SYNSPUNKT: Hemmeligholdt eksport af svinebakterier truer tyske landmænd

[label style=”important”]Synspunkt[/label] Rundt regnet 1.250 levende grise køres hver time døgnet rundt over den dansk-tyske grænse. Det svarer til 30.000 dyr på en ganske almindelig hverdag. Mindst hvert 7. svin i denne årlige eksport af otte millioner (2011) danske svin kan være inficeret med de superresistente MRSA-bakterier. Det er stafylokker, som almindelig  antibiotika ikke bider på.

Trods smittefaren eksporteres millioner af levende svin, uden at der gøres noget for at beskytte de mange sagesløse personer, der kan komme i kontakt med inficerede dyr langs den lange transportvej. Tværtimod holdes det hemmeligt, hvilke virksomheder der producerer de farlige bakterier, og hvilke svinetransporter der kører de inficerede dyr ud af landet.

Hemmelig liste
Ganske vist ligger Fødevareministeriet inde med en liste over danske agrovirksomheder, hvor der er konstateret MRSA-bakterier. Der er tale om mindst 16 procent af de undersøgte svinefabrikker, men den liste må offentligheden ikke se.
Fødevareminister Mette Gjerskov finder “det ikke relevant at videregive oplysningerne til forbrugerne på specifikt bedriftsniveau”, som det hed i et svar til folketinget i marts i år.

Alle levende dyr, der eksporteres, skal være forsynet med et et sundhedscertifikat. Det  udfærdiges af en embedsdyrlæge, der foretager en klinisk undersøgelse af dyret inden for 24 timer før afsendelsen. Af certifikatet fremgår, om svinene er blevet fodret med østrogener, har været i nærheden af dioxin eller radioaktive isotoper.
Men ikke et ord om dyrenes stafylokok-status.

Utiltalende hemmelighedskræmmeri

MRSA-infektioner kan være meget smertefulde og langvarige at kurere, og i værste fald er de dødbringende. Patienter skal holdes isolerede og kan kun behandles med ganske få typer antibiotika, der fremkalder voldsomme bivirkninger i stil med kemoterapi. Behandlingerne er også op til tre gange så kostbare for sundhedsvæsenet som banale streptokok-infektioner.

Når det går op for sundhedsvæsenet i de nordtyske delstater, at et stigende antal MRSA-patienter kan sammenkædes med importen af otte millioner levende svin fra Danmark, vil der være nærliggende at sende regningen til importøren. Og når det kommer frem, at den danske fødevareminister har en hemmeligholdt liste over inficerede agrovirksomheder, vil det være endnu mere nærliggende at kræve hende til ansvar.
Lad os få stoppet det utiltalende hemmelighedskræmmeri, før denne sag løber løbsk. Lad os få data på bordet, så kan folk selv tage deres forholdsregler. Danskere såvel som tyskere. 

Indlægget har været bragt i JyskeVestkysten, søndag 15. april 2012.

Del dette:
Posted in Resistente bakterier

En kommentar til “SYNSPUNKT: Hemmeligholdt eksport af svinebakterier truer tyske landmænd
  1. Mary Sampson siger:

    to rettelser:

    under Synspiunkt, linje 4:

    Ret “stafylokker” til stafylokokker”

    Under “Utiltalende hemmelighedskræmmeri” står der:på linje 4:
    ” banale streptokok-infektioner”

    Ret denne til “banale stafylokok-infektioner”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Gravercentrets vejledning fra 2024

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet.
Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Folketingets Ombudsmand:
Udtalelser findes nemmest via Offentlighedsportalen.

Myndighedsguide bl.a. om nogle offentlighedsemner.