Intet tyder på, at landbrugets brug af stoffet zinkoxid bliver reguleret, til trods for at flere forskere mener, det kan være forbundet til den farlige MRSA-bakterie
Selvom flere førende danske forskere mener, at brugen af zinkoxid i svinelandbrug kan være med til at sprede MRSA-bakterien, har Sundhedsstyrelsen ikke tænkt sig at undersøge dette nærmere, og brugen af stoffet bliver formentligt ikke reguleret før 2014. Det fortæller Niels Kyvsgaard, der er leder af Sundhedsstyrelsens veterinærmedicinsk sektion. Brugen af zinkoxid blev standardiseret i juni 2011, da stoffet VetZink blev godkendt, og siden da har der været en støt stigning i forbruget i svineproduktionen.
“Det vil vi kigge på i forbindelse med sikkerhedsopdateringen, PSUR (Periodic Safety Update Report, red.). Jeg mener, den kommer hver tredje år. Og der skal producenten forholde sig til, hvad der har været af bivirkninger, og hvad der har været af publiceret litteratur på området,” siger Niels Kyvsgaard.
Men den sikkerhedsopdatering kommer ikke før 2014, og fordi midlet allerede er godkendt, er det op til myndighederne at bevise, hvis stoffet er skadeligt. Men ifølge Niels Kyvsgaard er der endnu ikke sat nogle undersøgelser i gang.
Zinkoxid er blev brugt i landbruget til at mindske diarré i smågrise, der blev fravænnet soen, men indtil sidste år blev der kun brugt såkaldt “magistrelt zinkoxid” – altså blandinger, der blev lavet på apoteket. Men godkendelsen af VetZink i juni 2011 betød, at brugen blev nemmere at regulere.
Mens godkendelsesprocessen for VetZink stod på offentliggjorde DTU’s fødevareinstitut To rapporter, der begge pegede på, at brugen af zinkoxid formentlig har haft en indflydelse på udviklingen af flere MRSA-typer i Danmark – alligevel blev der ikke taget højde for disse rapporter i godkendelsen.
“Det er ikke nødvendigvis noget, man har skulle reagere på basis af, fordi det der har været fremme i 2010 kun har været en enkelt rapport,” siger Niels Kyvsgaard.
Næ de lever i en ostklokke i den styrelse.
Måske det vil hjælpe, hvis styrelserne blev lagt ud i landdistrikterne, hvor man måske kommer i berøring med de faktuelle forhold. Der er jo langt til Købehanvn.
Foruden zink anvendes der også kobbertilsætninger i svinefoderet.
Svineindustrien anvende årligt over 2000 tons kobbersulfat i foderet svarende til en anvendelse af 515 tons rent kobber.
Næsten alt kobberet ender sammen med gyllen på markerne omkring svineindustrierne.
Se debatoplæg på adressen:
http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/AN5_2012kobberdebat.pdf
og et notat om emnet der kan findes på adressen
http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/Notat_om_kobber_17-09-2012.pdf
Så vidt jeg husker er det forbudt at anvende kobbersulfat i æbledyrkningen i Danmark. Hvordan er det så blevet lovligt at anvende det i svinefoderet?