Fødevareministeriet fik held til at føre offentligheden bag lyset i sagen om brakdommen, der kostede danskerne 750 millioner kroner. Medierne lod sig snyde af ministeriets spin, så befolkningen fik aldrig sandheden at vide om det enorme spild af penge.
Fødevareministeriet fik held til at sprede et røgslør over deres fadæse, som betyder at danskerne skal betale 750 mio. kr. ekstra. Foto: Nils Mulvad
Åbenhedstinget gennemgår i dag forløbet bag kulisserne omkring EU-dommen, hvor Danmark blev dømt til at betale 750 millioner kroner. Vi har valgt at gå tæt på sagen, fordi den rigtige historie ikke blev fortalt af medierne.
I stedet fik Fødevareministeriets manipulerede version lov til at dominere medierne.
Bortforklaring, vildledning og kæpheste
Sagen viser, hvordan ministeriet planlagde og havde held til at føre befolkningen bag lyset, fordi de traditionelle medier ikke havde ressourcer til at trænge ind bag facaden og fremskaffe den reelle forklaring. Kun Jyllands-Posten gik en del af vejen for at beskrive den rette sammenhæng. Men kun en del.
På andre medier accepterede man åbenlyse bortforklaringer, manipulerende vildledninger og ensidige kommentarer, der blot red egne kæpheste i stedet for at forholde sig til substansen i sagen.
Åbenhedstinget har set den samme situation udfolde sig i en række andre sager. Derfor er vi gået så dybt ned i substansen i denne sag. Vi ønskede konkret at undersøge, hvem der gjorde hvad for at kunne dokumentere spin og manipulationer. I de andre sager har vi ikke foretaget en tilsvarende grundig gennemgang, og derfor er der selvfølgelig grænser for, hvor meget vi kan konkludere på en enkelt sag.
Systemkritiske historier forsvinder
Vi ser imidlertid i stadig flere tilfælde, at medierne ikke har tid til at gå videre med vigtige systemkritiske historier, selv efter at Åbenhedstinget har skaffet alt det centrale dokumentationsmateriale og analyseret det. Historierne kører på overfladen og når ikke ind til det principielle: hvad der gik galt i statsadministrationen.
Derfor vil vi i stigende grad selv gøre historierne helt færdige og publicere dem. Til gengæld opfordrer vi andre til at “stjæle” vores historier, så de kommer videre på den måde.
I sagen med fupbrakken var de fleste journalister sikkert klar over, at de skrev en manipuleret historie. De gjorde det formentlig, fordi det var det hurtigste og det nemmeste, og fordi den rigtige historie ville give besvær i forhold til Fødevareministeriet, mens ingen ville kritisere medierne og journalisterne for den forkerte historie.
Italienske tilstande i Danmark
Sagen kalder også på selvransagelse for fødevareminister Mette Gjerskov (S). Bør hun lade undersøge og derefter oplyse om, hvem der i sin tid krævede den ulovlige fortolkning af administrationen af brakordningen gennemført? Nogen i Fødevareministeriet må have ansvaret for tabet af de 750 mio. skatteyderkroner – vil de aldrig blive stillet til ansvar?
Vil ministeren fremover sørge for, at oplysninger fra ministeriet ikke er bevidst fejlagtige eller manipulerede for at skjule egne fadæser og forsøg på ulovlig administration af EU-midler – en metode, der til forveksling ligner de syditalienske tilstande, der ofte fremhæves som ødelæggende for EU-systemet.
Læs Åbenhedstingets gennemgang af ministeriets spin om brakdommen: ”Misforståelse” i Fødevareministeriet koster Danmark 750 mio. kr.
Mange tak for en suveræn gang faktatjek.
Et glimrende eksempel på hvor vigtigt det er at dobbelttjekke og ikke mindst på, at selv det vi normalt opfatter som troværdige kilder, langt fra er det.
Det samme sker lige nu, hvor man bag om det hele har aftaler imellem sundhedsstyrelsen og socialministeriet om at alle kronisk syge ikke længere skal undersøges, men i stedet henvises til en klinik der doper dem med antidepressiver.