Svinesyg af sit arbejde

200 danskere blev i år smittet med resistente svinebakterier, som i værste tilfælde kan have livsfarlige konsekvenser. En af dem er Anders.

Illustrationsfoto: Svinebakterien skal bruge en rift eller en slimhinde for at skabe en infektion. Den sidder ofte i næsen.

Af Sofie Andersen

Betændte, dybe og voldsomme sår, der instinktivt får én til at kigge væk. Ulækre sår. Så vamle, at de næsten ligner noget fra en skræk-film. Sår, der er næsten umulige at få til at hele. Og som i yderste konsekvens kan have fatale følger.
Det var hvad Anders fandt på nettet, da han søgte på MRSA, bedre kendt som svinebakterien. I marts måned i år blev der fundet smitte på den gård i nordjylland, han arbejde på.
Han blev testet positiv, og smitten kunne ikke have ramt ham på et dårligere tidspunkt.
”Min kone var højgravid og kunne føde, hvornår det skulle være. Jeg var bange for, at jeg havde smittet hende og vores ufødte barn”.

Lærer at være landarbejder
Anders er fra østeuropa og har været i Danmark i fire og et halvt år. Han er uddannet lærer i sit hjemland, hvor det tager fem år på universitet, at kunne kalde sig underviser. Som så mange andre, kunne han ikke få et arbejde, og på trods af den fine uddannelse, så han ikke andre muligheder end at søge ud over landets grænser. I sin søgen efter et job, kom han til Danmark, hvor han som mange andre østeuropæere fik en tjans på en gård. Det var der ikke meget underviser over, men det gav smør på brødet.

Smittet af svin
Anders’ arbejde på svinebruget i nordjylland kørte i den samme sløjfe. Han gik fra stald til stald, holdt øje med smågrisene og gav dem antibiotika, hvis de havde skavanker som forkølelse og ondt i ryggen. Der var 6000 svin på gården. Dagligt var mellem 50 og 100 af de små grise under Anders’ behandling.
En af Anders’ kollegaer var gravid. Under et rutinetjek i forbindelse med graviditeten blev det konstateret, at hun var inficeret med MRSA. Flere af hans kollegaer og den bondemand, de arbejde for, blev testet positive for Svinebakterien.
”Min chef tænkte på sin svinebesætning som det første. Det var lidt skuffende. Men da han fandt ud af, at han selv var smittet, ændrede han mening og tænkte på vores helbred”.
MRSA kan smitte på tre måder. Fra svin til svin, fra svin til menneske og fra menneske til menneske. Anders og hans kollegaer var blevet smittet af de svin, de arbejde med. Men de fik at vide, at deres familier også skulle testes. De kunne have givet den livsfarlige smitte videre.

MRSA-bakterien kan smitte fra svin til svin, fra svin til menneske og fra menneske til menneske. Illustration: Patrick Boje Jensen.

Svinebakterien
MRSA er en forkortelse for Methicillin-resistant Staphylococcus aureus, og den kaldes også CC398, som er det officielle navn for svinebakterien. Den kan relateres til den gule stafylokok-bakterie, som er ganske normal i Danmark, og som nemt kan behandles med almindelig antibiotika. Det kan MRSA ikke. Bakterien har et ekstra gen, der gør, at stafylokok-penicillin og andre antibiotika, der minder om penicillin, ikke virker på den.
Bakterien smitter ved berøring, og den skal have en slimhinde eller en rift, den kan trænge ind i, før der bliver skabt en infektion. Lykkes det for bakterien, er det mest almindelige symptom, at der bliver skabt en byld henover det, der før var en rift på huden. Når bakterien er kommet så langt, kan den sprede sig og give betændelse i knoglemarven, i hjerteklapperne og i blodet. Infektionerne kan i yderste konsekvens være livsfarlige for patienten.

Uvisheden
Da Anders fortalte sin gravide kone, at han var smittet med svinebakterien, blev hun bange.
”Hun græd. Hun var helt knust, for hun vidste, at vores barn kunne være ramt”.
Anders’ kone blev også testet for MRSA. Svaret skulle hun vente en uge på.
Han prøvede at få hende til at tænke positivt, men med en fødsel for øje, tog de deres forholdsregler.

Frygtede for familien
Anders havde ingen symptomer på de svinebakterier, der havde taget rede i hans næse. Men han var rædselsslagen for, hvad sygdommen kunne føre til. Billederne, og de videoklip han havde set på nettet, havde skræmt ham.
”Jeg passede virkelig godt på, ikke at få nogle rifter, som infektionen kunne sprede sig til. Jeg tjekkede min hud hele tiden”.
Anders var grundig med den behandling, der skulle slå svinebakterierne i hans næse ned. Han tog alle de anbefalede forholdsregler, smurte sin næse med en særlig salve, blev fanatisk med hygiejne og smed alt det tøj ud, han havde brugt i svinestalden. Men han gik også skridtet videre.
”Jeg rørte ikke min kone. Jeg holdt mig på afstand. Vi var i hver sin ende af huset, for jeg var så bange for at smitte hende, og vores søn, som hun havde inde i maven”.

Isoleret
Den lille familie havde isoleret sig fra hinanden i flere dage. Og imens Anders’ kone stadig ventede svar på sin MRSA test, meldte deres søn sin adkomst. På hospitalet blev de isoleret. Sammen. I et lille rum, hvor personalet havde særligt tøj på, når de kom ind. Der lå de så. Ventede på, at fødslen gik sin gang. Én tanke fyldte i Anders’ hoved.
”Jeg var så bange for, at jeg ikke måtte være med til min søns fødsel, at jeg skulle gå glip af den, men jeg fik heldigvis lov til at være der”.
Parrets søn kom til verden, sund og rask og uden MRSA. Anders’ kone var heller ikke smittet, så den lille familie kunne starte på en frisk. Uden sygdom. Anders havde fået forklaret, at han ville få MRSA igen, hvis han fortsatte med at arbejde med svinebesætningen. Så han traf et valg.
”Jeg stoppede med at arbejde med svin, og forlod landbruget helt. Min familie og vores helbred er det vigtigste”.

Anders har i dag fået muligheden for at vende tilbage til sit oprindelige erhverv, og arbejder som idrætslærer på en folkeskole i Nordjylland. Han optræder anonymt og under et dæknavn i artiklen af hensyn til sin familie og tidligere arbejdsgiver. Åbenhedstinget er bekendt med hans identitet. Vi har kontaktet Anders’ tidligere arbejdsgiver, som ikke ønskede at medvirke i artiklen. Arbejdsgiveren erkendte, at han har haft personale, der var smittet med MRSA, men han benægtede, at hans svin har været inficeret.

Læs mere om MRSA her