et høringssvar til Offentlighedskommissionens betænkning. Særligt skal der sættes ind med skrappere midler for at bremse myndighedernes brud på reglerne.
I høringssvaret fremgår de syv punkter:
• At der iværksættes en kraftig holdningsbearbejdning af centraladministrationen for mere åbenhed.
• At der etableres en projektorganisering til reelt at eksperimentere med elektronisk åbenhed og få samlet disse eksperimenter op, dvs. der også er vilje og bevilling til reelt at sætte dette i gang.
• At der sættes ind med langt skarpere overholdelse af gældende love og også sanktioner mod syltning og afvisning på forkert juridisk grundlag. Det bør direkte indføres i en ny lov.
• At klageinstansen styrkes endnu mere med mulighed for at afgøre, at materiale skal udleveres.
• At databaseåbenhed præciseres til at dreje sig om alle databaser, som indgår i den offentlige administration.
• At der fastsættes klare regler om, at offentlige data er gratis.
• At der kommer et klart signal om åbenhed omkring den centrale politiske proces, dvs. ingen undtagelse for aktindsigt omkring ministerrådgivning, dokumenter til folketingsmedlemmer, kalendere og ingen generalklausul.
Skriv et svar